Konklusionerne på årets chilidyrkning er:
· Såtidspunktet var godt for at undgå ranglede planter. Jeg nænnede ikke at fjerne 5-7 knopper, og der var alligevel godt med frugter.
· Drivhus til chili planter er hel suverænt, og det kan anbefales! Det giver flere frugter, de får masser af lys og varme og står godt beskyttet.
· Habanero og Omnicolor skal plantes i 10 liters krukker, da de er meget sarte over for mangel på vand.
· Det er absolut en stor fordel at bruge en tynd gødning hver dag. Derved får man flere frugter, og man fremskynder frugterne, og planten har det i det hele taget meget bedre.
· Alle sorterne kan anbefales til drivhus.
· Ingen lus i år!
· Satans Kiss er krydsbestøvet og har smag af rød peber!
· Det har været en fantastisk god sæson, alle planterne var smukke, og der var masser af frugter.
· Alle planter er taget indendørs den 9/9, da nattemperaturen på det tidspunkt er ca. 10 grader. Især Rocoto Canario og Omnicolor ser efterårsagtige ud.
· Ingen planter overvintrer.
Nye sorter til foråret 2010:
Purple Jalapeno, Habanero Dulce, Piment d´Espelette, Pulla (slægtning til Guajillo chili), Noras chili, Long Red Marconi-snack peber