Ironman - Lanzarote 2000

 

Her kan du læse om mine oplevelser, under et af de hårdeste Ironman.

 

Uret ringede. Hvilepulsen var høj. Dagen startede med energidrik på sengen. Jeg havde sovet ca. 2 timer og min krop var totalt stresset. Morgenmaden bestod af fire skiver lyst brød med honning, en liter 20 % energiblanding og en liter Cola. Efter et bad, tog jeg det tøj på som skulle følge mig hele dagen.

 

Jeg skulle med bus fra Club La Santa kl. 04.30. Bussen var ved Puerto del Carmen (start og mål) kl. 05.15 og det var stadig totalt mørkt. Jeg indtog stadig energidrik til ca. en time før start. Cyklen blev tjekket pumpet og væskeflaskerne påsat. Der var en trykket stemning I skiftezonen ved cyklerne.

 

Jeg tog våddragten på og gik ned til vandet som alle de andre. Varmede lidt op I vandet, for at få gang i armene og for at tjekke brillerne.Kl.06.55Stod der ca. 650 triatleter på stranden, klar til at løbe ud I vandet - strandstart er virkelig hårdt pga. løbet i vand inden man kan komme til at svømme.

 

Starten gik på et af de hårdeste Ironman-konkurrencer. Vi skal svømme to omgange af 1900 m. som deles ved at vi løber op på stranden, rundt om en markering og ud I vandet igen.

 

Efter 1 time og 7 min.
Nu var jeg på vej til skifteteltet, med en meget høj puls på grund af de mange slagsmål I vandet. Skiftede til cykel tøj og løb op efter cyklen. Hen til startstregen, op på cyklen og af sted. Der var en rigtig god stemning ved startområdet og de mange opmuntrende tilråb skulle også holde længe da der ikke er mange tilskuere på cykelstrækningen - som var en rund strækning rundt på hele øen, på 180 km.Cyklen kørte godt. For første gang på Lanzarote, var der ingen vind, så jeg havde en god fart, også på bjergene. Alt gik godt, jeg havde det godt, masser af energi, kunne drikke og spise det planlagte (energidrik, energibar og bananer). Det var et dejligt vejr med lidt sol og ca. 25 grader. Efter ca. 130 km. kom vi ud til vandet og skulle køre langs vandet hjem. Her blæste det op og den mod-vind kunne jeg godt have undværet. Farten faldt til mellem17-20 km/t. Nu gik uret hurtigere end jeg kunne tænke mig. Jeg holdte min planlagte puls men benene begyndte at blive tunge. Den sidste bakke var ny, og de 300 højdemeter den havde, kunne godt mærkes I benene.Jeg overhaler dog hele tiden folk og ved derfor at de også kan mærke det sidste stykke med vind og stigning. De sidste 6-7 km. Går ned ad bakke, her skulle benene løsnes op, ellers ville jeg få problemer på løbeturen. Den sidste kilometer på cyklen var en stor forandring, da ruten her var fyldt med tilskuere som råbte og klappede. Det var første gang siden starten og tilskuernes tilråb var meget opmuntrende.

 

Af cyklen og cykelskoene, løb ned til omklædningsteltet for at skifte til løbetøj. Derefter ud på en 5,275 km ud-og-hjem løberute langs stranden. Dette ville sige at vi skulle løbe ud 4 gange og tilbage 4 gange. I alt 42,195 km.Der var sindsygt varmt i Puerto Del Carmne, der kommer overhovedet ingen vind ind i byen, selv om at vi løber et stykke langs stranden.De første 5 km var strenge, da mine ben var meget mærket efter de sidste 50 km. på cyklen med modvind. Jeg prøvede at finde det tempo som jeg havde trænet de mange km. på.

Efter de første 5 km, løsnedes benene op og jeg begyndte at nyde løbet igen. Efter ca. 25 km. havde jeg så ondt I benene at jeg begyndte at gå gennem væskedepoterne som var placeret efter hver 2 km. Løbeturen blev nu delt op i løb og gang, hvilket var noget lort.

Tiden gik alt for hurtigt. Nu vidste jeg at jeg ikke kunne nå mit mål med at gennemføre under 11 timer. Da dette var en kendsgerning blev min højeste prioritet, at få nok væske, så jeg ikke kom i et for stort væske-underskud. Det var sindsygt varmt - jeg kunne mærke at min krop var ved at blive dehydreret. Det snurrede i mine læber og jeg fik en form for "stød" i fingerne når de rørte noget (f.eks. skulle tage en vandflaske), kramperne lurede også konstant - det er ikke super gode signaler. 

På vejen så jeg mange som faldt om på grund af dehydrering og ambulancerne kørte I fast pendulfart med atleter som var kolapset eller besvimet - det var uhyggeligt at se.

Jeg havde et stort forbrug af vand for at afkøle kroppen. Hældte flere flasker vand ud over mig ved hvert væskedepot samt drak meget.

 

Efter 4 timer og 29 min. og en total tid på 11 t. 57 min løb jeg endelig over målstregen.

Jeg husker ikke at jeg løb over målstregen - jeg var fuldstændig væk. Jeg vågnede op i et læge-telt med drop i armen. Teltet var fyldt af deltagere der fik drop, folk lå på brikse og på jorden - efter to poser drop (saltvand) var jeg frisk igen og kunne glæde miog over at jeg fik kæmpet mig i mål. Det var mega lærerigt at kroppen kan yde så meget for at nå målet.

 

6 uger efter deltog jeg i Roth Ironman. Dette er min sidste Ironman. Derefter er målet at løbe lange adventure- og ekstrem- løb fra 6 - 8 dage - hvor kroppen bliver endnu mere udfordret.