til 4 små glas
12 røde chilier
1 rød peber
800 g sukker
5 dl æblecider eddike
1/2 stang vanilje
Agar agar (vegetabilsk husblas). Læs anvisningen på pakken
Flæk chilierne og skrab kernerne ud med en teske. Skær chilierne i grove stykker. Flæk peberfrugterne og kassér stilk og frø. Blend/hak chilien. Kom peberfrugten i og blend/hak igen. Det skal ikke blive til mos.
Kom sukker, eddike, vaniljekorn og stang i en gryde og lad det simre, til sukkeret er smeltet. Kom chili-blandingen i og lad det hele småkoge i cirka 10 minutter. Tilsæt agar agar og kog i yderligere 5-10 minutter.
Hæld geleen på skoldede glas. Luk glassene, og lad geleen sætte sig i køleskabet.
Uåbnet kan gelé holde sig i flere måneder.
TIP: Brug geléen på ost, i salater, fx på ristet brød med bøffelmozzarella.
Af: Louisa Lorang