Skrevet af: silence
Beskrivelse af de forskellige slags brændenælder.
Den videnskabelige klassifikation for nælden er:
Den tilhører planteriget, dens division er Magnoliophyta (dækfrøede planter), dens klasse er Magnoliopsida, dens orden er Rosales (Rosen ordenen), dens familie er Urticaceae (Nældefamilien), slægten er Urtica (Nælde).
Nælden eller brændenælden som der her er tale om, tilhører slægten Urtica med 50 arter udbredt over hele verden, flest dog i Europa og Nordamerika. I Europa findes otte arter hovedsagligt i Middelhavsområdet. I Danmark findes tre arter, Urtica Diocia som er flerårig, den etårige Urtica Urens og den noget sjældnere Urtica Kioviensis. Urtica Kioviensis er en sumpnælde som kun findes langs Storebælts østkyst i rør eller elle-sump. Den mindste af nælderne, Urens, bliver også på dansk kaldt liden nælde. Urticaceae tilhører nældefamilien som tæller 1200 arter, fortrinsvis udbredt i tropeegnene rundt om kloden i et bredt bælte. Ikke alle planter indenfor nældefamilien kan brænde, og andre er væsentlig mere generende end Urtica Diocia og Urens.
Brændenælden (Urtica Diocia og Urtica Urens) findes oftest i fugtig, rigeligt gødet jord. Den mest udbredte i Danmark er Urtica Urens. Brændenælden bliver almindeligvis 0,5 - 1,5 meter høj med en enkelt stamme med ingen eller få sideskud. Bladene er triangulære fra middelgrøn til mørkegrøn i farven. Bladene er grove i deres tekstur. Bladet er karakteristisk med ligeligt fordelte trekantede spidser. Stammen er glat bortset fra de mange små brændhår. Planten gror oftest i små klynger. Urtica Urens dør med nattefrostens komme. Brændenælden regnes i dag generelt for en ukrudts plante af gartnere, havefolk og naturvandrere, men har tidligere haft en vigtig funktion som lægeplante.
Beskrivelse af de virksomme stoffer i brændenælder.
På stængelen og bladene af brændenælder sidder små brændhår med en krum spids på ca. 2 mm. med en kiselholdig (selica) væg, som knækker af ved den mindste berøring. Når brændhåret brydes skabes der en skæv diagonal brudflade som fungerer på samme måde som en kanyle. Disse små glasagtige kanyler sig ind under huden hos mennesker eller dyr og afgiver en række aktive stoffer. Der er tale om stofferne; histamin, acetylecholine og serotin (5-hydrosytryptamine). Det har tidligere været troet at brændhåret også indeholdt myresyre (som det kan læses hos net-dyre-doktor), men dette bliver afvist af både DSDE og Wikipedia. Det fjerde aktive stof er endnu ukendt.
Histamin er det stof der giver en svag hævelse og rødmen af såret på huden. Acetylecholine er selve giftstoffet der giver svie, kløen og smerte. Serotin forstærker histaminens virkning. Serotin er et af hjernens signalstoffer der forstærker virkningen af begge de før nævnte stoffer. Histamin er kendt af mange mennesker for det aktive stof der giver dem allergi. Derfor er det meget vigtigt hvis man ønsker at bruge brændenælder i BDSM at tage sine forholdsregler. For meget berøring med brændenælder kan forårsage en allergisk rektion, også hos personer der ellers ikke er allergikere. Umiddelbart er den største risiko for ex.vis hunde, der jagter et bytte og som løber igennem tæt vækst af brændenælder. Svære anfald af nældeallergi behandles med atropin og hunden er normalt frisk igen dagen efter.
Beskrivelse af brændenælden som lægeplante - både før og nu.
Mange klosterhaver gemmer stadig et hjørne med brændenælder. Det har været almindeligt gennem tiderne for klostrene at have brændenælder som en del af de urter og planter de brugte som lægemidler.
I dag er klostrene kun få i Danmark og måske er deres tidligere funktion i samfundet gledet ud af den kollektive hukommelse. Klostrene var indtil reformationen 1535-36 i Danmark helt centrale institutioner i samfundet. Udover at være store jordbesiddere og religiøse centre for land- og by befolkningen, fungerede de også som samfundets sociale hjælpere. Vores dages social- og sundhedsvæsen var totalt ukendte på
den tid. Staten havde ikke ansvar for den del af befolkningen som var syge, fattige eller ikke på anden måde tilhørte fællesskabet og som ikke kunne klare sig selv. Klostrene sørgede for bespisning af de fattige, men ydede også lægehjælp til de trængende. Det var helt afgørende for et lille lokalsamfund at have adgang til et kloster. Med reformationen blev klostrene beslaglagt af kronen og katolicismen
forbudt. Mange klostre måtte derfor lukke og munke og nonner forsvandt i de følgende år ud af landet.
Iflg. Forfatterne bag DR2´s hjemmeside "Frilandshave" brugte romerske soldater brændenælder som en fast del af udrustningen på march. Brændenælderne blev brugt til at massere ømme muskler ved at fremme blodcirkulationen. Ligeledes anbefalede den romerske læge Dioscorides (40-90 e.kr.) de romerske soldater brændenælder mod kronisk hoste, eksem og gigt. Dioscorides metier som romersk militær læge har det ikke været mig muligt at efterprøve kildemæssigt, men Dioscorides regnes for en medicinens fædre, med et stort fem binds værk om planter
og deres brug i lægekunsten.
Munkene brugte yderligere afkog og udtræk af brændenælden som afføringsmiddel, mod urinvejs lidelser og astma. Et mere kuriøst eksempel på brugen af brændenælder er indenfor psykiatrien i 1800-tallet hvor sindslidende dagligt blev pisket to gange med håndfulde af brændenælder. Den efterfølgende varme i kroppen
skulle forøge patientens velvære.
Grundet plantens høje indhold af jern har brændenælder været brugt som bloddannende og rensende middel i et afkog eller i en te. Dette afkog har været brugt til gravide og diende kvinder gennem flere hundrede år. Derudover kan nævnes at det sænker sukker indholdet i blodet og kan bruges af diabetikere. I dag fås brændenælde som naturmedicin, men det anbefales at kronisk syge konsulterer egen læge før brug. Hjerte eller kredsløbs sygdomme må under ingen omstændigheder behandles med brændenælder.
Brændenælder som del af BDSM.
Brændenælder kan bruges i legen, som en selvstændig del eller led i en anden aktivitet, og som aktiv eller passiv handling.
Brændenældens sviende og kløende smerte har i stigende grad påkaldt sig Dominantes interesse og der dukker flere og flere beretninger op på internettet om brugen af dem.
Smerten påføres masochisten ved at stryge eller slå blidt over nøgen hud. Der er tilsyneladende en vis forkærlighed hos Dominante for at lade kønsdelene være mål. Ved at stryge eller slå brændenælden knækkes brændhårene og de borer sig ind i kroppen og afgiver deres aktive giftstoffer. Smerten beskrives som en varm kløen og/eller svien som holder sig i et varieret tidsrum. En enkelt masochist har på smdating.dk´s debatforum anbefalet ikke at bruge brændenælder omkring anus. En anden slave har samme steds beskrevet at han blev tvunget til at lægge sig i et bed med brændenælder og rulle rundt. Dette gav en voldsom allergisk reaktion som forårsagede manglende nattesøvn den følgende nat og ubehag den følgende uge. Der er derfor grund til at udvise forsigtighed i brugen af brændenælder.
Brændenælder er også brugt som en del af en arbejdsopgave. Under slavens tøj er der blevet stoppet brændenælder ind, og han er blevet sat i arbejde i haven eller til fysiske øvelser. Det skal her bemærkes at så snart et brændhår er knækket og har afgivet sin gift ophører virkningen af det brændhår. Ved sammenpresning af brændenælden vil der oftest ske det at brændhårene knækker af ved kontakt med andre dele af nælden og giften på den måde "spildes". Virkningen i forbindelse med udstopning under tøj beskrives som kortvarig og knap så voldsom.
En slave beskriver ligeledes hvordan han er blevet tvunget til at onanere ned i en plastpose fyldt med brændenælder. Dette blev dog for svært for slaven så hans Herskerinde måtte fuldføre opgaven, men slaven udtrykker sin glæde og tilfredshed med ideen.
Ved den aktive handling kan nævnes som før nævnt at lade slaven gå igennem et bed med brændenælder eller selv at plukke dem uden at være iført arbejdshandsker. Jeg vil også her lige indskyde en bemærkning. Det nævnes at hvis man enten stryger opad stængelen eller tager hårdt fat om brændenælden så neutraliserer man virkningen af brændenælden. Jeg stiller mig tvivlende overfor dette idet at f.eks. hverken bomulds eller latex handsker er tilstrækkeligt til at beskytte huden. At brændhårene kun vokser opad findes der ikke umiddelbart videnskabeligt belæg for. Jeg tror der er tale om en person som er meget lidt modtagelig overfor brændenældens giftstoffer. Den aktive del af BDSM legen med brændenælder er forbundet med risici. Ligesom hunde kan blive syge af at fare igennem eller lægge sig i brændenælde bed kan mennesker også. Virkningen kan blive så voldsom at der forekommer en allergisk reaktion.
Den passive måde at bruge brændenælder på kan være at opstille brændenælder i vaser med koldt vand rundt om en fikseret slave som forhindrer slaven i at bevæge sig væk. Brændenælderne kan ligeledes sættes i vaser som stilles umiddelbart foran kønsdelene og bag bagdelen på slaven mens slaven bliver spanket. Så behøves der ikke så meget fiksering.
Det er vigtigt at huske med brændenælder ligesom så meget andet indenfor BDSM at afprøve ideen forsigtigt inden brændenælden bruges for alvor i en leg. Som Dominant bør man udspørge sin slave om eventuelle tidligere allergiske reaktioner og reaktioner på insektbid. Til at starte med bør den Dominante f.eks. stryge slaven på overarmen med en enkelt brændenælde for at se reaktionen før den bruges yderligere.
Når den Dominante ønsker at mildne virkningen af brændenælder anbefales det at bruge aloe vera, swarfega (som er en geleagtig masse der bruges på autoværksteder til at fjerne olie fra huden) eller saften fra stænglerne på brændenælden.