Dip til mange
2 mellemstore løg
En smule olie, til stegning
2 ds. tomater (á 400 ml), hakkede
1,5 dl lagereddike
1 dl sukker
1 grøn peberfrugt
1 dl jalapeno, syltede klik her
Salt
Hak løget og sautér det i lidt olie i en stor gryde, uden at det tager farve. Kom tomater, eddike og sukker i og lad det småkoge uden låg i ca. 15 minutter. Rør jævnligt.
Skær peberfrugten i små tern og hak jalapeno groft. Kom begge dele i hot saucen og lad det simre i yderligere 2-3 minutter. Smag til med salt og fyld hot saucen i skoldede glas.
Lad den køle helt af inden servering og opbevar den i køleskabet.
Tip: Skold evt. glasset med lidt atamon i vandet, så holder hot saucen i op til en måned i køleskabet.
Af: Louisa Lorang