Ultramarathon - Bornholm 2003

• Fordi det var en distance på 100 km. jeg havde ikke lyst til at løbe 10 runder af 10 km. eller noget i den retning, som 100 km. løb ofte består af. Jeg vil ud og se noget forskelligt og blive motiveret af oplevelserne. det er da også sjovt at kunne sige at man har løbet Bornholm rundt :-)
• Fælles træning. Vi var nogle stykker der begyndte at tale om, at det kunne være vildt at kunne løbe 100 km. i et stræk. Vi blev i alt 9 pers. fra vores løbeklub SMT-Silkeborg, der kunne træne sammen - det gjorde træningen og stemningen rigtig god i forhold til mange af de andre ekstreme løb jeg har deltaget i, hvor jeg for det meste har trænet de lange ture for mig selv.
• Bornholm har masser af udfordringer med en kuperet rute, på den måde bliver udfordringen endnu større.

Planlægning / træning:

Når jeg har sat mig et mål - så går jeg 100% efter det. Dvs. at træningen bliver altid prioriteret som nr. 1, derefter bliver alt andet planlagt.

Jeg er fascineret af hvad vi mennesker kan klare med den rigtige mængde træning, planlægning og vilje, så hvorfor så ikke gøre alt optimalt for at når målet.

Jeg bruger altid nogle check-punkter inden jeg tilmelder mig en udfordring:

• Planlægning: Er tiden til det, kan min krop holde til træningsmængden osv.
• Visualisering: Jeg prøver altid at forudse de forskellige situationer der kan komme under løbet og når jeg ser mig løbe over målstregen med armene oppe over hovedet ved jeg at det kan lade sig gøre.
• Psyken: kan jeg holde fokus på mit mål - eller er der for mange udefrakommende påvirkninger i en periode.
• Lyt til kroppen: Er jeg 100% klar til den kommende trænings-mængde. Jeg er sikker på at mange skader kan undgås hvis vi mennesker bliver bedre til at lytte til kroppens signaler. Jeg har altid været meget opmærksom, derfor har jeg altid været fritaget for belastnings-skader.

Træningen til løbet:

Selvfølgelig har jeg en overordnet plan for hvor mange km. jeg meget gerne vil løbe pr. uge - det er taget ud fra mine erfaringer og en realistisk vurdering af hvad der nok kræves til den bestemte konkurrence. 

Jeg løb mellem 120 og 150 km pr. uge - op til 3 mdr. inden løbet.

Energi og væske: Det er vigtigt for mig at få nok energi på de lange træningsture, på den måde bliver restitutions tid også nedsat og jeg finder ud af hvad jeg bedst kan drikke og spise undervejs. Jeg forsøger altid i træningsfasen at eksperimentere med at finde de bedste løsninger mht. mængde væske, energi og hvad jeg evt. kan indtage af mad (bananer, brød osv.)

Hvad havde jeg med på de 100 km?:

Min plan var klar hjemmefra alt var gennemprøvet så intet kunne gå galt.

Jeg valgte kun at indtage vand og energi-gel: På den måde kunne jeg undgå at få problemer med maven. Jeg løb med et bælte til mine energi-gel, hvorpå jeg også havde fået monteret to holdere til to små flasker til vand.

Jeg havde valgt at indtage 1 stk. energi-gel for hver 5 km. (Ved hvert depot), her fik jeg også lige fyldt mine to små flasker op.

Jeg løb også med en bæltetaske hvori jeg havde en vindvest og et engangskamera (Jeg ville have lidt stemningsbilleder fra turen, det blev der nu ikke så meget af men hvad det vejre jo ingenting). Jeg kan anbefale at have en vindvest med fordi vejret kan ændre sig og på lange distancer kommer jeg let til at fryse lidt når jeg bliver træt.

Ved 60 km. depotet: Havde jeg udlagt en pose energi-gel til den sidste del af turen. Jeg er normalt ikke tilfreds med at være afhængig af andre, hvis nu noget skulle gå galt .

Følge-bil: Nogle havde familie og venner med som kørte rundt på ruten og heppede og tog billeder. I bilen havde jeg en pose med varmt tøj og et par chokoladekiks, hvis vejret skulle blive lige så dårligt som de foregående dage.

Det drejer sig om at få planlægningen lagt til mindste detalje således at der er mindst muligt at tænke på undervejs.

Min oplevelse af løbet:

Dagene inden selve løbet havde været meget stormfulde med en del regn, så jeg var meget lettet da vejrudsigten lød på lidt vind og sol på løbsdagen.

Tideligt op for at spise morgenmad og så i seng igen: Vi har valgt at gå fra campingpladsen og de 3-4 km ned til starten, for på den måde at få kroppen og benene i gang.

Vi går samlet og snakker om at det er vildt, at vi lige om lidt har løbet 100 km - jeg drukker godt af energi-drik og spist en banan, så nu er kroppen sgu ved at være klar,

Løbet startede kl. 8.00: Jeg hader disse tidlige starter. Maven når ikke rigtig at komme i gang efter morgenmaden og man skal pokkers tidligt op. Ved Havnen i Nexø gør deltagerne sig klar, her er både stafet-, marthon- og 100 km. løberne samlet. Vi er 9 fra SMT-Silkeborg alle i samme dress fra ASICS, vi lyser godt op.

Starten går og løbet er i gang tænk på, at det er nu vi skal have forløsning for alle træningskilometerne. Det er nu at prøven skal stå, har træningen været god nok osv.

Jeg finder ind i min løberytme, jeg har sagt til de andre fra klubben at jeg ikke finder ind i andres tempo og at jeg løber mit eget løb. Jeg ønsker de andre god tur men vi er en flok på 6 pers. fra klubben der finder sammen, vi løber og snakker og er meget glade for at vejret er godt kun lidt modvind og masser af sol.

Ved depoterne stopper jeg kun kort for at fylde to små vandflasker og løber derefter videre de andre henter mig så lidt efter sådan går det til ca. 25 km. hvor der er to der stikker af og lidt senere en mere. Vi er nu tre der passer sammen i tempo, jeg føler godt nok at jeg har overskuddet til at hente og følge de andre men dropper det - løbet er jo langt endnu. Efter ca. 32 km. løber jeg fra de to andre og løber nu sammen med en der er på maraton dist. Jeg har det godt og har overblikket, jeg kommer op til en af de tre der stak af og vi følges til 42 km. hvor der er mål for marathon-løberne ved Hammershus.

Det er en sej og stejl stigning fra ca. 40 km. til ca. 45 km. jeg er gået meget ned i tempo for ikke at slide for meget på lårbasserne. Det er en helt fantastisk fornemmelse at løbe forbi 42.195 km. uden at være træt, nu går jeg efter 50 km. skiltet (halvdelen af løbet)

Ved ca. 55 km. depotet løber jeg forbi min løbemakker, han bliver lidt for længe ved depotet. Næste mål er Rønne hvor vi har løbet ca. 70 km. jeg er utrolig godt løbende og jeg keder mig ikke. Det er ellers det jeg frygter allermest, hvis kedsomheden pludselig skal ramme mig og jeg skulle miste fokus.

Så kommer problemet fra ca. 65 til 70 km. jeg løber meget tungt og mine ben er ved at stivne. Jeg stopper op for at "tømme maven", jeg har meget sukker i maven som skal ud. Der kommer en gut op på siden af mig, da jeg igen er løbende, han spørger til hvordan jeg har det. Jeg svare at jeg har meget tunge ben men resten af kroppen har det godt. Han foreslår så at jeg begynder at løbe 5 min. og går 1 min. jeg havde godt nok læst om denne træningsform og nu talte jeg med manden selv.

Jeg valgte at løbe 10 min. og gå 1 min. dette holdt jeg til ca. 90 km. Det hjalp utrolig godt, jeg kunne regne ud at det var uholdbart at forsætte med at løbe så tungt, det vil simpelthen slide for meget på musklerne. Jeg kom igen ind i mit planlagte løbetempo og når jeg gik så var det ikke 61 sek. men 59 sek. og løbet var 9.58 min. jeg ønskede at fastholde mit valg og ikke ”snyde mig selv”.

En stor del af den sidste halvdel af dist. løb jeg sammen med en mand der havde løbet sidste år, det var ikke meget vi talte samen men vi var der bare og det gav en form for selskab, så det blev knap så kedeligt. De sidste 30 km. var total kedelige.

Så startede regnen det øsede ned, heldigvis havde jeg min vindvest ved hånden og det hjalp mig til at holde varmen. Godt at jeg tog den med.

Depoterne var fantastiske, de var markeret med en stor selvlysende parasol. For hver 5 km. I depoterne var der alt hvad hjertet kan begære lige fra cola, saft, kiks, energibar osv. og personalet gav en rigtig god service og havde et godt humør også selv om det stod ned i stænger og det var koldt. En stor ros til dem.

Det var en underlig fornemmelse da der stod 90 km. på et skilt, tænk at der kun er 10 km. igen. Kun 10 skide kilometer, hvem kan ikke løbe 10 km. Jeg fik helt gåsehud ved tanken om at jeg nu snart var i mål. Det gav mig et ekstra kick og trætheden forsvandt, jeg fik mere tempo på og løb de sidste 10 km. på ca. 58 min. (Godt tilfreds).

1 km. til mål, en official kommer cyklende mig i møde, han siger ”Du ser godt ud, du er godt løbende” Det ved jeg godt svare jeg. Jeg er vildt glad og lige ved at knibe en tåre, jeg har en stor klump i halsen, jeg kæmper med at holde det tilbage. Jeg løber op mod mål, der står en meget lille skarre af tilskuer pga. den voldsomme regn men det gør ikke noget, jeg er bare så glad.

Jeg løber over målstregen i tiden 10.17.46. det gav en 11 plads ud af 34 gennemførte. Men vægt var 93 kg. så jeg er meget stolt over, at jeg kan løbe så langt. Det beviser bare, at man kan hvad man vil. (Vinder tiden var 8.17.53 - stærkt løbet!)

Det er en helt utrolig fornemmelse at have løbet 100 km. og så have så meget energi tilbage som jeg havde, jeg var helt overvældet, det er en fantastisk oplevelse. Jeg lykønsker de andre fra løbet og skifter til tørt og varmt tøj.

Beklædning under løbet:

Hvad pokker finder man på at tage på under et så langt løb.

ASICS produkterne har jeg utrolig god erfaring med. Jeg løb med korte tights, kortærmet løbetrøje med lynlås ved halsen, løbesokker, gel kayano løbesko, bæltetaske med vindvest og et bælte til energi gel. Det var perfekt.

Jeg havde lagt noget varmere tøj i en følge-bil, da vejret op til løbet havde været køligt, stormende og regn.

Efter løbet:

Vi går de ca. 3-4 km. ud til campingpladsen, det er dejligt at få benene løsnet lidt op. Efter et langt bad spiser vi alle sammen pizza og fejrer vores succes. Trætheden begynder at melde sig og vi går til ro. Problemet er bare at kroppen ikke kan falde til ro. Den knokler derudaf og vi vender og drejer os hele tiden. Det bliver en lang nat uden søvn, men med masser af hyggesnak. Dagene efter havde vi ømme ben, men vi var enige om, at det ikke var værre end efter et marathonløb, hvor man giver den gas. Det er ikke for at lyde sej, men fordi vi ramte den rigtige træning for os alle hver især.

Jeg kan kun anbefale dette løb, god planlægning, god afmærkning, gode depoter og masser af søde mennesker. Løbet kan dog blive lidt kedeligt de sidste 30 km. - fordi der ikke er ret mange tilskuere og et total kedeligt område, på en stor landevej men det gør jo kun udfordringen endnu større.

Jeg kan anbefale løbet som en kombination af ferie og sport for familien eller for løbeklubben, hvor nogle løber stafet, marathon og måske 100 km.

Rigtig god træning og fornøjelse med dine udfordringer.