Dato: 26. Juli 2008Distance: 78 km i de Schweiziske bjerge
Verdens største bjerg-ultra-marathon - med en højde-forskel på 2.800 m.
I 2001 løb jeg 42,195 km-distancen – efter at jeg måtte bøje mig og acceptere at jeg ikke kunne nå at komme i den tilstrækkelige form til at løbe 78 km. pga. min lange deltagelse i Robinson Ekspeditionen.
Vi var ellers en flok løbe-venner der havde haft en plan om at vi skulle træne op til de 78 km sammen i 2001. Vi havde trænet sammen siden november 2000, til april 2001 hvor jeg fik beskeden om at jeg var blevet udvalgt til at deltage i Robinson Ekspeditionen
Efter at jeg havde deltaget i Robinson Ekspeditionen noget af maj og juni måned og haft et vægttab på 16 kg over 39 dage – havde jeg derfor ikke meget energi da jeg kom hjem. En læge som var tilsluttet ekspeditionen fortalte mig, at det vil tage ca. 6 mdr. før jeg var tilbage i samme form, som da jeg kom til ekspeditionen (både mht. konditions- og muskel niveau).
Da jeg mødte mine løbevenner og de var i super form frem mod 78 km-bjergløbet - blev jeg sgu lidt misundelig over at de snart skulle af sted og løbe det løb som jeg også så gerne ville løbe.
2008, året hvor jeg skulle prøve kræfter med de 78 km i de Schweiziske bjerge
Siden Swiss Alpine marathon på de 42 km i 2001 - er det blevet til 3 x deltagelse i Robinson Ekspeditionen og en del Ekstremløb på 5-8 dage. Men nu skulle 78 km-distancen altså prøves og gennemføres.
Vi var en lille flok på 9 personer der ville løbe løbet – 5 af os trænede fast sammen på de lange løbeture (op til 55 km-distancer) – det er super dejligt at have nogen at træne med på de lange ture, det går bare meget lettere.
Det har ellers været normalt for mig at træne lange ture selv, det har jeg også haft det fint med men det er både sjovere og mere underholdene at mødes og løbes sammen - samt at lave en lille evaluering efter løbet, over hvordan formen er ved at være.
Vi tog fly til Schweiz og derfra tog til byen Davos – det var vildt smukt at køre med toget, der er bare en fantastisk natur. Jeg har godt nok set mangt vildt smuk natur, i forbindelse med de udfordringer som jeg har deltaget i – men det bliver jeg godt nok aldrig træt af at se på og nyde.
Vi havde booket os ind på et Gasthause et par km. fra start og mål – det lå lidt upraktisk oppe af en bakke. Fint nok når vi skulle ned til start men når vi skulle gå hjem efter de 78 km. ville det nok blive noget af en udfordring ☺
Vi havde en lille træningstur for at få rejsen ud af benene - det gik godt, jeg føler mig klar.
Jeg er i rigtig god form og fået løbet mange gode trænings-km. Så det skal nok blive en god oplevelse.
Lørdag d. 26. Juli – Løbsdag
Løbet startede kl. 8.00 - vi var hurtigt tre der fandt sammen i samme tempo. Det var super fedt hvis vi kunne få turen og oplevelserne sammen - normalt har jeg ingen at dele min oplevelser med, da jeg løber alene.
Vi holder et godt tempo og æder kilometerne stille og roligt.
Efter ca. 55 km, begynder mine ben at mærke den måske lidt for høje fart som vi løb med - jeg vælger at slippe de to andre for at finde ned i et lidt langsommere tempo, jeg lover dem at komme op til dem igen :-)
Da jeg kommer til en meget stejl stigning på en asfaltvej må jeg desværre ned at gå - og så gå tiden bare lidt for hurtig i forhold til farten, øv.
Jeg kommer rigtig fint op ad bjerget ved Keschhütte, hvor deltagerne bliver modtaget af en læge, som lige checker om vi er friske nok til at fortsætte over og ned ad bjerget. Hvis ikke så bliver man taget ud af løbet - dette pga. deltagernes sikkerhed.
Jeg er sgu mega træt (men skjuler det ret godt overfor lægen), jeg har presset mig for hårdt op at bjerget, i håb om at fange de to andre som jeg måtte slippe lidt tidligere.
På toppen af Keschhütte går det faktisk ned ad hele vejen hjem, på nær en lille stejl bakke lige inden byen (Davos).
Jeg snupper lige en spise-pause (en banan og en energi-gel) for at gøre klar til nedløbet af bjerget og nyder at jeg er kommet så langt.
Da jeg lige havde fået åbnet min banan, ser jeg en af mine løbe-venner (Henrik) løbe forbi mig, en af dem der kom bagfra. Vi løber sammen hele vejen over højderyggen og ned ad bjerget.
På vej ned af bjerget bliver vi overhalet af en af vores andre løbe-venner (Henrik R.) - han tog chancen og løb virkelig stærkt ned ad bjerget, nok for at sætte os.
Henrik og jeg følges til vi kommer ned på det flade stykke, nu er der ca. 13 km hjem - her starter der en lang sej kamp, hvor konkurrencen kommer op i os.
Henrik løber fra mig men han bliver nød til / vælger at stoppe ved depoterne undervejs - her henter jeg ham, fordi jeg ikke vælger at bruge depoterne.
Da vi kommer til den sidste stigning lige inden byen, løber han fra mig igen, jeg er virkelig træt - på bakken mødes jeg en anden Dansker som er gået "kold".
Med lidt motivations-tale får jeg ham i gang igen og vi følges de sidste km. til mål - han er dybt taknemmelig for at jeg fik ham i gang igen. Fedt at kunne hjælpe.
Det var mega fedt i mål-området, masser af tilskure. Alle fra vores løbe-gruppe kom godt i mål, så der var selvfølgelig en super stemning i vores dansker-lejr
Sluttid på 10 timer og 18 min. - 2 min. langsommere end Henrik som jeg fulgtes med fra toppen af bjerget og til mål.
Jeg er ikke helt tilfreds med tiden, mit mål var 10 timer - men efter en evaluering, kan jeg godt se, at jeg nok løb de første 50 km. i et for hurtigt tempo. Jeg tog simpelthen en chance.
Jeg følte at jeg havde dagen til, at lave en bedre præstation end målsætningen - men det er jo bare bedst at følge den fastlagte plan.