Marathon Des Sables 2002

 

 

 

Løbet er fordelt på seks etaper (26 - 36 - 31 - 71 - 42 - 20 km. i fugleflugtslinje) - hver deltager fragter selv alt sit udstyr fra start til slut. Der er maksimal tid på hver etape - hvis tiden ikke overholdes er man ude af løbet.

Oppakning: Deltagerne løber med rygsæk som indeholder alt det der skal bruges alle dagene. Det eneste vi får udleveret er vand og en papkasse til at sove på. Derudover skal vi klare os selv.

Min rygsæk vejede ved starten 12,1 kg

Hvorfor: Jeg valgte løbet pga.at jeg havde set en udsendelse i tv, hvor et kamera-hold havde fulgt en dansker som deltog i løbet - han klagede så meget undervejs, over hvor hårdt han havde det, at jeg tænkte, at det kunne jeg også godt tænke mig at prøve kræfter med.

En anden grund til at jeg valgte, at prøve kræfter med dette vanvittige løb var netop fordi deltagerne skal klare sig selv. Vi løber fra en sted til et andet og bære selv vore udstyr, igennem forskellige slags natur og hver dag er en ny oplevelse. Jeg troede at ørknen var flad som en pandekage med blødt sand - men der tog jeg fejl. Ørknen består af meget høje sand-bakker - områder med større sten, som er næsten umuligt at løbe på - udtørrede flodlejer, som er så glatte som en skøjte-bane - kæmpe områder med landskab som et kraftigt bølgende hav, konstant op og ned.

Der ud over så tiltaler varmen mig, jeg elsker varme og den udfordring som det giver.

 

Torsdag d. 04/04:

Koldt: Jeg havde regnet med, at den største udfordring ville være væskeindtaget pga. varmen - men det var ikke noget problem da der ikke var så varmt som jeg havde håbet på. Det var faktisk overhovedet ikke varmt 5 dage ud af de 6, så jeg glædede mig til at komme i soveposen efter hver etape. Nætterne var de værste, der faldt temperaturen til 0 grader - så jeg kæmpede for at holde varmen i min ultra-lette sovepose.

Løbsledelsen bekladede endda, at det var de værste vejrforhold de endnu havde haft i de 17 år, hvor løbet var blevet afholdt. Vi fik fortalt at skiløjperne i Schweiz var belvet lukket pga. sand fra sandstormen i Sahara. Det hvide sne var blevet farvet rødt fra sandet.  

Udfordring efter hver etape: Løbet er ikke kun det at løbe de forskellige etaper, for når etapen er vel gennemført starter nye opgaver: Stå i kø efter vand - stå i kø efter en papkasse til at sove på - ændre på teltet så der kommer mindst muligt sand ind fra sandstormen - finde lidt brænde til madlavningen - koge vand til den frysetørrede mad. Alt dette skete i sandstorm, 5 dage ud af de 6 som løbet varede. Til sidst var det en mega belastning at der hele tiden var sand i hovedet, i maden, i soveposen, i ryg sækken osv.

Lejren: består af: en mål-potal - et sted hvor man får 3 x 1,5 l vand udleveret samt klip i "kontrol-kortet" - en masse telte (som består af gammmelt sammensyet lærrede fra kaffe-sække, så de var på ingen måde tætte til at holde sandet ude eller at holde på varmen) - i hvert telt var der lagt et gulvtæppe (dette tæppe lagde vi ud over vores telt for at holde sandet ude. Vi var ca. 9 personer der overnattede i hver telt.

Toilet-besøg: forgik i den åbne ørken - man gik bare ca. 30 m væk fra teltene og så stod man bare der med bar numse, og fik sand mellem ballerne. 

3 x 1,5 l vand: efter hver etape, fik vi kun udleveret 4,5 l vand, som er til: den fryse-tørrede aftensmad - vask af hænder og ansigt - væske til af drikke aften, nat og morgen - til den fryse-tørrede morgenmad - samt til de første 10 km' løb på næste dags etape

Hele løbet / arrangementet er en lille form for overlevelse da det hele er så primitivt - det er også det der gør det vildt fascinerende at deltage i

Kl. 06.00 skulle vi ud af teltene fordi de blev pakket sammen og kørt til næste stop. Så her sad vi midt ude i ørknen på en papkasse i vores sovepose, der var meget koldt og vinden var kraftig. Jeg spiste lidt frysetørret mysli.

 

Kl. 09.00 startede første etape: Det var fantastisk, at stå der ved starten. Det var en drøm der nu skulle føres ud i livet (efter ca. to år).Vi løb igennem stenede områder, sandklitter og løst sand. Helt vildt fedt, jeg talte flere gange med mig selv om hvor fantastisk det var at være med til dette. Vi havde lidt medvind, sidevind og modvind. Det var ikke særligt varmt faktisk lidt kødeligt nogle gange.Jeg havde nogle krav til mig selv: 1. Gennemføre løbet. 2. Undgå skader fordi jeg skal deltage i en ny ROBINSON eksp. en mdr. efter jeg kommer hjem (ellers ville jeg nok have ofret mig noget mere og taget problemerne når jeg kom hjem).Tiden på 1. etape blev: ca. 2.42 på de 26 km. (Det er jeg meget tilfreds med).Så starter alle de andre gøremål: Stå i kø efter vand, stå i kø efter en papkasse, samle brænde, koge vand, lave mad og så i soveposen. Kl. 18.00 spiser vi igen og kl. 20.00 er det godnat. 

 

Det var en meget kold nat og vinden var taget til. Vi løb igennem områder med mudder og et sandklit område på 4 km. det kunne mærkes i benene. Der er mange som allerede er begyndt at gå måske løb de for stærkt på første dag. Vi har ikke været i bad i fire dage det kan ses. Jeg havde taget lidt sæbe med men vi fik ikke udleveret vand nok til vask. Nogle af mine tæer er begyndt at gøre ondt. Det er for tidligt.Tiden på 2. etape blev: ca. 4.50 på de 36 km. ( Det er jeg meget tilfreds med, jeg er frisk).Alt er rutine efter etapen og resten af dagen. 

 

Ren rutine om morgenen. De første 20 km. var næsten uden vind i forhold til de andre dage men så kom den. Vi fik 11 km. med ren modvind med sand (sandstorm). Jeg stoppede op for at finde mit kompas og kompasretningen. Det sidste stykke tog jeg stille og roligt for, at have mest muligt energi til næste dag hvor vi skal løbe 71 km. Vi fik nogle meget flotte naturoplevelser på ruten: Igennem en palmelund, igennem en landsby midt ude i ørknen og over en næsten ud tørret flod.Jeg har fået problemer med min lilletå, det gør meget ondt for hvert skridt. Det er for tidligt at få problemer med fødderne.Tiden for 3. etape blev ca. 3.56 på de 31 km. Jeg er stadig meget tilfreds men nogle af mine tæer plager mig). Jeg er imponeret over, at jeg stadig har så friske ben efter 93 km. på 3 dg.Nu da vinden er taget til er vi nødt til at ændre opstillingen på vores telt. Der er sand overalt i vores telt, sandet blæser bare igennem de sammensyede kaffesække (teltet). Der er sand i hovedet, i munden, i maden og i soveposen. Vi er meget beskidte. Det er ved at være hårdt, for hofterne pga. det hårde underlag. 

 

Hele morgnen er dejlig men ca. 15 min. inden start blæser det op. Modvind hele vejen. Vi får instrukser af løbsledelsen, vi må ikke løbe alene inde i sandklitterne for helikopteren kan ikke se os eller en nødraket. Nu er det ved at være alvor, der er meget kraftig sandstorm. Etapen er fordelt således: 36 km. med blandet underlag som de andre dage men så kommer der 20 km. med meget stejle / høje sandklitter og derefter 15 km. med fladt stenet underlag. Jeg vælger, at løbe med en gruppe til første checkpoint (ca. 11 km.) for, at se hvordan benene har det. De har det godt, så jeg forlader gruppen. Til tredje C.T. løber jeg alene i strid sandstorm. (Jeg fik udleveret et knæklys til aftenen, så løberne kunne se hinanden).Her skal vi samles i grupper inden vi løber ind i sandklitterne men jeg løber alene da jeg ikke vil bruge tid på at vente (der var en gruppe der næsten lige var løbet måske kan jeg hente dem. Mit nr. bliver råbt op jeg skal komme tilbage men jeg løber bare. Det er de vildeste sandklitter jeg har oplevet, op og ned hele tiden. Jeg indhenter gruppen, de er stoppet for at finde et fikspunkt at løbe efter vi er ikke enige om punktet så jeg vælger at løbe alene igen. (Jeg havde lært at bruge kompas to dage inden løbet så jeg valgte, at tro på mig selv for ellers ville usikkerheden blive for stor senere). Jeg havde ret, jeg kom lige ud til C.T. 4 midt inde i klitterne. De andre så jeg ikke mere. Jeg havde håbet på at komme ud af klitterne inden mørket faldt på men nej. Omkring kl. 18 blev jeg nødt til at tage solbrillerne af for at kunne se. Det var meget grimt for sandet piskede lige ind i øjnene. Kl. 19 var der mørkt så jeg fandt min pandelampe frem og aktiverede det udleverede knæklys på rygsækken. Nu kunne jeg skimte løbere i forskellige retninger. C.T. 5 er lige efter sandklitterne, deltagerne er meget trætte men jeg har det godt. Jeg blander en halv pose mysli og laver hul i en plastpose så det bliver en vest. Det er meget koldt nu. Myslien bliver hurtigt spist og jeg begynder at gå mens jeg sætter rygsækken på. Benene har det godt, det er jeg meget overrasket over så jeg begynder at løbe. Jeg overhaler mange. Så begynder det at regne (en halv time) ikke lige det jeg forventede i ørkenen men hvorfor ikke nu har vi jo haft alt det hårde vejr på nær sne. Ca. 3 — 4 km. inden mål er der en løber som ligger i sin sovepose. Det var bare fedt at løbe i mål. Efter sådan en omgang kan jeg klare alt føler jeg.Jeg kommer i mål ca. kl. 22 om et par timer fylder jeg år (39). Det var en rigtig god gave at give mig selv "gennemført 71 km. igennem noget af det mest barske man kan komme udfor". Jeg er meget glad og har det meget bedre end jeg turde håbe på.Tiden for 4. etape blev ca. 13.15 på de 71 km. Jeg er vild glad og stolt. Jeg har store smerter i nogle af mine tæer. Jeg har lært, at smerte bare er en tilstand man skal forholde sig til.Jeg overnattede sammen med mange andre i receptionsteltet, sammen med to andre fra DK. Det var hyggeligt, at lytte til andre når de kom i mål. Det ville være for kedeligt i vores eget telt, der sov de andre bare. Jeg ønskede at opleve så meget som muligt.Der var afsat 36 timer til at gennemføre de 71 km. så i morgen er fridag. 

 

Jeg har fødselsdag. Danskerne sang fødselsdagssang, dejligt.Vejret er det samme sandstorm og lidt regn. Kedeligt. Vi kan kun opholde os i teltene, selv om der også er meget sand så soveposen (godt snøret til) bliver brugt meget. Dagen skal bare gå. Jeg ville hellere have løbet end spilde tiden her.Jeg fik mine første mails, det var dejligt. Tak for det Jørn Kim, Andy og Alan. 

 

Det var en meget kold morgen men uden sandstorm. Rygsækken vejer ikke så meget mere pga. det spiste mad. Der er kun en overnatning igen jeg er meget træt af det hårde underlag, sand overalt og de kedelige aftner og nætter. Humøret er højt ved alle. Modvinden starter lidt igen, det er koldt det meste af turen. Mine fødder og tæer er meget ømme, de første tre — fire km. er en pine men så vender jeg mig til det. De første 20 km. går godt men så begynder mine ben at give lyd fra sig, musklerne bliver stive og fra 32 km. til lejren er en stor kamp. Da jeg om i mål var jeg helt færdig og så skulle jeg stå i kø efter vand og de skide papkasser. Da jeg kom til vores telt (34) væltede jeg bare ind. Jeg fik Torben til at koge vand til mig. De andre var heldigvis også mærkede af etapen. Desværre var Søren kommet til skade med sin ankel (men han fortrængte smerten og løb i mål dagen efter). Efter lidt hvile fik jeg humøret igen. Vi hyggede os og vidste at vi alle ville løbe i mål i morgen.Etapen var igen en blanding af alt hvad ørknen kan byde på. (Dog mest med stenet underlag, det er meget hårdt for knæ og ankler). Det er en fantastisk oplevelse.Det var dejligt, at vi ikke havde meget sandstorm og at der ikke var sand i teltet.Tiden for 5. etape blev ca. 5.50 på de 42 km. Mine knæ og ankler blev meget belastede pga. de mange sten på etapen så de gør ondt, jeg har stadig store smerter i nogle af mine tæer og fødder. 

 

Det blev den varmeste dag. Solen stod højt og der var ingen vind. Dejligt, ingen kuldegysninger under løbeturen. Turen var en helt flad rute med lidt stenede områder. Det gik godt for mig jeg holdt samme fart hele turen. Det sidste stykke til mål var igennem en by, der var masser af tilskure. Det var også første gang vi løb på asfalt, det var som at få pigsko på. Fødderne gled ikke tilbage hele tiden, jeg føler at jeg løb stærkt det sidste stykke men det var nok bare en følelse. Det var bare fedt at løbe i mål efter så mange anstrengelser.Tiden blev ca. 1.57 for de 20 km. Jeg er meget tilfreds med min præstation og ikke mindst, at mine ben kun holde til strabadserne.Efter jeg var kommet i mål så jeg de andre Danskere, Peter havde købt COCA COLA til mig. Alle mennesker var glade selvfølgelig fordi de havde gennemført men også fordi der var godt vejr ca. 40 gr. Sådan skulle det bare have været hele tiden, så havde det været meget lettere og sjovere.Vi blev kørt i bus ca. 3,5 timer til et dejligt hotel, hvor vi skal overnatte to nætter. Nu skulle tapen pilles af fødderne. Det var ikke behageligt for det sad godt fast i vabler og ømme negle. Jeg fik punkteret vablerne, det tog lidt af smerterne.Efter et meget langt bad med flere afvaskninger gik jeg i seng, med slik og cola. Det var dejligt. Aftensmaden var dejlig. Jeg var træt af frysetørret mad.Da jeg kom i seng tænkte jeg løber og dagene i ørknen igennem. Jeg er meget stolt over min bedrift. 

 

Søndag d. 14/04: På hotellet og præmieoverrækkelse.

Efter morgenmaden sad jeg ved poolen med de andre. Vejret var helt perfekt. Vi var til præmieoverrækkelse i filmbyen hvor "ASTERIX" filmen var blevet optaget. Det blev meget koldt så vi tog tilbage til hotellet. Jeg tog en lur. Jeg er lidt træt i kroppen. 

 

Mandag d. 14/04: Afrejse fra Moros til Paris.

Her skulle vi desværre igen have en overnatning da vi ikke kan nå flyet til Kastrup. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, for der var en MC DONALDS i lufthavnen. Jeg spiste et par menuer med milkshake. 

 

Tirsdag d. 15/04: Afrejse til Kastrup.

Tidligt op. Kl. 7.15 skulle vi (Søren, Anders og jeg) flyve til Kastrup. Jeg glæder mig meget. Jeg ville gerne have været hjemme lige efter løbet.Turen gik godt. Vi tog afsked med Anders i Kastrup og Søren og jeg forsatte i bil til Jylland. MARATHON DES SABLES er en fantastisk oplevelse og udfordring. Det er ikke kun det at skal løbe 226 km. men også at kunne overskue og planlægge hvad der skal med i rygsækken. Planlægge hver etape så man ikke går kold undervejs. Derudover overnatte i telte på hårdt underlag. Det er godt for psyken. Efter sådan en oplevelse / udfordring får man et overskud i hverdagen.Jeg kan varmt anbefale denne udfordring. Held og lykke med dine udfordringer.Du kan alttid skrive til mig under "KONTAKT" på min hjemmeside. 5.

 

Praktiske oplysninger:1. MARATHON DES SABLES > www.darbaroud.com 2. Overnatning i Paris: B&B HOTEL. Tæt ved lufthavnen, gratis bus hver 15 min > www.hotel-bb.com 3. Min træning til løbet: God grundform. 2 mdr. med 40 - 60 km. pr. uge. Derefter 3 mdr. med ca. 100 km. pr. uge fordelt over 4 - 5 gange med rygsæk hver gang.4. Mad under løbet:Tabel?

test	test	test	test	test

XX"> 

5. Deltagere fra Danmark:

Navn / Alder / Rygsæk vægt / Klub / PlaceringPeter Ellehauge: 40 år, 7,65 kg., AK 73, 16Søren Brahe: 34 år, 7,80 kg., TEAM PEAK PERFORMANCE, 18Torben Møller Nielsen: 30 år, 8,30 kg., AK 73, 37Anders Brahe Pedersen: 32 år, 8,00 kg., TEAM PEAK PERFORMANCE, 63Jan Frydendal: 41 år, 6,60 kg., AK 73, 115Lars "Mars" Johansen: 39 år, 10,20 kg., Silkeborg Motion-Tri-Klub, 202 Vægten på rygsækken var uden "nødraket på 375 gr." og vand, for mig var det 1,2 kg." Der var 598 til start første dag. 6. Planlægning, vilje, stærk psyke og god form, så kan du også! Mit mål var at gennemføre uden skader og vægttab. Dette pga. at jeg kun har en mdr. at restituere i inden jeg skal deltage i ROBINSON EKSPEDITIONEN 2002 (d. 14/05). Hvis jeg ikke skulle det ville jeg nok have presset mig lidt hårde. Jeg tabte mig fem kg. på de syv dage. 7. Resultatliste: :MARATHON DES SABLES 2002TABEL? Total til start: 598 personerGennemførte: 565Udgået: 33 (- det er ikke mange efter de vejrforhold. ?? Deltagerne har været i god form…)? ???