Skadet - hest eller rytter


		"Optimering af Rytteren ”Skadet hest eller rytter – brug tiden fornuftigt” I denne artikel giver jeg forslag til håndteringen af nogle de problematikker der kan opstå, hvis man som rytter, eller ponyen/hesten er uheldig at pådrage sig en skade eller overbelastning, og resultatet er ingen eller kun meget lidt ridning i en periode. Det kan meget let skabe frustration med tankerne om, hvornår man kan komme tilbage til at ride optimalt igen, hvor lang tid det tager at komme tilbage til samme niveau inden skaden, og om det kan betyde noget for fremtiden ? Et fald fra ponyen/hesten kan sætte sig dybt i hukommelsen og hæmme ridningen, præstationen og de gode oplevelser ved ridningen. Uvisheden Noget af det værste er uvisheden. Det kan virkelig være svært at håndtere, når man ikke lige kender en bestemt tidshorisont, både over for sig selv, men også når andre spørger. Det kan faktisk blive helt irriterende, når man bliver spurgt om ”hvordan det går” eller ”hvornår man er klar igen”, og man ikke lige kan svare på det. Det kan næsten føles som et personligt angreb, fordi der er så mange følelser i spil. Udnyt tiden optimalt Mit råd er at skabe et overblik, være rationel og bruge tiden fornuftigt som ved f.eks.: At skabe fokus på det du kan gøre noget ved – i stedet for at fokuserer på det, du ikke kan i en periode. Vær rationel, og drop følelserne – det er synd for dig og pony/hesten, hvis I ikke kan gøre det samme i en periode. Men sorry, det er spild af tid. Brug i stedet tiden optimalt på, at komme styrket tilbage, i stedet for at spilde tiden med følelser. Skab accept på situationen – på den måde kan du bedre udnytte tiden optimalt. Planlægning Få hurtigst muligt diagnosticeret problemet/skaden og afklaret tidshorisonten, samt hvilket behandlings-/genoptræningsforløb den kræver. Ud fra dette kan man lave en god planlægning med mål og delmål for perioden. Det skaber motivation at have noget at arbejde sig frem mod. Hvis ponyen/hesten er skadet og ikke må rides, eller rides i samme mængde, som tidligere: Du skal selvfølgelig følge dyrelægens eller behandlerens vejledninger om, hvordan du skal passe og ”arbejde” med ponyen/hesten. Hvis det er din konkurrence-pony/hest der er skadet, og du har flere ponyer/heste, du skal ride, så skab noget ekstra fokus på dem, og lav nye planer for dem i den periode. Hvis pony/hest har en lang skadesperiode, og du ikke lige har andre du kan ride på, så kunne det måske være en ide at låne en pony/hest. På den måde, holder du din ridning i gang, og du kan jo faktisk også lære noget nyt med en anden pony/hest. Brug tiden optimalt ved at skabe fokus på dig selv, med alt hvad der kan optimere dig, og gøre dig endnu bedre bl.a. med fysisk-, udstræknings- og konditions-træning Udnyt også den ekstra tid du har til rådighed, til samvær med venner, familie og evt. noget tid til afslapning med dig selv. Hvis du som rytter er blevet skadet: Lav en plan med små delmål og målsætninger for din skade, evt. sammen med lægen eller en behandler – så du kan følge de små fremgange. Find ud af hvem der skal ride din pony/hest, hvis du ikke må ride i en ”længere periode” – jo før, jo bedre. Det skaber ro i hovedet, når der er styr på det. Brug tiden optimalt til genoptræning – det hjælper dig ikke kun til at komme godt tilbage. men også på din mentale-tilstand efterfølgende Udover genoptræningen kan du med stor fordel også træne resten af kroppen - så du kommer endnu stærkere tilbage til ridningen. Få evt. hjælp fra en mentaltræner, der bl.a. kan hjælpe med at holde følelser og fakta adskilt. HUSK at evaluere på din planlægning, og dine mål – går det efter planen ? Hvis ikke så find ud af hvorfor. Stil krav til dig selv og de behandlere du bruger. Tag ud og se træninger og stævner Tag ud og se så mange stævner og andres træninger som muligt. Du kan evt. tage din træner med nogle gange. Det giver læring at se på andre ride, både mht. hvad de kan og hvordan de træner. Ved at se hvad andre gør, kan vores hjerne både få indlæring og blive påvirket til at sende signaler til kroppen (via nervebanerne), så kroppen føler, at den laver samme øvelser. På den måde kan du faktisk lære noget nyt og/eller holde noget af din ridning ved lige uden at ride. Mentalt Uvisheden, og hvis den rytme/de vaner, som man har haft i hverdagen, pludselig bliver ændret, kan det være svært at håndtere. Det kan skabe frustrationer og gøre rytteren handlingslammet, og man har måske allermest lyst til at ”lukke sig lidt inde i sig selv”. Ved et længere forløb kan det ofte skabe en dårligere trivsel. Mange sportsfolk føler, at omverdenen ser dem som ”rytteren” og ikke som ”mennesket inde i rytteren”. Det kan lyde lidt kryptisk, men de fleste ryttere er vant til at blive spurgt om deres ridning, og kunne fortælle om deres oplevelser, planer og præstationer, og få anerkendelse for dem – pludselig er det der ikke i en periode, og det kan skabe et tomrum. Det er vigtigt at få skabt et overblik og fokus på hvordan du kommer tilbage – i stedet for kun at tænke på ”alt det” du ikke lige kan i en periode. Fortæl om din, eller pony/hestens skade Luk dig ikke inde i dig selv. Selvom du er mega frustreret eller ked af, at du eller ponyen/hesten er blevet skadet. Det er vigtigt at du får talt om det, både med dine forældre, træner, venner og ridevenner Ved at fortæller om din situation, kan det på et tidspunkt føles helt rart, at få dine tanker ud af hovedet. Mange kan føle, at det er irriterende, når andre spørger til situationen, og endda nogle gang føle, at de spørger fordi de er lidt ”ondskabsfulde”. Her kan det være en god ide at have forberedt et svar eller fortælle om, hvordan du har det, inden du bliver spurgt. Det er lettere at vide, hvad du skal sige, hvis du har planlagt det, så der ikke kommer for mange følelser, når du bliver spurgt. Tænk på, at hvis der bliver spurgt til din tilstand, er det fordi, at der er interesse for, hvordan det går dig eller din pony/hest og ikke for at gøre dig irriteret eller ked af det. Et fald fra ponyen/hesten Kan efterfølgende lagre sig dybt i hukommelsen, eller skabe angst for at det kan ske igen, og dermed fjerne glæden ved ridningen. Hvis ”frygten” er ”bevidst i hjernen”, kan man lære at håndtere den, både på det mentale- og fysiske-plan. Lav en plan med delmål for, hvordan du stille og roligt kan få skabt trygheden igen. Brug evt. hjælp fra en mentaltræner/psykolog, og en forstående ride-træner. Det er o.k. at man ikke kan glemme et voldsomt fald – men man kan lære at håndtere tankerne, så det ikke går ud over ridningen. Hvis man forsøger at ignorere oplevelsen og bare maser på igen, efter en kortere eller længere pause/skadespause, uden at få skabt trygheden til ridningen og pony/hesten, kan det sætte sig dybe spor i underbevidstheden. Og frygten for at det skal ske igen vil typisk opstå, når man komme ud i pressede situationer. Læs f.eks. også artiklerne: ”Den mentale verden” - her på min hjemmeside. (også bragt i ridemagasinet Ridehesten, i november-udgaven 2017) Artiklen "Det er OK at være bange" om Jytte Bøgh og Heidi Jensen - bragt i ridemagasinet Ridehesten, i april-udgaven 2018 Artiklen "Skader - hvad gør jeg?", som omhandler Amalie og Elisabeth der begge har været i en skades-periode og kommet tilbage. - bragt i ridemagasinet Ridehesten, i juni-udgaven 2018 Træning Hvis rytteren er skadet: Sørg for at få belyst hvad skaden er og hvad det betyder Søg hjælp hos en kompetent behandler – søg nogle der har stor erfaring i at arbejde med sportsfolk. Få helt klar besked på hvilke genoptræningsøvelser du må lave til din skade Få hjælp til at træne resten af kroppen, så du kommer stærkere tilbage – det er meget sjældent at man ikke må træne de områder som ikke er skadet. Hvis pony/hesten er skadet: Udnyt tiden til at få trænet hele kroppen, kondition og udstrækning Skab nogle gode vaner – udover at gøre dig bedre når du komme tilbage i sadlen, kan du måske også skabe en lyst til at blive ved efter du starter ridningen igen Læs f.eks.: hvilke fordele fysiske-træning, udstrækning og kondition kan have for en rytter, i mine artikler - her på min hjemmeside - (også bragt i ridemagasinet Ridehesten, i juni, juli og august-udgaven 2017) Kost og væske Det er altid godt at have fokus på en god sunde nærende kost- og gode spise vaner, til at kunne yde, trives og præstere optimalt. Hvis man har været uheldig at pådrage sig en skade, kan kosten også hjælpe dig til bedre restitution og heling af skaden. Pas på at du ikke falder i ”det er synd for mig – spiseriet”, som enten kan være, at man ikke spise noget, fordi man ikke har appetitten, eller har frygten for at tage på. Det kan også være at man går i den helt anden grøft, og trøstespiser alt for meget, og alt for usundt. Det giver kun kortvarig tilfredsstillelse i hjernen, men giver hverken god energi, restitution eller glæde på den lange bane. Husk at væsken faktisk er lige så vigtig som kosten, hvis kroppen ikke får tilført nok væske, kan den ikke fungere optimalt, både mht. restitution, heling, og hele kroppens trivsel. Læs f.eks. mere om "kost og væske" her på min hjemmeside - (også bragt i ridemagasinet Ridehesten i september-udgaven 2017) Forebyggelse Rytteren kan gøre rigtig meget for at undgå at der opstår overbelastnings- og trætheds-skader både hos sig selv og hos pony/hesten. Rytteren: Opspændt nakke, skuldre, lænd, hofter m.m. opstår typisk fordi rytteren sidder og spænder uhensigtsmæssigt - f.eks. pga. en stramhed, styrkeforskel eller en skævhed. Et overbelastet knæ og lyske, kan bl.a. opstå typisk pga. det vrid der kommer i knæet ved opstigning på samme side hver gang og/eller manglende styrke til at undgå vrid. Mén fra en tidligere skade, eller spændings-reaktioner udløst af hukommelsen pga. et tidligere fald fra pony/hesten, kan man desværre sagtens komme til at slæbe med sig gennem hele sin ride-karriere til stor irritation for både rytter og pony/hest. Eksemplerne kan være mange, og når man gør det samme over længere tid, bliver det typisk kun forværret over tid, til stor irritation for rytteren og stor risiko for at det også kommer til at gå ud over ponyen/hesten fordi den forsøger at kompenser for rytterens udfordringer. Hjernen vil straks sende negative signaler ud i kroppen, vi vil forsøge at ignorere dem, fordi vi elsker at ride, men når vi bliver mentalt pressede, så vil de negative impulser desværre ofte få magten, og det vil give dårligere ridninger og dårligere oplevelser. Hvad kan rytteren gøre for at forebygge eller helberede Udstrækning: En smidig krop hjælper til at nedsætte risikoen for ubalance og opspændthed i kroppen. Styrketræning: En stærk krop hjælper til at skåne de svage områder i kroppen, samt giver gode muligheder for at udligne styrkeforskelle i kroppen. Opvarmning inden ridningen: Vores krop er helt unik, men hvis vi driver rovdrift på den, så reagere den negativt på det, derfor skal vi passe på den. Opvarmning hjælper til at få sendt ”ledvæske” rundt til vores led, så de arbejder bedre. Vores muskler, både de store og små stabiliserende, får signaler fra hjernen om, hvad de skal gøre sig klar til. Hjernen bliver mere fokuseret og klar til opgaven. Alt dette hjælper vores krop godt i gang på en skånsom måde. På samme måde som du jo heller aldrig vil starte med en galop på en ”kold” pony/hest. Pony/hesten: Husk på at hvis du har lidt ubalance i kroppen, så vil det påvirke din pony/hest, pga. at den skal kompensere for en rytter som måske sidder lidt skævt, med et større tryk fra den en siddeknogle eller trækker lidt skævt i tøjlen. Det giver stor risiko for at ponyen/hesten kan pådrage sig en op spændthed eller skade. Ofte helbreder vi uden at finde årsagen – der er stor risiko for at skaden opstår igen Hvis pony/hest bliver lidt for stram eller opspændt i den ene side – så find ud af hvorfor. Det hjælper ikke kun at behandle, hvis rytteren er skyld i problemet. I ridemagasinet Ridehesten kan du finde mange gode artikler om hvordan rytteren påvirker ponyen/hesten, jeg vil lige fremhæve en: Det er artiklen ”Tøjlespænding”, der blev bragt i september-udgaven 2016 Forældres rolle Det vil hjælpe meget, hvis forældrene ikke går med på vognen ”det er synd for dig”, det skal rytteren nok selv klare. Forældrene skal hellere forsøge at aktivere og motivere rytteren/barnet til at lave genoptræning og tillægstræning, og hjælpe med at få lave en planlægning for perioden hvor rytteren eller pony/hesten er skadet. Forældrene kan med stor fordel søge hjælp hos en mentaltræner, så der ikke kommer for mange følelser i forløbet. Det er meget let at falde ind i ”det er synd for mig” tilstanden / fælden Og tanker som, ”nu når jeg ikke mine mål”, ”nu kommer jeg bagud i forhold til de andre” og dermed kun holde fokus på det negative – men ved at hanke op i dig selv, kan du faktisk gøre rigtig meget godt og udviklende i den periode Brug tiden effektivt og optimalt: få lavet nogle gode planlægninger både for dig selv og for din pony/hest når du har lidt mere tid kan du tænke dine gøremål godt igennem, udføre du dem hensigtsmæssigt i forhold til den tid du har til rådighed få slappet lidt af og arbejd med din mentale-tilstand få besøgt venner, familie og vær social kom ind i en god kost- og spise-rytme Frygten kan også være et parameter, som hæmmer på samme måde som en fysisk-skade Læs bl.a. artiklen ”Bange for sin hest”, bragt i ridemagasiner Ridehesten, i april-udgaven 2018. Artiklen ”Det er ok at være bange”, handler om et voldsomt styrt der gjorde Heidi Jensen bange for sin hest. I ridemagasinet Ridehesten kan du i juni-udgaven læse om Amalie' fortælling om hendes vej tilbage, efter et fald fra hendes hest, en brækket hofte og efterfølgende operation. Og alle de udfordringer, frustrationer og nederlag der fulgte. Du kan også fortællingen om Elisabeth, hvor hendes hest blev skadet og hvordan hun brugte tiden optimalt til at træne fysisk- og konditionstræning i perioden med mindre ridning. Udnyt et skades-forløb optimalt til, at komme godt og optimalt tilbage til ridningen - uanset om det er rytteren eller ponyen/hesten der har været uheldig. Med sportslig hilsen Lars mars Mine erfaringer Erfaringer indenfor sport: I mange år har jeg hjulpet og vejledt talenter, elite- og professionelle sportsfolk inden for mange forskellige sportsgrene – med bl.a. fysisk-træning, mental-træning, planlægning og med alt hvad der vedrøre ”Optimering af kroppen” – alt der kan hjælp til at trives og præstere på højeste niveau. Fysisk-træner indenfor håndbold, fra ungdom (13 år) piger og drenge - til senior og højeste niveau, LIGA for både damer og herre - i 7 år Fysisk-træner samt optimering af Grønlands Damelandshold i håndbold - i 2 år Fysisk-træner og optimering af kajakroere i U18 og U21 (EM og VM medaljer) - i 6 år Fysisk-træner samt optimering af springryttere – siden 2015 God erfaring i genoptræning efter skader. Stor erfaring i at holde foredrag for sportsfolk og sportsklubber Erfaringer indenfor erhverv: Investering: Jeg har købt, renoveret og solgt huse samt investeret i projekter Foredragsholder: Foredrag og teambuilding for større og mellemstore virksomheder Fuldtids fysisk-træner: Håndbold på højeste niveau og Champions League Uddannelse: Coach uddannelse Fysisk-træner – højeste-modul hos DHF Vejrtræknings-kursus Over 30 års erfaring med fysisk-træning og kondition Personligt: Jeg er fascineret af hvad vi mennesker kan opnå med den rigtige målsætning, planlægning og træning samt forståelse for kroppen Jeg har dyrket mange forskellig sportsgrene - og altid forsøgt at udvikle mig på den bedste måde. Jeg har bl.a. har gennemført Ironman’ - løbet nogle af verdenshårdeste ekstremløb og Adventureløb på 6-8 dage med egen oppakning - Løbet 100 km. Løb - Besteget bjerge. Det er en stor passion for mig at hjælpe sportsfolk , til at nå det optimale.

Lars Mars Johansen | larsmars@mail.dk