Søndag d. 19-05-02, ca. kl. 17.00 står jeg på stranden med Thomas Mygind lige efter Ø-RÅDET. Jeg er stemt ud af ekspeditionen med stemmerne 5 – 3 til Sonny. Jens og Ørum stemte ikke på mig (Tak for det).
Det er en underlig oplevelse som jeg har svær ved at beskrive men jeg prøver.
Først i Ø-RÅDET går det op for mig, at jeg nok bliver stemt hjem. Sidste år havde jeg fuldstændig kontrol over hvordan situationen var men i år var jeg jo ikke kommet i gang.
Da Mygind spørger os meget konkret om hvordan vi havde lavet ild gik det op for mig, at der kunne være tale om snyd. De personer han henvender sig til var dem der havde lavet ilden "Dan, Hassan og Birger" Sonny havde også været med men da ilden blev lavet sad Sonny og jeg på stranden og rensede fiskenet. Pludselig går det op for mig, at de fire personer havde gået meget sammen og da jeg ikke havde talt meget med Martin var han nok også med. Der er ikke noget at gøre. Gong gongen er ikke taget i brug endnu, først efter dette Ø-RÅD kan den bruges til at udfordre høvdingen til en dyst på liv eller død.
Jeg oplever noget lignende, at en glasklokke sænker sig ned over mig for at beskytte mig. Jeg er helt rolig, jeg var i god balance med hvad der skulle ske.
Mygind læser stemmerne op: Mars, Sonny, Mars, Sonny, Mars, Sonny. Det er en underlig situation (Sidste år tænkte jeg meget på hvad den udstemte havde tænkt undervejs - nu sad jeg selv i den). Det blev Mars igen og hvis den sidste stemme også er på mig er spillet slut. Det blev den. På den ene side er jeg glad og lettet fordi jeg kan mærke på bare de fire dage i ekspeditionen, at det ikke er ROBINSON for mig (Der er f.eks. ingen der gider at bygge en hytte, det blev bare ved snakken osv.).
Mygind siger "Mars, du skal forlade ekspeditionen" jeg er helt tom indeni, jeg har en følelse hvor jeg ikke kan mærke smerte, skuffelse eller noget andet. Jeg er total kold over for alt. Jeg er ikke sur eller skuffet, jeg kan nok bare ikke forstå det.
Mygind giver mig muligheden for at sige det sidste til holdet. Jeg vælger ikke at sige noget (jeg har altid ment, at det var underligt når en udstemt står og siger "Pas godt på jer selv osv.". Helt ærligtl, holdet har lige stemt dig ud fra muligheden for at få nogle af dit livs oplevelser). Jeg kan sige noget til Jens og Ørum (De betyder noget for mig) men så er der bare mere opmærksomhed på dem fra de andres side og det er ikke godt.
Mygind og jeg forlader Ø-RÅDET, jeg er helt afklaret med situationen. Mygind er meget flink og spørger til mig.
Vi kommer ned på stranden og der skal laves et interview bl.a. til VIASAT guldkunder.
Derefter bliver jeg sejlet over til mit hjem "SIBU" for de næste 45 dage. En deltager ansvarlig (Tina) og et kamerahold på tre personer (Kamera mand, lydmand og en rapporter). Det viser sig at disse tre gutter er med til at gøre opholdet lidt mere overkommelig for mig (Tak for det Morten, Thomas og Anders).
De fire personer er utrolig søde mod mig, de gør alt så godt som muligt, men jeg er lidt søsyg pga. de høje bølger og har ikke den store lyst til at tale. Efter ca. en time ankommer vi til øen "SIBU", jeg bliver modtaget næsten som en æresgæst. Det er et meget lækkert resort, men også meget ensomt fordi der ikke er andre gæster der.
Jeg checker ind og får min kuffert.
Det er lidt underligt som kroppen og hjernen kan omstille sig. Da jeg var på ekspeditionen, var jeg ikke sulten som de andre, men da jeg sad i båden kom sulten som et lyn fra en klar himmel. Efter fire dage uden mad (Dog med to små stk. fisk) har kroppen behov for mad.
Efter et bad og flere gange tandbørstning er der tid til mad. Jeg spiser tre hoved menuer (De små malaysiske tjenere står bare og seer på, de er ved at tabe underkæben).
Det er hyggeligt at spise med de andre, men jeg vil hellere være ude på øen og deltage i ROBINSON.
Jeg har lyst til at råæde, men holder igen, fordi jeg ikke rigtigt har tabt mig. Sidste år hvor jeg deltog i 38 dage og tabte mig 16 kg. var noget helt andet. Der kunne jeg tillade mig at spise uden at tænke på hvad og hvor meget. Jeg vil ikke vende tilbage til DK med alt for mange overflødige kg.
I løbet af aftenen letter glasklokken lidt (Den fra Ø-RØDET) og mine følelser begynder at virke igen. Jeg får en klump i halsen og jeg har det som om, at jeg er faldet i et stort tomt hul, som jeg skal bruge masser af energi for at komme op af.
Jeg vågner mange gange i løbet af natten, jeg er meget ked af situationen og så skal jeg lige vende mig til en seng igen.
Jeg er en person der tænker i muligheder og ikke i begrænsninger. Så jeg tænker på hvad jeg kan gøre for at komme over min skuffelse og stadig få en masse oplevelser. Jeg vil tilbyde min arbejdskraft til personalet i ekspeditionen. På den måde vil jeg få noget ud af tiden og den vil gå lidt hurtigere samt stadig have ROBINSON stemningen.
Mandag d. 20-05 - 1. dag > Mars ude af ekspeditionen
Jeg fremlægger mit forslag til deltager ansvarlig "Tina" ved morgenmaden. Hun vil bringe det videre. Desværre fik jeg ikke lov fordi det vil blive svært at styre, når der kommer flere udstemte deltagere. "Pokkers"
Jeg få utrolig god støtte af produktionsteamet (Anders, Thomas, Morten) og Tina (Deltager ansvarlig). De er nogle dejlige mennesker. Jeg havde faktisk selv søgt som deltager ansvarlig sidste år efter ROBINSON, hvis der skulle komme en ROBINSON mere, men jeg kom jo selv til at deltage i den.
Vi taler godt sammen og kan underholde hinanden. Det betyder meget for mig lige nu fordi det er sgu ikke fedt, at sidde på et resort, når jeg hellere vil sulte og sove på et hårdt underlag (som jeg selv havde lavet) på en øde ø.
Det er ikke det at jeg nu ikke har muligheden for at vinde, men at jeg ikke får alle de oplevelser og udfordringer som jeg elsker og har set frem til i ROBINSON ekspeditionen.
Min hjerne arbejder hele tiden med: Hvad jeg nu kan få med fra ekspeditionen udover det, at være en af de udvalgte til denne specielle eksp. samt at have fløjet og sprunget fra en helikopter (Helt vildt fedt).
Jeg er sikker på, at jeg vil havde det meget bedre, hvis jeg boede på øen "Besar" hvor vi boede sidste år. Der bor hele ROBINSON personalet. Det er en hyggelig ø og der er mange fra sidste år at tale med. Der er også mulighed for at løbe nogle længere ture end de runder der kan løbes her (På ca. 600 m). Jeg savner stemningen der var sidste år.
Der bliver lavet interview med mig, det skal bruges til et program efter hvert afsnit:
1. Hvordan min oplevelse er ved at være den første der er ude af ekspeditionen?
- Det var det jeg frygtede. Jeg ville være ked af at være den første, men som ekspeditionen er i år, så gør det mig ikke noget. Nogle af deltagerne er for lede.
2. Hvordan det er ude på øen?
- De fleste af deltagerne vil gøre alt for den million.
Jeg bliver spurgt flere gange om hvordan vi havde fået ild på øen. Produktionen tror at der er blevet snydt med fremstilling af ilden.
- Jeg ved ikke om der er snydt, men når jeg tænker tilbage så hørte jeg ikke lyde fra
fremstillingen af ilden som der var aftenen før, hvor jeg selv var med til at prøve.
Personligt tror jeg ikke at der er snydt. Vi deltager jo for at udfordre os selv og ikke for at snyde, men hvis der er snydt så håber jeg at det bliver opdaget og at de bliver straffet.
(Jeg får desværre bekræftet det modsatte senere, der er blevet snydt, men produktionen har ingen beviser. Jeg håber at det kommer).
Det giver også lidt mening hvorfor Mygind spurgte så meget om ilden i ø-rådet. Han spurgte flere gange "Hvem har lavet ild", "Hvordan", "Hvornår på døgnet".
Jeg får svært ved at holde dette sted ud, vi er helt afskåret fra alt hvad der hedder ROBINSON og omverden.
Dagen har været meget lang, men jeg har besluttet at tage det som en sportslig udfordring. Jeg kan måske lære noget af kedsomheden og det at passe mig selv når der kommer andre udstemte. Fordi der er kun få jeg vil tale med, resten af dem siger mig intet.
Tirsdag d. 21-05:
Vi var alle på shopping i "Mersing". Det er en tur på ca. 60 min.
Delt. ansv. Tina har fået besøg af sin kæreste "Jens" (Han arbejde som reporter på ekspeditionen). Det er lidt sjovt fordi han kender nogle mennesker i DK. som jeg også kender. Så vi fik snakket en del.
Vi får købt vaskepulver, vaskebalje, tøjsnor og masser af slik og cola. Nu er vi klar til at indrette et lille vaskeri. Vi skal jo have indrettet et lille hjem på resortet.
Der er den helt store barbeque fest med optræden. Der er kommet et firma fra Singapore, så der er liv på resortet. Det er dejligt at der er sket lidt i dag, så går tiden hurtigere.
Onsdag d. 22-05:
Kl. 10.00 sejler teamet fra øen fordi der skal være Ø-RØD i dag. De skal lave interview med den der bliver stemt ud lige efter Ø-RÅDET.
Derefter kommer den udstemte deltager over til mig.
Inden teamet tager af sted, bliver jeg spurgt om hvem jeg vil helst have der bliver stemt ud. Det vil være lidt egoistisk at svare på fordi dem jeg helst vil være på hotel med er jo dem jeg bedst kan lide og ønsker længst i ekspeditionen. Så det vil jeg ikke svare på (Men dem jeg bedst kan lide er: Jens og Ørum).
Deltagerne skal både i ROBINSON-DYST og et af holdene skal også i Ø-RÅDET (Det må være dejligt for deltagerne fordi så sker der noget. Jeg husker det som det fedeste når vi skulle i konkurrence. Spændingen, nervøsiteten og glæden over aktivitet).
Det bliver et aften Ø-RÅD med fakler og ild, det bliver garanteret meget smukt og stemningsfuldt (Jeg husker sidste år hvor vi havde et lignende Ø-RÅD helt fantastisk).
Personen der bliver stemt ud kommer nok først over til mig efter kl. 21.00. Han /hun skal bo på mit værelse. Så selv om Sonny eller Dan burde blive stemt ud, ønsker jeg det ikke, at det bliver en af dem for så skal vi bo sammen. Det sker nu ikke fordi jeg har undersøgt hvad prisen for mit værelse er, så hvis det er en af dem lejer og betaler jeg selv for mit værelse. Så jeg er garderet.
Hvis det bliver drenge holdet der taber bliver Jens nok stemt ud (Hvis han ikke slår på "Gong gongen" som er aktiveret efter første Ø-RÅD) fordi han også har diskuteret med Sonny.
Hvis det bliver pige holdet så har jeg ingen anelse. Jeg tror at de har fundet godt sammen og hygger sig. Det bygger jeg på den dag hvor jeg så dem til første (Og eneste) ROBINSON-DYST (Jeg deltog i). De virkede ikke så alvorlige som nogle af drengene, det giver dem helt sikkert styrke.
Det har været den kedeligste og dag i hele mit liv, jeg har aldrig været så ensom. Normalt holder jeg meget af og har det godt med at være alene men ikke her. Der er ingen liv på denne ø, der er kun dette resort og det er næsten tomt.
Mange vil nok sige at det er perfekt til afslapning efter, at have løbet et af verdens hårdeste ekstremløb igennem Sahara ørknen. I april mdr. kun en mdr. inden jeg skulle til ROBINSON deltog jeg i "Marathon des sables" et løb på 226 km. med alt hvad jeg skulle bruge i seks dage på ryggen i en rygsæk (Mad, sovepose, kompas osv.)(Du kan læse om denne oplevelse under "SPORT" (Information)). Jeg havde stresset kroppen meget ved at restituere og træne mig op på en mdr. til ROBINSON.
Nu mangler jeg mine venner til at glæde mig med over min succes i Sahara, jeg havde ikke nået at være rigtig glad for denne oplevelse pga. da jeg kom hjem fra Sahara havde der været pressemøde og deltagerne i dette års ekspedition blev præsenteret, Min omgangskreds vidste ikke at jeg skulle deltage så der var flere spørgsmål om ROBINSON end mit løb i Sahara. Ikke fedt men jeg forstår dem godt, det er lettere at forstå og forholde sig til noget man har set i TV end at høre om en person der løber rundt i sandet.
Jeg spiser aftensmad alene (Død kedeligt). Der er kun to andre par i restauranten.
Tiden går og jeg venter bar på at kl. skal blive 21.00, fordi da vil kamerateamet komme tilbage med en udstemt deltager. Det er ulideligt, der er ingen at tale med, mørkt overalt, det hele virker som et spøgelses resort.
Ca. kl. 21.30 er der tlf. til mig. Det er Lærke, hun ringer fra øen Besar (Det er den ø hvor der er Ø-RÅD men også den ø hvor hele ekspeditionsteamet bor. Det var der vi også boede sidste år og der hvor jeg gerne vil bo i år. Der er der mulighed for at tale med andre og løbe lange ture). Jeg spørger hvad laver du? Og hun fortæller at det er hende der er stemt ud. Hun er meget ked af det. Hun fortæller også at Ø-RÅDET trak ud så hun og kamerateamet kommer først i morgen (Lort, pis og møg). Nu havde jeg ventet hele dagen på, at kamerateamet kom tilbage så jeg havde nogle at tale med. Jeg går i seng og prøver at finde en kanal på TV uden flimmer.
Jeg tænker lidt over, at det er Lærke der er stemt ud. Hun var ellers min favorit hos pigerne, efter jeg havde set hende i år 2000 men sådan går det jo.
Torsdag d. 23-05 - Lærke ankommer
Lærke ankommer ved ni tiden. Hun er selvfølgelig meget ked af det. Vi får en lang snak om vores oplevelser.
Lærke vil gøre alt for at komme ind i spillet igen, hun er meget frustreret.
Jeg forsøger at få hende til at droppe denne ide fordi at vi er ude og jeg mener også at det vil være underligt for mig selv og for eksp. at vi skulle komme ind igen. Når man er ude er man ude en gang for alle.
Det er godt nok lidt underligt at to stærke personer er ude efter henholdsvis 4 og 8 dage.
Egoistisk set er jeg glad for at det blev Lærke, hun virker meget sød og meget sporty. Jeg har aldrig mødt Lærke før men vi skal nok finde på noget at lave sammen.
Lærke har nogle mål her på resortet. Hun vil holde op med at ryge og komme i god form.
Lærke, Tina (deltager ansvarlig) og jeg vil øen rundt for at udforske den. Det er en meget lille ø, det tager ca. en time at gå, klatre og svømme rundt. Der var ikke meget at se.
Tiden går meget langsomt. Jeg er stadig meget træt og sover længe for så er dagene ikke så lange. Psykisk er det det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, ikke engang da jeg løb i Sahara ørknen var jeg så hårdt presset psykisk. Isolationen og kedsomheden er belastende her på denne ø. Når jeg tænker tilbage på de kedeligste tidspunkter på ekspeditionen når de ikke dette til sokkeholderne. Jeg bruger denne psykiske belastning til, at blive stærkere til jeg skal deltage i nogle sportslige ekstremløb.
Søndag d. 26-05 - Hassan ankommer
Aftnen forinden ved vi at der er stemt en person ud. Vi ved bare ikke hvem.
Lærke og jeg får besked på at vente ved poolen på den udstemte. Det er Hassan.
Hassan fortæller og vi spørger. Det er meget interessant at få informationer fra ekspeditionen. Jeg har stadig en lille klump i brystet når jeg lytter til hvad Hassan fortæller fordi jeg på den ene side stadig gerne vil være med i eksp. og få de udfordringer og oplevelser der er.
Hassan fortæller at drenge holdet har tabt en konkurrence med vilje, det er også senere blevet bekræftet fra anden side. Jeg tager fuldstændig afstand for sådan noget og bliver igen bekræftet i at dette års ROBINSON er et beskidt spil og ikke noget med min opfattelse af en ROBINSON. Jeg husker tilbage til da Sonny og jeg diskuterede om en konkurrence, hvor Sonny giver udtryk at han er sportsmand og vil gøre alt for at vinde . Endnu en løgn fra ham.
Jeg ved godt at alle kneb gælder for at vinde en ROBINSON men hvis man ikke skal yde noget over for holdet eller bevise noget over for sig selv, hvad er det så ved at vinde en million kr. Hvad med værdigheden er den ikke mere værd end penge????
Hassan beklager at han stemte på mig og dækker sig ind under at de andre sagde at han skulle. En rigtig svag-pisser efter min mening. Han mener at jeg skulle have været kommet til ham ang. en alliance men hvad med ham kunne han ikke komme til mig?
Fordelen ved at Hassan er ude er at jeg nu har en træningsmakker til vægttræningen.
Hassan er svag efter nogle dage fortæller han mig at han ikke kan holde ud at være isoleret her på resortet, han vil hjem. Han fortæller til den ansvarlige at han vil hjem til sin syge svigerfar, han får senere lov til at rejse hjem. Han foreslår mig at finde på noget så jeg også kan komme væk men min indstilling til dette er at jeg har sagt ja til at deltage og skrevet under på en kontrakt og dette vil jeg overholde. Jeg flygter ikke fra problemerne.
Mandag d. 27-05 - Janne ankommer
Hun var blevet taberen i en form for skolegårds udvælgelse, hvor de to høvdinge skulle vælge nye hold. Hun var den sidste tilbage og dermed ude. Hun var glad for at være ude, det var dejligt at se fordi vi andre var lidt kede af at være ude. Hun forklare at hun ikke rigtigt gad ROBINSON i år, det undre mig lidt hvorfor man så tager med men det tegner nok de fleste deltagere i eksp. de er kun med pga. millionen og ikke for oplevelserne og udfordringerne. Synd og skam for ROBINSON.
Janne ønsker at komme hjem til DK. så hurtigt som muligt, hun havde en aftale med Jeppe Juhl om at komme hjem hvis hun blev stemt ud. Hun begrundede det med at hun havde en meget syg mor der hjemme. Hvorfor tager hun så af sted?
Janne og Hassan får lov til at tage hjem, Hassan må dog nøjes med Tyskland så han ikke bliver set i DK. men han er tættere på hans svigerfar hvis der skulle ske noget.
Jeg ser det således at når de har muligheden for at vinde en million kr. kan de godt forlade den syge familie, så betyder den ikke så meget men når de er ude skal de skynde sig hjem fordi de ikke han undvære dem. Penge gør åbenbart noget ved mennesker…..
Onsdag d. 29-05 - Martin ankommer
Han havde lige stemmer med Lasse (3-3). Høvding Majbritt valgt at beholde Lasse, det var et klogt valg fordi han er utrolig stærk. Så derfor røg Martin.
Martin beklagede at han stemte på mig men han fulgte "Bjørne banden" og de mente at Mars var for stærk og derfor skulle hjem. Han roser mig også for at tage kampen op mod Sonny, det mener jeg nu ikke at det er stærkt alle burde da reagere når man møder sådan et fjols som Sonny. Han er ikke mere end andre, han råber bare højest. Martin havde fået besked på at tabe med vilje men det kunne han ikke så Sonny blev gal på ham.
Martin er tilfreds med sin person i eksp.
Torsdag d. 30-05 - Pia ankommer
Hun havde været på "De udstødtes ø" hele tiden. Det var hun meget skuffet over. Hun var glad for at komme væk fra øen. De fem på øen skulle dyste i en pusterørs- konkurrence. Pia og Kløcker skulle i omkamp og Pia tabte. Lærke bliver meget glad for at se Pia men også ked af det på Pia` vegne. Nu har Lærke også en legekammerat. Pia vil muligvis anlægge sag mod STRIX over brud på kontrakten, hun mener ikke at hun har haft samme chance for at vinde millionen som dem der var på hold NORD og SYD.
Søndag d. 02-06 - Nada ankommer
Hun havde en fornemmelse af at Dan (hendes kæreste) havde stemt således at hun blev stemt ud.
Hun indrømmer at hun havde løget overfor Lærke og Janne, så hun vil gerne have en snak med dem enkeltvis. Hvad hun havde løget om ved jeg ikke. Tænk på, at de er nød til at rette op på sin person efter eksp. fordi de har været lede og måske fortalt løgnhistorier til kameraet om andre personer. Ynkeligt efter min mening.
Nada fortæller også at Dan og Birger havde haft en konfrontation så Birger havde skubbet til Dan så han faldt ovenpå ham. Dan ville have Birger smidt ud af eksp. for voldelig optræden.
Opsummering:
Det går stærkt nu, på ganske kort tid (15 dage) er der kommet mange (7 pers.) på resortet. Efter min mening er der ikke en særlig god stemning. Jeg føler at alle prøver at være gode venner med hinanden så de står så godt som muligt når de kommer hjem og de andre skal udtale sig til pressen om dem.
Jeg har trukket mig meget tilbage. Jeg er normalt meget social og selskabelig anlagt men jeg føler, at det der sker her er meget falsk og det gider jeg ikke at deltage i. Jeg føler mig meget alene selv om der er mennesker omkring mig. Det er helt klart meget hårdt psykisk men det er også en stor udfordring, at føle sig alene og at kede sig. Jeg håber at jeg bliver stærkere af det, så har jeg da fået noget brugbart med herfra.
Jeg stiller altid store krav til mig selv og det gør jeg også nu. Jeg kunne sætte mig tilbage med korslagte arme og beklage mig og falde i druk over min korte tid i eksp. som de fleste andre gør indtil nu men det er ikke mig. Jeg prøver at "Se mulighederne ikke begrænsningerne", der må være en eller flere muligheder for at få noget ud af dette ophold.
Min oplevelse med denne eksp. set fra denne ø men også fra selve eksp. er at jo højre man taler/råber des lettere har man ved at få sit ønske opfyldt (Latterligt, det er som en børnehave).
Jeg bliver stadig spurgt om hvordan drengeholdet fik lavet ild men jeg ved det ikke.
Lærke skuffer mig meget fordi jeg finder ud af at hun havde et tændstål med. Tænk engang min favorit ved pigerne snyder, jeg har udtrykt min holdning til Lærke.
Mandag d. 03-06
Hassan rejser fra os. Alt er gået i orden med hans hjemrejse (Til Tyskland). Han er meget glad da han sejler væk, nu har jeg desværre ikke en træningsmakker mere.
Tirsdag d. 04-06
Janne rejser fra os. Hun er nr. to der forlader os. Der er mange der er glad for at hun rejser fordi de ikke kan holde hende ud. Jeg har ikke noget imod Janne.
Jeg kan stadig ikke forstå den holdning med, at de gerne vil være med når muligheden er der men når den ikke er der mere så vil de væk. Det er da ikke at overholde en kontrakt (Janne har vidst haft denne aftale hjemmefra inden hun skrev under. Hvorfor er der forskel?).
Onsdag d. 05-06 - Mette ankommer
Hun er smilende som altid men da jeg spurgte "Hvordan har du det Mette" var hun ikke glad. Hendes mål var 30 dage i eksp. men hun vidste også at det kunne blive svært fordi hun ikke ønskede at indgå i alliancer (Samme beslutning som sidste år).
Mette fortalte at hun havde haft et "syn" og havde set mig forlade det første ø-råd (Lidt uhyggeligt men jeg tror nu ikke på sådan noget).
Mette er levet gode venner med Sonny (Hvem kan forstå det? Måske har jeg en forklaring: Sonny ved at Mette er meget populær blandt den danske befolkning og det er altid godt at have disse folk omkring sig. Således at Mette kan sige noget godt om Sonny, vi ved jo alle sammen at Sonny er utrolig udspekuleret). Her har vi igen det falske spil, det er med at kende de rigtige mennesker (Ulækkert).
Mette overraskede mig meget hun fandt hurtigt sammen med de andre og deres drikkeri om aftnen, de støttede hinanden om dagen og i flaskens bund om aftnen efter min mening er det en dårlig måde at flygte fra sandheden på.
Lørdag d. 08-06 - Majbritt ankommer
Det er fantastisk at se hvor glad hun er. Hun fortæller om konkurrencen mellem de to høvdinge. Majbritt tabte men havde alligevel vundet fordi hun var nået til sammenlægningen og haft utrolig mange oplevelser og udfordringer (Bl.a. som høvding, lavet ild, vist overskud og købt folk fra "De udst. Ø"). Hun fortæller at hun ikke havde lyst til at være med efter sammenlægningen fordi det vil blive et meget hårdt spil bl.a. pga. "Burgerbanden". Jeg er meget stolt på Majbritt` vegne hun har virkelig oplevet meget i denne eksp. i forhold til sidste år. Jeg tror heller ikke at hun har nogle hun skal undskylde overfor. Hun har været sig selv. Godt gået Majbritt.
Søndag d. 09-06 - Lasse ankommer
Jeg var sikker på at det vil blive en pige, fordi drengene generelt havde nogle gode alliancer.
Jeg er glad for at Jens og Ørum stadig er derude.
Lasse fortæller at stemningen ikke er særlig god og at de ikke er motiverede (Det var også min oplevelse på de fire dage).
(Det gør ondt i mit hjerte fordi jeg så gerne vil være med. Jeg forstår ikke at deltagerne ikke tager det som en udfordring og oplevelse og lære noget af hinanden i stedet for at bekrige hinanden. Når de nu har muligheden for det, i stedet for bare at for tiden til at gå. De får nok aldrig muligheden igen).
Han fortæller også at han er blevet rigtig gode venner med Kløcker, han mener at Kløcker vil slå på "Gong gongen" inden for kort tid.
Jeg har det desværre ikke godt med Lasse fordi han skuffede mig sidste år efter eksp. Når han nu fortæller om Kløcker tænker jeg tilbage på sidste år hvor Lasse og jeg også var de bedste venner men det gid desværre over fordi Lasse er meget selvoptaget.
Jeg mener alligevel at det er synd at Lasse er ude fordi han er dygtig og en værdig vinder.
Opsummering
Jeg har flere gange spurgt de andre om hvem og hvordan der er lavet ild på drengeøen: Svaret lyder, det kan du vel tænke dig til (Nej det kan jeg ikke). Der er blevet tabt konkurrencer med vilje og drengene har søgt ly for regnen i og under høvdingehytten, det er snyd og det burde få en konsekvens men nej (Hvad sker der?).
Pt. er jeg en af de få der ikke ved hvad der sker og Mette ønsker ikke at vide det men det går jeg.
Jeg hader mennesker der snyder og lyver, jeg håber at det får konsekvenser.
Det er ingen sag at snyde og lyve det er kun de svage der er nød til dette, det er bestemt ikke sejt.
Vi har fået besøg fra andre lande som også optager ROBINSON på samme tid som os. Det er den sidste halvdel fra eksp. som skal være med til at stemme på en vinder på samme måde som vi har gjort i DK. de sidste år. Det er Holland og Sverige. Dem taler jeg faktisk mest med fordi de er ikke så opslugt af ROBINSON som danskerne. De mener også at danskernes hoveder næsten kun er fyldte med det. Det er dejligt med noget afveksling.
Tirsdag d. 11-06
Vi undre os over at der ikke kommer en udstemt. Vi får information om at Dan er syg og er taget ud af eksp. Han er på hospitalet, andet får vi ikke besked om. Nada er meget sur på ledelsen fordi hun ikke kan komme i kontakt med Dan.
Søndag d. 16-06 - Dan ankommer
Han ligner en mand på 100 år. Alle (på nær Martin og jeg) fare over til han og alle er meget interesseret i hvad der er sket og hvordan han har det. Jeg holder mig i baggrunden fordi jeg kan ikke klare ham, det er synd at han er syg men jeg kan ikke tage hans opførsel. Jeg tænkte at nu har han desværre ikke tabt eller blevet stemt ud.
Martin kan ikke lide Dan fordi det er nu anden gang at han har taget røven på ham.
Jeg kan ikke lide ham for hans person og sleskede måde at være på og så var han skyld i at jeg blev stemt ud (Jeg havde en helt anden opfattelse af ham på flyturen herned og på hotellet inden eksp. start).
Jeg hilste på Dan senere og spurgte om hans helbred.
Kort tid efter begyndte Dan også at feste, drikke og ryge, måske skulle han ikke gøre dette, når han nu har været så syg som han selv siger.
Mandag d. 17-06 - Tina ankommer
Hun var ude af eksp. søndag d.16-06.
Der var ikke en normal stemning i gruppen da Tina ankom. Normalt er de helt vilde med at modtage udstemte personer enten for at trøste dem eller for at komme med på kameraet.
Der var ingen der var omsorgsfulde og trøstende overfor Tina.
Jeg har for det meste undgået disse velkomster men jeg følte at det var lidt synd for Tina så jeg talte en del med hende.
Hun fortalte mig at hun var meget tilfreds med sin opførsel og at hun kunne have været blevet på øen lidt endnu hvis hun ikke havde gonget (Jeg tænker bare på hvorfor hun så gongede, det gør man vel kun hvis man er i fare for at blive stemt hjem. Tina lyver åbenbart stadig lige så meget).
Der har været en underlig holdning til, at Tina skulle komme over til os. Der var ingen der ønskede at bo sammen med hende. Alle var bange for hvordan hun ville være. Det er faktisk lidt synd for Tina men hun har jo selv sat sig i denne situation. Jeg har det sådan, lad os nu se hvordan hun er inden vi udtaler os. Hun har vel heller ikke sætte sig selv i en besværlig situation endnu engang men hvem ved.
Jeg kan ikke lide den måde folk prøver at undgå Tina på og den sleske måde de er over for de andre på. Det er ondskabsfuldt.
Mandag d. 17-06 - Birger ankommer
Der var ikke så meget at sige her fordi han var en af "burger banden" (inderkredsen) og han havde stemt mig hjem.
Da jeg møder Birger giver jeg ham bare et håndtryk.
Jeg bliver spurgt ved et interview, hvordan jeg har det med at Birger er på samme ressort som mig. Mit svar er, at selv om at det er et lille ressort behøver jeg ikke at tale med mennesker hele tiden og da slet ikke med en som var skyld i at jeg kun fik fire dage i eksp.
Der går nogle dage inden jeg begynder at tale med Birger.
Han fortæller at nu da han er ude interessere ekspeditionen ham ikke mere.
Jeg mangler det sociale aspekt, jeg har holdt mig meget for mig selv fordi jeg gider ikke hører på alle de problemer de andre har efter at være stemt ud.
Jeg begynder at spille tennis med Birger og Dan. Jeg har ingen problemer med at skifte holdning mht. at tale med dem selv om det ikke var min mening.
Mette` fødselsdag torsdag d.20-06
Der bliver lavet en stor overraskelses fødselsdag for Mette.
Hun bliver vækket med fødselsdagssang tidligt på morgenen. Om aftnen bliver der lavet en stor overraskelses fest. Alle mænd er iklædt et lagen og pigerne er stadset op til det helt store. Birger og jeg henter Mette på stranden fordi hun ikke må se forberedelserne.
Det bliver en rigtig god fest for Mette, Lasse holder en fed tale for hende. Der er god mad og en meget stor fødselsdagskage. Folk bliver fulde og begynder at kaste med kagen. Jeg er ikke beruset og kan ikke se ideen med at svine hele pool området til. Jeg går i seng og de fleste fester videre som de fleste andre aftner. Jeg kan ikke feste med mennesker der ikke siger mig noget.
Jeg kan ikke helt forstå Dan, han har været lige ved at dø (har han fortalt) og nu drikker han alkohol og ryger på livet løs.
Breve hjemmefra
Vi har fået breve hjemmefra. Det er underligt at læse dem ved poolen på et ressort, når der bl.a. står i brevene at min søster og venner ønsker mig alt muligt held og lykke og at jeg har det der skal til for at vinde eller komme langt. Min søster havde arrangeret at mine nære venner skulle skrive på et dansk postkort hver, så der på en måde både var noget fra Danmark og fra vennerne (godt tænkt). Tilbage til følelserne ved poolen, de fleste bliver meget berørte over posten hjemmefra. Jeg bliver også meget glad for at de tænker på mig men jeg føler også at det er lidt pinligt at sidde her og læse dem fordi, at de havde håbet og regnet med mig (Sidste år fik jeg posten på øen og det var noget der rykkede, jeg har normalt ikke let til tåre men at få breve fra søster og venner på en ø hvor man ikke ved hvem man kan stole på så er det helt specielt og jeg har takket dem mange gange siden). Jeg er meget glad for at de har troet på mig også i år.
Fest på øen Besar fredag d. 21-06 - Jens ankommer
Vi skal til svenskernes midsommerfest.
Øen Besar var der vi boede sidste år, i år er det kun produktionen. Det er en fed ø som jeg meget gerne ville bo på den sidste tid hernede. Der er bl.a. mulighed for lange løbeture og masser af social kontakt med ikke ROBINSON deltagere.
Vi ved at der er en udstemt person der venter på os. Alt bliver hold hemmeligt for at kameraet kan fange vores første møde med personen.
Nogle af de andre er allerede ved at være fulde.
Jeg har glædet mig til denne fest fordi nu skal jeg møde andre mennesker det bliver dejligt.
Mit mål er også at stå tidligt op næste morgen for, at få en lang løbetur det savner jeg.
Vi bliver præsenteret for Jens. Han har overnattet på øen, han tabte i terningekast mod Sonny.
Jens var ude torsdag d. 20-06
Jens er meget skuffet over afslutningen på hans eksp. fordi det var terningekast.
Alle er meget interesseret i Jens, jeg holder mig lidt i baggrunden (Jeg hader det der lidt for interesserede og lidt for sleske måde at modtage folk på).
Jens, Birger og jeg finder sammen og skal dele hytte natten over. Vi hygger os meget, først på vores terrasse hvor de fleste andre også sidder indtil, at Birger ikke gider dem mere og smider dem ud.
Pia og Birger skændes. Birger beder om at alle der ikke bor her i hytten skal forlade terrassen men det gør de ikke, så bliver Birger gal og stamper ned på en gammel mørnet plasticstol som går i stykker. Han tager ved Pias arm for at få fat i hendes øl, Pia råber op, Birger kaster øllen ud på græsset og beder Pia og de andre at følge efter. Birger er meget ophidset men der er styr over situationen og ingen grund til panik. Hvis bare Pia havde gået da hun fik besked på det ville det ikke have været sket.
Jeg har en rigtig fed aften med masser af snak. Jeg er en af de sidste der går til ro, det er ellers normalt ikke mig fordi på vores ø går jeg i seng som den første men her er jeg glad og meget social fordi menneskerne interessere mig.
Da jeg kommer tilbage til hytten vågner Jens og Birger, vi fortæller vittigheder og har det skide sjovt, vi får det ene grine flip efter det andet. Lige hvad jeg har behov for.
Kl. 07.00 ringer mit ur, jeg skal ud og løbe. Jeg har glædet mig helt vildt til denne tur.
Jeg løber lidt over en time med god fart, det er helt vildt dejligt. (Jeg tænker meget tilbage på sidste år, det var en helt fantastisk oplevelse, i år er den lidt mere flad. Jeg kunne kun løbe få km. sidste år fordi jeg var så afkræftet efter at have tabt 16 kg. vores deltageransvarlige Henrik var god til at løbe med mig og det var utrolig hyggeligt).
Efter et bad, vækker jeg Jens og Birger. Vi skal sejle kl. 09.00. Efter morgenmaden var det så afsked med øen Besar, hold da kæft hvor vil jeg gerne betale penge for at blive boende her det sidste stykke tid men det er der ikke mulighed for, desværre.
Lasse og Birger
I fuldskab og iveren efter oplevelser, bliver de enige om at låne (uden at få lov) en lille båd og sejle ud til ROBINSON øen med øl til deltagerne. Der er ca. 45 min. Sejlads derud. Endnu engang bliver reglerne overtrådt i denne eksp. hvad pokker går der af de mennesker det er sku da ikke engang sjovt. Dette kommer først frem ca. en uge efter det er sket. Det viser bare endnu engang at deltagerne er ligeglade med alt hvad der hedder regler og god moral. Det jeg bare ikke kan forstå er, at nattevagten ikke reagerer eller ser det.
Møde efter festen
Da vi er kommet over til vores ø "Sibu" bliver vi kaldt til møde om festen.
De to deltageransvarlige har fået udstukket en ordre fra ledelsen:
1. Nogle har opført sig meget truende ved festen.
2. Et værelse er blevet smadret.
3. Det er menneske lort på gulvet på et håndklæde i samme værelse.
4. Der er ubetalte regninger.
5. Vi må ikke komme med til finalefesten.
Jeg bliver sur over, at vi ikke kan få oplyst hvem der har været sådan og på hvilket værelse det er sket fordi jeg har ikke oplevet det sådan. Jeg har kun set glade og feststemte danskere hele aftnen og natten. Jeg beder om at få et møde med den ansvarlige fra ledelsen fordi jeg vil ikke havde at folk skulle tro at jeg havde opført mig dårligt og hvem fanden kan finde på at skide på gulvet.
Vi får et møde med den ansvarlige fra "STRIX". Hun fortæller at det er på mit værelse det er sket men jeg har jo kun set en gammel stol gå i stykker. Jeg har ikke set voldelige personer og da jeg forlod værelset om morgenen var der ikke lort på gulvet. Så skulle det være enten Jens eller Birger og det tror jeg sku ikke at de kunne finde på. De er til sjov men ikke lort på gulvet. Vi tror at det er andre der har smidt et håndklæde med lortet på ind på vores værelse. Der er ikke noget at gøre vi kommer ikke med til afslutningsfesten.
Jeg får dog at vide senere, at det ikke er mig der er fokus på. Jeg er fritages for anklagen.
Video hjemmefra
Vi vidste at bl.a. Jens havde set video hjemmefra og haft besøg af sin kæreste. Nu var det vores tur til at se video hjemmefra. Sidste år havde min søster og en rigtig god ven lavet en video med hilsner fra mine venner, den var bare god, den bedste af dem alle sammen.
I år havde jeg aftalt at de ikke skulle lave en fordi jeg ligesom sidste år ønskede at holde fokus på ekspeditionen og ikke blive distraheret med følelser. En af mine gode venner havde alligevel lavet den mest kreative video af dem alle. Han havde købt actionman og barbi dukker som skulle beskrive livet på en ROBINSON. Sejt fundet på.
De fleste bliver rørt over at se familie og venner, det gør jeg ikke fordi at det er dukker men jeg bliver meget glad fordi en person har brugt så meget tid på mig. Tak for det Andy.
Mandag d. 24-06
Vi holder sankthans fest på stranden med bål, sang og snobrød. Det var hyggeligt, jeg taler mest med de udstemte svenske og hollandske ROBINSON deltagere. Nada oplyser at Dan lige har friet til hende. Jeg ønsker dem tillykke, det betyder nu ikke det helt store for mig.
Alt i mens vi synger og griller er Sonny blevet stemt ud.
Tirsdag d. 25-06 - Sonny ankommer
Han kommer tidligt.
Jeg støder på ham om morgenen da jeg skal ud for at løbe. Jeg hilser på ham og ikke mere end det. Der er noget ved hans øjne som jeg ikke bryder mig om.
Efter løbeturen møder jeg ham igen, han stopper mig og siger:
"Mars, du skal vide at du ikke skulle have været ude som den første (det skulle Ørum). Du indeholder mange kvaliteter". Jeg siger: "Det gider jeg ikke at høre på" og går.
Det er fint nok at blive stemt som den første men jeg kan ikke lide Sonny som person.
De fleste kan ikke lide Sonnys måde at være på men jeg har sagt "at når Sonny kommer vil de fleste garanteret glemme hvad de har sagt om ham". Sonny er en leder og mange vil ledes.
Sonny er rundt ved de forskellige for at bede om godt vejr. Desværre er han gode venner med Birger som jeg er begyndt at spille tennis med bare det ikke ødelægger det. Det gjorde det ikke.
Fredag d. 28-06 - Christina ankommer
Hun virker utrolig glad, hun er tilfreds med ekspeditionen.
Christina er en meget livsglad og altid smilende pige. Hun er utrolig smuk selv om at hun har tabt ti kg. Hun lyser op på et ellers meget gråt og kedeligt ressort. Hun deltager ikke så meget i konflikter og diskussioner hun er der bare, det er dejligt at se.
Status
1. Jeg holder fokus på min træning, det er det der holder mig oppe. Morgen løb, eftermiddag tennis og aften lidt vægttræning.
2. Mange af deltagerne holder næsten fest hver aften og drikker sig fulde. Det er jo også en måde at fortrænge tiden på og så styrker det deres sammenhold.
3. Jeg holder mig mest for mig selv, jeg har ikke det store behov for at lære dem bedre at kende. Jeg kommer og gå som det passer mig. Jeg er sikker på at de syntes at jeg er underlig men jeg har ikke behov for at blive bekræftet og tale om ROBINSON hele tiden. Faktisk taler jeg med dem alle men indleder ikke nogle dybere samtaler.
4. Jeg taler mest med kameraholdet, svenskerne og hollænderne. Jeg er meget glad for at de er her, ROBINSON fylder ikke så meget i dem som hos danskerne. Det har gjort opholdet lidt lettere for mig.
5. De fleste er ved at miste respekt for stedet, der bliver badet i poolen om natten, der bliver smidt affald alle andre steder end i affaldsspanden, der er cigaretskodder overalt. Hvorfor bliver folk sådan? Det skal da ikke gå ud over andre, at de keder sig eller er sure over at de er ude af eksp.
6. Mette og Pia er blevet meget gode venner. Over gode venner.
7. Vi har været på nogle shopping ture for at få tiden til at gå. Jeg har nu ikke købt noget men flere af pigerne er gået amok i indkøb nok mest af kedsomhed.
8. Jeg hopper over de fleste af shopping tuerne fordi så er der en dejlig fred og ro her på resortet.