Skrevet af: silence
Reaktans og slavespace
Ordet reaktans er afledt af reaktion. Reaktans er et begreb fra fysikken verden der tager sit udgangspunkt i den modstand, en vekselstrøm der bliver rullet op på en spole yder ved sin egen selvinduktion. Eller med andre ord, en reaktions modstand pga. egen modstand. Begrebet blev adopteret af J.W. Brehm i 1965 i værket
"Teorien om Psykologisk Reaktans". Begrebet har også fået navnet; teorien om menneskets trang til frihed.
Teorien er ikke baseret på et Master/sub forhold, men det kan med fordel bruges også i denne sammenhæng. Et menneske der får sin frihed begrænset på vitale områder vil stræbe efter at genvinde denne frihed. Jo mere tryk der lægges på dette menneske, eller jo mere frihed der nægtes, jo mere modstand vil mennesket yde. Den indre medfødte trang til frihed vil hele tiden arbejde mod nægtelsen af frihed. På et tidspunkt nås en kritisk værdi mellem frihedstrang og nægtelse og mennesket vil enten bryde forholdet eller synke ned i en depression.
I et BDSM forhold kan noget tilsvarende iagttages. Reaktansen, eller vekselvirkningen, foregår imellem Master og sub. Som udgangspunkt har sub´en valgt at underkaste sig Master i et kortere eller længere tidsrum. Sub´en har valgt frivilligt at lade sin personlige frihed blive indskrænket og kontrolleret af Master. Sub´ens Master vil
begynde at stille krav, stille begrænsninger op og øge kontrollen. For hvert krav og begrænsning vil sub´en reagere med modstand. Til at starte med kun mild modstand, men efterhånden som trykket øges vil modstanden blive mere markant indtil den når et kritisk niveau mellem Master og sub. Til forskel fra teoriens oprindelige konklusion, at mennesket enten genvinder sin frihed eller synker ned i depression, vil sub´en vælge sin frihed eller glide ind i slavespace. Sker det at sub´en ryger ned i en depression må forholdet siges at være fejlet helt afgørende og der er snarere tale om overgreb end om en livsstil mellem to ligeværdige mennesker. For det kritiske punkt skal ikke forstås som det punkt hvor sub´en knækkes. En sub må aldrig knække mentalt. Det skal være et frivilligt valg om sub´en accepterer underkastelsen. Ikke et valg truffet på truslen mod sit eget liv og helbred, men på lysten og glæden ved at tjene lige netop denne Master.
Reaktansens udgangspunkt i et BDSM forhold kunne udmærket tænkes at være det niveau som Master og sub, eller Herskerinde og slave har valgt. Der gælder en række regler, påbud og indskrænkninger for sub´en eller slaven. På et tidspunkt skærpes forholdet. Master ønsker en større underkastelse af sin sub. Der opstår en ubalance i forholdet som må udjævnes og kun kan udjævnes ved at sub´en viser større underkastelse. Dette går stik imod sub´ens naturlige trang og krav om frihed og der opstår en friktion mellem Master og sub. Der er tre mulige løsninger. Master vælger at trække kravet tilbage. Sub´en nægter kravet og træder ud af forholdet. Sub´en vælger at honorere kravet og yder sin Master underkastelse og lydighed.
Reaktans kan tydeligt iagttages i to slags forhold. Forholdet mellem Master og sub i forbindelse med en sub´ens brud på en regel og efterfølgende straf. Det andet slags forhold er en Herskerinde der tager ejerskabet over en slave.
Sub´en bryder en af de helt faste regler, en regel der indskrænker sub´ens frihed. Sub´en gør det i protest mod den underkastelse der forventes af Master. Master beordrer sub´en til at gå ind i et mørkt skab og lukker døren efter sub´en. Der er mulighed for at sub´en kan overveje sin situation og finde en forklaring på sin ulydighed. Sub´en får en time til at tænke over det.
Sub´en står nu i et dilemma. Protester nytter ikke, for Master vil ikke høre på sub´en før der er et klart svar. Sub´en kan forlade skabet, sub´en er ikke bundet og skabet er ikke låst, men hvilke konsekvenser vil det have for forholdet til Master? Uoverskuelige? En
endnu værre straf? Vil Master slå hånden af sub´en som en dårlig sub?
Sub´en vælger under pres, ingen tvivl om det. Men sub´en bliver ikke knækket. Det er et valg som kun sub´en kender svaret på.
Disse overvejelser vil fortsætte indtil sub´en vælger at kun den totale underkastelse er vejen ud af sine problemer. I det øjeblik oplever sub´en slavespace som en virkelighed og et rum for sin personlighed hvor den selvstændige tilværelse ophører med at eksistere og fokus alene rettes mod Master.
Vejen dertil er ikke altid lige nem. Sub´en vil oftest på et tidspunkt vende sig mod Master med ulydighed og vrede. Der vil være en kamp på vilje mellem de to. Først indtil det øjeblik sub´en oplever slavespace, vil det være en proces med en egen indbygget modstand, sub´ens modstand mod indskrænkelsen af sin selvstændighed
En anden facet af reaktans er det øjeblik en Herskerinde og slave indgår et forhold, hvor Herskerinden ejer slaven starter. Slaven vil kæmpe med det faktum at hans liv vil være ændret på en række væsentlige punkter. Han vil yde modstand, tvivle, opleve korte perioder af depression og vrede. Hans Herskerinde vil fastholde ham og måske øge trykket ved at fjerne flere og flere af hans frihedsrettigheder, indtil det kritiske punkt nås hvor slaven definitivt vil vælge mellem at gå sin vej eller lade sig underkaste en gang for alle..
Det er ikke ualmindeligt at slaver der bliver presset hårdt mod en endnu mere omfattende underkastelse end de er vant til, enten bliver vrede på Herskerinden eller lettere depressiv. Tabet af den selvstændige tilværelse er svært for slaven og vreden rettes naturligt mod den der har indskrænket friheden, Herskerinden. Føler slaven ikke at protesterne bliver hørt, f.eks. i breve eller i en dagbog, vil slaven kunne blive ramt af modløshed og en let depression indtil Herskerinden kan tage vare på situationen.
Reaktansen mellem Herskerinde/slave kan strække sig over meget længere tid. Hvis slaven er på vej til at overgive ejerskabet eller har gjort det til sin Herskerinde vil der være en oftest lang proces indtil slaven har erkendt og accepteret dette forhold. Denne accept er ikke nødvendigvis så gældende for altid, men kan gentage sig igen og igen da slaven/mennesket altid vil have trangen til frihed indbygget i sig. Men jo mere fortrolig både Herskerinden og slaven bliver med denne proces, reaktans, og dens bagved liggende årsager, jo nemmere bliver det også for begge parter at forstå hinandens reaktioner og humør. Forhåbentlig vil det i længden gør det lidt lettere for sub´s og slaver at underkaste sig deres Master eller Herskerinde.
Den oprindelige teori om reaktans bygger på menneskets trang til frihed og hvad der sker når denne frihed tages fra dem. At overføre begrebet til BDSM kan umiddelbart give det indtryk at BDSM er et spørgsmål om et overgreb mod slaven. Det er ikke tilfældet. Når slaven, eller sub´en for den sags skyld, underkaster sig en Dominant er det ikke et spørgsmål om at leve et liv et ansvarsløst liv i ufrihed. For det første vil slaven ikke bare have ansvaret for sine egne handlinger og valg, men også for at han møder Herskerindens krav og forventninger. Han skal konstant træffe valg, som har betydning for ham selv, for Herskerinden og for forholdet. Han skal altid holde sig for øje hvordan Herskerinden vil bedømme hans valg, er de passende eller ej? Slaven overgiver sig ikke bare som et viljeløst stykke legetøj for Herskerinden. Det gør han også, men han vælger også bevidst at tjene og lyde en Herskerinde i et og alt. Er det så ikke et fravalg af frihed?
Nej, det er det ikke. Slaven ønsker at tjene et andet menneske i et og alt. At tilsidesætte sine egne behov, lyster og ønsker. Det er i det øjeblik at slaven opnår sin frihed, friheden til at leve sit liv som han inderst inde ønsker det. Det er denne erkendelse der er svær. For slaven går stik imod samfundets vedtagne etiske og sociale normer. Det tvungne slaveri er afskaffet, men ikke det frivillige. Det er op til menneskets frie vilje om det vælger at leve som slave eller ej. I det øjeblik denne erkendelse åbenbares for slaven åbner der sig et helt specielt rum, slavespace.
Slavespace
Når reaktansen når sit kritiske punkt kan slaven vælge at trodse underkastelsen, med de konsekvenser det kan have, eller overgive sig til underkastelsen. Vælger slaven underkastelsen træder slaven ind i slavespace.
Slavespace er en mental erkendelse. Slavespace er det øjeblik hvor slaven i seancen afgiver kontrollen, ikke bare fysisk, men i særdeleshed mentalt. Det er det øjeblik hvor slaven kun er optaget af en eneste ting, sin hengivenhed overfor den Dominante, sin vilje til at tjene og sin indre ro ved erkendelsen. Alt andet er irrelevant i slavens hjerne. Slavens personlighed glider i baggrunden, smerten accepteres som en gave, kærtegnene som små mirakler. Slavespace er det øjeblik hvor slaven erkender sin sjæls inderste ønske om at tjene den Dominante med lydighed, hengivenhed og kærlighed. Et øjeblik fyldt med lykke, stille tilfredshed og en indre ro som holder sig længe, oftest flere dage.
Slavespace kan opleves som kulminationen på en heftig seance som ovenfor beskrevet, men kan også opnås ved ret enkle midler.
"Jeg oplever slavespace når Herskerinden skifter toneleje. Bare en halv tone dybere og jeg ved at Herskerinden er på banen. Jeg oplever det når Hendes smil forsvinder fra sætningerne på instant messenger, og sætningerne bliver korte, præcise og bydende. Jeg oplever det når jeg åbner indboksen på min mobil telefon og det første ord i sms´en indeholder ordet slave, slavedreng, slavetøs eller tæve. Jeg stopper
uvilkårligt op, alle andre tanker forlader mit hoved, lyde forsvinder og bliver en stille kakofoni i baggrunden. Jeg bliver lidt tør i munden og mærker en tung knude formes i maven. Jeg kan kun fokusere på et; Herskerinden. Hæmninger, grænser, forbehold og gode undskyldninger forsvinder som dug for solen. Mit ordforråd, som ellers er
omfangsrigt, indsnævrer sig til Javel Herskerinde eller måske undskyld Herskerinde. Der er kun en ting tilbage. Lysten til at tjene, til at overgive mig, til at blive domineret, underkastet og kontrolleret ubetinget. I det øjeblik forsvinder den civile udadvendte del af mig og jeg bevæger mig ind i et mørkt men rart rum som jeg i dag kender som slavespace. Lige netop der finder jeg meningen med mit liv. At tjene. - silence"
Slavespace er til forskel fra subspace en indre oplevelse. Den har ikke noget med fysisk tilfredsstillelse eller lyst at gøre. Smerten er ligeså reel, det gør stadig ondt at blive pisket med et spanskrør eller at knæle i lang tid. Smerten har dog et formål. Den tjener Herskerinden. Det er Herskerinden der har ønsket at slaven oplever smerte, ubehag og mentalt bliver skåret ned. Det er Herskerindens tilfredse smil, hendes kærlige hånd eller rosende ord der giver en mental tilfredsstillelse. I det øjeblik virker tanken om at sejle ned af Niagara floden nøgen i en tønde helt okay hvis det er Herskerindens ønske. Men kun fordi at jeg ved at Herskerinden aldrig ville skade mig som slave eller menneske. Tilliden er enorm på dette tidspunkt. Underkastelsen, den ubetingede og totale underkastelse sker kun fordi der er et stærkt bånd mellem Herskerinden og jeg som består af tillid, respekt og kærlighed. Underkastelsen, hvor irrationel den end kan synes, bygger på sin egen enkle logik. Når jeg som slave underkaster mig en Herskerinde, er det fordi lige netop dette menneske kan gøre mig fri. Det er lige præcis denne kvinde jeg tør blotte min inderste sjæl og tanker for. Det er
Herskerinden som med disciplin og kærlighed kan blotte de forbudte fantasier og ønsker og leve dem ud i en atmosfære af tryghed og tillid. Det er Herskerinden der giver mig friheden til at tjene uselvisk, at underkaste mig og opleve hendes tilfredshed og stolthed over mig. Det er belønningen for den totale underkastelse, at leve det
liv som ens sjæl inderst inde ønsker og higer efter. Herskerinden er friheden.
"I denne artikel har jeg brugt Master/sub og Herskerinde/slave som udgangspunkt. Det skal dog ikke forstås som, at det er de eneste der oplever reaktans og slavespace. Enhver kombination af en Dominant og en domineret og uanset køn, vil kunne opleve ovenstående. De brugte titler er udelukkende valgt for at illustrere begreberne, ikke for at ignorere eller stille andre par konstellationer i et dårligt lys."
silence