Dominasider / Dominaen i 2010

"Lykke er,

når det du tænker,

det du siger,

og det du gør

er i harmoni."

Mahatma Gandhi

Dominaen i 2010

She is frequently kind and she’s suddenly cruel,
She can do as she pleases, she’s nobody’s fool.
Billy Joel, "She’s Always A Woman To Me".
 
I julemåneden 1973 så jeg dagens lys for første gang. 17 år senere fik jeg min første blide introduktion til Sadomasochismens mangfoldige univers, og jeg var fra første piskeslag dybt fascineret, så jeg startede en forhåbentlig livslang kærlighedsaffære med Sadomasochismen. De første mange år som tøs, og siden har jeg skiftet mellem min S- og m-side. Nu er jeg stort set udelukkende Herskerinde. Denne side er skrevet af Herskerinden Miss Louise, men du kan læse om mine oplevelser som tøs på tøsesiden.
 
Mange tanker har jeg gjort mig siden 2003, hvor jeg første gang Dominerede en mand, for at finde årsagen til, at jeg nyder at være Herskerinde. En specifik grund har jeg ikke kunnet finde, så nu har jeg accepteret, at jeg altså har denne lyst. Accepten af mig selv og mine lyster har givet mig en indre ro, som jeg værdsætter meget.
 
Det bør måske her indskydes, at jeg er biseksuel, og jeg derfor også nyder at være Herskerinde for en slavinde/tøs/m-kvinde (Kært barn har mange navne). Alligevel har jeg valgt på disse sider at betegne den underkastede som slave, da det er det, jeg har mest erfaring med.
 
Den største gave, jeg som Herskerinde kan få, er uden tvivl når en slave overlader mig ansvaret og siger; Her er jeg, og du må gøre ved mig, hvad du lyster. Det er en utrolig stor gave at modtage, og den fylder mig med glæde, stolthed og ærefrygt. På et senere tidspunkt vil jeg uddybe, hvad sådan en gave medfører for mig.
 
Sadist er en betegnelse, jeg jævnligt bruger om mig selv, for jeg nyder at tilføre en indforstået slave fysisk smerte. Det vigtige for mig er, at jeg kan øge slavens lystfølelser – jeg ville intet få ud af at tilføre et andet menneske smerte, hvis dette menneske ikke kan lide det. Der er jo intet ved det, hvis slaven ikke er glad og liderlig. Når det er på plads, så kan jeg blive helt "høj" af at lege med smerte – jeg nyder, at se slaven lide. Min nydelse bliver kun større, hvis slaven klynker af smerte, så her i huset er det sjældent, at gaggen er i brug. Det fascinerer mig at se en slave vride sig af smerte. Derfor er jeg meget glad for at anvende mine piske og andre slagredskaber.
 
Nogen gange finder jeg nydelse ved at ydmyge en slave. Ydmygelse kan være mange forskellige ting alt efter, hvad den enkelte slave finder ydmygende. Jeg definerer ting som ydmygende, hvis det er noget, som slaven er flov over at have lyst til. At se en slave kæmpe kampen mellem flovheden og liderligheden er spændende, og min tilfredsstillelse kommer, når slaven erkender, at slaven er magtesløs og simpelthen ikke kan lade være med at adlyde.
 
At have en voksen mand så meget i min magt, at han frivilligt underkaster sig mig og alle mine helt urimelige påfund, er en helt vidunderlig følelse. En mand er mig fysisk overlegen, og det tænder mig meget, når en mand underkaster sig min lyst, nydelse og vilje, fordi jeg ikke den mindste lille brøkdel af et sekund tvivler på, at det er af egen fri vilje. Hvis det ikke var frivilligt, ville det jo være mig komplet umuligt at tvinge manden, fordi han med lethed ville kunne undvige den smerte og ydmygelse, som jeg tildeler ham.
 
At være Herskerinde er noget,
jeg har valgt,
at jeg ikke vil leve foruden.
 
 
Som tidligere skrevet opfatter jeg det som en stor og værdifuld gave, når en slave underkaster sig mig. Det er den største tillidserklæring, man som Herskerinde kan få, og det er derfor en gave, som jeg værdsætter utrolig meget, og jeg gør derfor alt, der står i min magt, for at tage godt vare på den gave.
 
Ved at modtage gaven fra slaven forpligtiger jeg mig til at passe så godt på slaven psykisk og fysisk, at slaven på intet tidspunkt lider overlast. Derfor skal jeg være meget opmærksom på, hvad slaven kan tåle både psykisk og fysisk. Og det er mit ansvar, at slaven "lander" godt og trygt på benene efter en leg. Da jeg ikke bor sammen med mine slaver, er det derfor ekstra vigtigt, at jeg har en god kontakt med den enkelte slave, og jeg bestræber mig derfor på at planlægge det sådan, at jeg i dagene efter en leg har tid til at tale om legen.
 
Det er altafgørende, at der er en god, tæt, åben og ærlig dialog mellem slaven og jeg. Der skal være kemi mellem os, og slaven skal være indstillet på at følge mine regler.
 
Louise