Aconcagua (6960m), Argentina
Bjergbestigning på verdens højeste bjerg uden for Himalaya.
Bjerget ”Aconcagua” ligger i Argentina og har en højde på 6.960 m. det er verdens højeste bjerg udenfor Himalaya.
Jeg har haft et ønske om at prøve, at bestige et højt bjerg. Jeg har hørt fra flere mennesker, at det skulle være en af de mest fantastiske naturoplevelser samt en næsten ubeskrivelig oplevelse på det mentale-plan
Jeg holder meget af at udfordre mig selv både på styrke og psyke. Jeg er fascineret af hvad vi mennesker kan udføre og opleve med den rigtige målsætning, planlægning og vilje.
Jeg ønsker, at få så mange oplevelser og udfordringer her i livet som muligt så hvis muligheden er der, så går jeg efter den.
Jeg havde nogle krav til min første bjergbestigningstur:
- Jeg vil finde en person at rejse med:
- Så vi selv kan planlægge hele rejsen.
- Jeg vil ikke rejse med en gruppe:
- Jeg vil kun have en anden at tænke på og være afhængig af
- Min rejsepartner skal ikke være alt for erfaren:
- Vi skal have den store oplevelse sammen således at jeg ikke bare får besked på hvad jeg skal gøre i forskellige situationer men at jeg selv skal tænke og være med til at finde løsningsmuligheder undervejs.
- Jeg vil gerne lytte til andre der har besteget bjerge:
- men jeg vil selv træffe mine beslutninger - det er bl.a. den udfrodring som jeg søger i alle de udfordringer som jeg kaster mig ud i.
- Jeg vil ikke gå på kompromis mht. udstyr:
- Jeg vil bare have noget af det bedste hele vejen igennem. Jeg vil ikke stå tæt ved toppen og må vende om pga. at jeg har sparet penge på noget udstyr. Alt skal være gennemført så mulighederne for at nå toppen bliver optimeret.
- Det skal kun være en gang:
- Jeg vil ikke udsætte mig selv for den fare og risiko der er ved at bestige et højt bjerg igen (Man skal dog aldrig sige aldrig til noget).
- Alt på bjerget skal være planlagt til mindste detalje og være indprentet på nethinden:
- Så vi ikke skal bruge unødig energi undervejs samt at hvis uheldet er ude så har vi en overordnet plan.
- Det skal være et af de højeste bjerge:
- Det vil være fedt at kunne sige til mig selv, at jeg har besteget verdens højeste bjerg uden for Himalaya. Mange har anbefalet mig, at prøve med mindre bjerge først. Det er også fint nok men pt. ønsker jeg kun at prøve at bestige et bjerg. Jeg vil ærgre mig hvis jeg f.eks. kan komme op på et bjerg på 5000 højdemeter og føler at jeg kan forsætte. Så bliver jeg nød til overfor mig selv at skulle af sted igen og det var jo ikke planen. Det kan måske lyde lidt underligt men sådan har jeg det.
- Jeg vil helst undgå hjælp:
- Da dette er endnu en udfordring på vejen for mig så tænker jeg også lidt i det sportslige - det er ikke ”kun” et spørgsmål om at komme på toppen men også en udfordring om, at gøre det uden hjælp fra ”bærere” og æsler. De fleste går ca. de 9 timer der er fra ”check inn” til bjerget og til Base camp uden deres udstyr men kun med lidt fornødent oppakning. Udstyret bliver fragtet med æsler. Det er denne tur jeg gerne vil gå med mit udstyr på ca. 40 kg. Jeg er blevet frarådet dette af flere med erfaring fordi de mener, at der er risiko for at jeg bruger for meget energi på den tur, så der måske ikke er energi nok til ”Top forsøget”. Det ville bare være ekstra fedt, at vide at jeg har klaret det hele selv.
Det primære mål er ikke at nå toppen men at komme hel ned.
Der er flere faktorer der spiller ind bl.a. højdesyge og vejret. At nå toppen er bare kronen på værket, som en belønning for perfekt planlægning og en masse held rent vejrmæssigt. (Dette er sagt af min rejsepartner, Henrik og jeg kan tilslutte mig dette 100 %.
Hvorfor bjerget ”Aconcagua”?
Det er faktisk en tilfældighed. I 2003 mødte jeg Henrik der skal være min rejsepartner, han arbejdede på et kontor overfor mit. En dag udover alt andet snak fortalte han, at han i 2000 havde forsøgt at bestige et af verdens højeste bjerge. Han kom op til ca. 6000 højdemeter men måtte desværre vende om pga. optræk til et voldsomt uvejr. Han fortalte hvor smukt og fantastisk bjerget var og viste mig billeder fra turen.
Jeg blev straks interesseret og fortalte ham, at jeg havde et stort ønske om, at prøve at bestige et meget højt bjerg på et tidspunkt.
Jeg spurgte ham om vi ikke skulle bestige dette bjerg sammen, hurtigst muligt. Vores samtaler blev mere og mere intense omkring bjerget og om, at vi skulle bestige det sammen.
Henrik har lidt erfaring med bjerge omkring 4000 højdemeter men det har jeg ikke det højeste jeg har prøvet er 2630 m under et marathonløb i Schweiz. Henrik var og er lidt betænkelig mht. hvordan jeg reagerer på højderne og mht. om alt det ekstremsport jeg har deltaget i kan være til fare for mig, fordi jeg er god til at abstrahere fra smerte og har en vilje til at nå mine mål udover det sædvanlige.
Det kan blive til stor ulempe og farligt for os begge da højdesyge og uvejr er nogle faktorer der ikke må overses men viljen kan flytte mange grænser (Det har jeg bl.a. prøvet i Sahara ørknen under et løb over 6 dage).
Vi har talt meget om fordele og ulemper ved at forsøge bestigningen sammen men er heldigvis kommet frem til at vi gør det.
Første aftale var, at vi skulle rejse i januar 2004 men der blev jeg desværre nødt til at melde fra. Det var lidt ærgerligt, fordi nu havde jeg lige fundet en der også gerne ville bestige et højt bjerg og de ”hænger ikke på træerne” skal jeg lige hilse at sige. Jeg vidste dog hele tiden at jeg nok skulle komme af sted på et andet tidspunkt.
Da jeg var klar igen i april måned 2004 kontaktede jeg Henrik for, at lave en aftale om at vi skulle tage af sted i januar 2005. Han var desværre ikke helt med på ideen, fordi han havde meget arbejde og et hus der skulle renoveres, jeg forsøgte over flere gange og det må have virket for i september mdr. 2004 ringede han til mig og sagde, at han var i gang med at vandskure sit hus men kunne ikke få bjerget ud af sit hoved, så om jeg stadig var klar. YES, om jeg var. FEEEEDT, jeg skal på bjergbestigning.
Tidspunkt:
Tidspunktet blev fastsat, priser blev indhentet og vi fik aftalt hvor længe vi skulle være af sted. Januar d. 3 2005 og hjemkomst første uge i februar 2005.
Der er 3 måneder om året der er mest gunstige for at nå toppen i ca. 7000 m højde og der er: December, januar og februar.
Bestigningstiden / Højdesyge:
Der er en tommelfingerregel der siger, at man ikke skal stige mere end 300 - 500 højdemeter om dagen fra ca. 2000 m. Ved højder over 3000 m anbefales der, at gå op med udstyr om dagen og gå ned til sidste overnatningssted og overnatte. Gå op igen næste dag og tage en overnatning der, sådan kan man forsætte. Man snyder lidt kroppen og den vender sig til den tyndere luft.
På den måde undgår man bedst muligt højdesyge. Læs mere om højdesyge og hvordan den bedst undgås eller behandles i bogen ”Rejsemedicinsk Håndbog 2004”.
For at bestige Aconcagua skal der ca. afsættes 14 – 18 dage alt efter hvordan vejret arter sig. Nogle kan selvfølgelig gøre det hurtigere alt efter hvordan deres krop reagere overfor højderne og om man evt. er akklimatiseret.
Historie:
Den første bestigning på ”The Normal Route” var år 1896-1897 af en ekspedition med englænderen Edward FirtzGerald som leder.
Dengang og årene efter, var der ikke mange der besøgte bjerget men i dag er der ca. 2000 personer der enten forsøger sig på toppen eller bare besøger bjerget som en vandre tur eller til et besøg i ”Base Camp”.
Hvor mange der når toppen vides ikke med sikkerhed men der er en tommelfingerregel der siger, at for hver 4 pers. der forsøger sig på toppen er der kun 1 pers. der når den.
Link:
Du kan læse mere om bjerget på www.aconcagua.com
Hvem er vi:
Navn: Lars Johansen
Kaldenavn: Mars
Født: 1963
Erhverv: Selvstændig erhvervsdrivende indenfor, Foredrag (Motivation, målsætning, samarbejde olign.), Events og Arrangementer. Tidligere 14 år som salgskonsulent.
Sport bl.a. gennemført:
Verdens hårdeste ekstremløb på 226 km. løb igennem Sahara ørknen med 12 kg. oppakning.
Adventurarace over 5 dage på Grønland.
100 km. løb og 70 km. orienteringsløb med fuld oppakning
7 x Ironman
Flere adventurarace samt marathonløb
Bjergbestigningserfaring: ingen, højeste punkt 2630 højdemeter.
Fritidsinteresser: mit firma, købe, renovere og sælge huse
samt næsten alt sport.
Medier (TV):
Robinson Ekspeditionen 2001 og 2002 vist på TV3
TVE-Kampen 2001 vist på TV3
Teambuilder for et Robinson hold 2003 vist på TV3
Næste mål:
Bestige et bjerg på ca. 7000 m ”Aconcagua” i Sydamerika
Ro kajakløbet ”Tour d´ Gudenå” 120 km. i Danmark
Langrend på ski ”Vasa løbet” 90 km i Sverige
Navn: Henrik Kristoffersen
Født: 1970
Erhverv: Systemkonsulent indenfor ERP
Sport bl.a. gennemført:
3 marathonløb
”Fjällräven ekstreme marathon på 70 km. med fuld oppakning.
Mange motionsløb fra 5 – 21 km.
Bjergbestigningserfaring:
1. 1994 Around Annapurna Nepal
2. 1998 Langtang Nepal
3. 1998 Kilimanjaro nåede til Gillman’s point i 5685 m
4. 2000 Aconcagua nåede ca. 6000 meter
5. Mange vandreture i Alperne
Fritidsinteresser: Løb, spinning, vinterbadning og hus renovering
Næste mål: Bestige et bjerg på ca. 7000 m ”Aconcagua” i Sydamerika
Rejsebureau:
”jysk rejsebureau”, Skt. Olufs Gade 2-4, 8000 Århus, tlf. 86182488
NB: Husk at bede om en pris på extra bagage eller, at få den indregnet i prisen.
Jeg må have 2x35 kg med, men de skal være pakket således at der max. er 35 kg i en kuffert.
Forsikring:
Vi har valgt: 'Gouda Rejseforsikring' - som kan tilbyde det vi har behov for. Prisen for en mdr. er for mit vedkommende kr. 769.-
Rejseplan:
3. januar 2004 Afrejse fra Kastrup – London (Heathrow) – Miami – ankomst til Bolivia (La Paz) d. 4. januar. Vi bliver her i 8 dage for, at vende os til højderne der venter os. Vi bevæger os op i en højde på ca. 5000 m. Bjerget er verdens højeste beliggende skisportssted. Her finder jeg ud af hvordan jeg klare højderne og vi planlægger nærmere bestigningen af Aconcagua.
12.januar 2004 Afrejse fra Bolivia (La Paz) til Chile (Santiago De Chile). Herfra tager vi en bus til Argentina (Mendoza). Her køber vi vores bjergpas og det sidste mad / fornødenheder.
14. januar 2004 starter vi bestigningen efter en god nats søvn udenfor bjergområdet.
Pris: Tur retur med fly kr. 9895,-
Udstyr:
Udstyret er en jungle, hvad skal man vælge og hvorfor. Hvad er ”lige” en ekstra god ting at have med? Jeg ved ikke hvor mange gange, at jeg har stået i denne situation ved andre sportslige aktiviteter. Har jeg nu det hele med? Osv. på et tidspunkt er man nød til, at stoppe og tro så meget på sig selv ”At det er det eneste rigtige og perfekte udstyr” jeg nu har valgt til denne tur. Jeg har altid haft det princip, at lytte til andre og derudfra selv sammensætte mit udstyr. Der er altid andre der har en mening om det nu er det rigtige udstyr du har valgt men du skal tro på dig selv.
Husk at udstyret er noget af det vigtigste og en god tommelfingerregel er, at man aldrig må gå ned på det.
Udstyret er købt hos TOURSPORT, Århus: Henrik og jeg har været utrolige heldige med, at finde en butik som TOURSPORT. Vi har fået en fantastisk professionel vejledning og betjening ned til mindste detalje. Personalet hat hjulpet os over al forventning, de har brugt den tid der skulle til for at hjælpe os. Vi kan kun anbefale alle andre, at handle udstyr hos TOURSPORT. Uanset om det er til aktiv- eller til fritidsbrug. Check deres hjemmeside www.toursport.dk
Mad:
Her bliver jeg nød til, at tænke meget kreativt. Det mest brugte på ture hvor der skal laves medbragt mad er frysetørret mad (Det er simpelthen råvare der er tilberedt, derefter pulveriseret og kommet i poser som kan tåle kogende vand. Det er utrolig smart, der tilsættes bare kogende vand i posen og så skal det bare trække ca. 10 min. derefter er der ingen opvask). Jeg har flere gange levet af dette under forskellige konkurrencer over flere dage, problemet er bare, at jeg ikke har smag for det. Denne gang forsøger jeg mig også med lidt andre produkter bl.a. egen hjemmeblanding af øllebrødspulver tilsat sukker og vanila samt havregryn med sukker og vanila. Disse retter har jeg prøvesmagt og de kan anbefales. Opskriften er flg.
Til morgenmad
Øllebrød: 8 spsk. færdig øllebrødspulver m/ sukker tilsat 5 tsk. vanila i poser af 145 g til 3 dl. vand.
Havregrød: 8 spsk. havregryn tilsat 1½ spsk. sukker i poser af 105 g til 3 dl. vand.
Til frokost har jeg købt ”Knorr” (Cup a soup) 21 g poser med tre forskellig smag samt ”Minut” nudler i 65 g poser.
Til aften bliver det frysetørret mad i 125 g poser med forskellige smagsvarianter.
Ekstra: 1 chokoladekiks på 28 g samt 35 g ”Nesquick” til varm chokolade.
Jeg har sammensat maden i poser til 8 dage + 1 dag ekstra. Vi spiser det vi kan købe i ”Bace Camp” for, at spare vægt samt at få en lokal og anden smagsoplevelse.
Total dagsration mad: vægt 415 g
Energi: 1 energibar 55 g ”High5”, 1 proteinbar 50 g ”High5” og 1 energigel 100 g ”Maxim
Total dagsration energi: vægt 620 g. det er garanteret for meget men jeg ønsker ikke, at sidde et sted på bjerget og være afkræftet fordi jeg har sparet på energiindtaget. Jeg kan altid revidere mine rationer undervejs og hælde noget af maden ud af poserne, det skader jo ikke naturen
Noget jeg helt sikret kommer til at savne er Coca Cola samt ”Marabou” chokolade men der er ikke plads til denne luksus.