Et krydderiskab er et helvede! Som regel er det et af overskabene i køkkenet, dybt og smalt - umuligt at holde styr på hvad man har. 

 

Når man som mig har fødselsdag i december, så er det svært at finde på ønsker nok til både jul og fødselsdag. Så da min datter spurgte hvad jeg ønskede mig blev en af ønskerne ”nogle sjove krydderier eller smagsgivere”, så juleaften fik jeg en stor kurv med krydderier i poser. Dejligt, men ikke så nem at arbejde med, og slet ikke i et højtsiddende, smalt og dybt skab. Så jeg søgte på nettet efter krydderiglas og fandt en blog fra en person (kan desværre ikke huske hvem), der lige havde bestilt krydderiglas på en tysk hjemmeside, så den side tjekkede jeg ud

 Glas og Flasker

Jeg fandt også hvad jeg søgte, nogle gode store FIRKANTEDE glas og så var det at mit krejlergen overtog den handel. Styk prisen på 10 styk var faktisk okay og lidt bedre hvis man købte 50, man rigtig billige hvis man købte 100 glas – så det gjorde jeg.

 

Da jeg havde bestilt dem fik vi tømt den nederste hylde i vores glasskab og fik alle krydderier smidt derind.

 

Glassene kom i dag og jeg har brugt eftermiddagen på at få styr på mit krydderiskab og hvor er det bare en lettelse at kunne overse hvad man har af

Dorte:

Endnu engang har jeg fået en bogpakke med posten (det sker alt for tit) og sidder nu bladrer lidt og læser hist og pist i James Prices nyeste kogebog "uden smør og fløde".

 

I bogen har han et afsnit der hedder Gør det selv, i det afsnit skriver han blandt andet om at have en priode hvor man har så travlt, at man bare ikke kan nå at lave mad. Sådan en periode har han på et tidspunkt haft og levede i 10 dage af færdig købte retter ... jeg døde altså ikke af sult, men oplevelsen af at putte en foliobakke i ovnen hver dag klokken 18, sætte mig ind til klaveret og arbejde videre, til æggeuret ringede, for så at gå ud og flå låget af og skovle fuldstændig smagsløs, rædselsfuld mad i mig, var skræmmende.

 

Jeg har i flere år haft det sådan at i de perioder hvor Bent ikke var hjemme, kunne jeg sagtens leve af færdigretter, boller med ost eller hvis jeg strakte mig langt en gang havregrød. Jeg vil da give James Price ret i at dansk dåsemad/færdigretter smager af absolut ingenting og er nu nået frem til at hvis jeg skal spise færdigmad så er dåsemad fra Tyskland helt sikkert at foretrække og det er en af de ting vi ofte køber når vi er syd for grænsen (sammen med fiskekonserves).

 

Grunden til at spise på den måde var dov

Af Bent Løwe

Et gammelt ordsprog siger ”At pris og kvalitet følges af”, forholder det sig sådan i dag? Jeg ved det ikke, men, man får det man betaler for.

Jeg sad i formiddags og skrev lidt om fjerkræ, og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke tilbage på min læretid, hvor en kylling var en kylling, og ikke ung hane eller høne.

I min blog i går nævnte jeg Conrad Bjerre-Christensen, og en af de kogebøger han har skrevet. Og jeg skal lige sige, at det er en af min yndlingsbøger at læse i, når jeg søger ny inspiration. Det var så ikke lige tilfældet her. Jeg ville se hvad han skrev om Fjerkræ, og jeg kan se vi har samme opfattelse, og det var allerede galt inden jeg gik i lære som kok, så den er da helt gal i dag, for det er blevet meget værre siden dengang jeg som ung mand gik i lære.

Her er lige et citat fra Conrads kogebog ”De senere års industrialisering af fjerkræavlen har skabt en katastrofal smagsforringelse. Mange hævder, at dette kan afhjælpes ved en større krydring. Dette er et standpunkt, som jeg på det voldsomste vil bekæmpe”. Bogen blev udgivet i 1967, altså da jeg var seks år gammel, og det er gået ned af bakke siden dengang.

Vi må tage til takke med det vi kan skaffe af fjerkræ i dag, desværre, men sådan

Af Bent Løwe.

 

Jeg husker fra min barndom Aksel og Conrad, fra TV køkkenet, men det er nu ikke dem der har inspireret mig til at tage kokke uddannelsen. Men de var nu festlige at se på.

I de år jeg arbejdede som kok på landjorden, opbyggede jeg et bibliotek på ca. 300 forskellige kogebøger. I år 2000 var jeg kørt træt i kokkefaget, og det meste af bogsamlingen blev solgt. Enkelte bøger beholdt jeg dog, og en af dem er skrevet af Conrad Bjerre-Christensen. Navnet har jeg egentlig aldrig spekuleret videre over, jeg syntes bare det var en fantastisk bog. Først her til morgen, fandt jeg bogen frem for at bladre lidt i den, for at finde lidt inspiration. For sjov skyld foretog jeg lige en søgning på Conrad Bjerre-Christensen. Klik på linket for at læse den beskrivelse jeg fandt:

 

Dorte:

Vi købte et glas Thai red curry  paste fra Blue Dragon i Fakta. Det kan vi ikke anbefale!

Det smager ikke af karry, men af ingenting + chili. Vi lavede en sovs med det i og selvom vi hældte al væden fra vores gryderet kunne den ikke reddes så vi kunne spise det. Jeg spiser helst ikke noget med chili og Bent spiser det kun i små mængder, så det kan sagtens være at netop er den rigtige for de mennesker der spiser Chili vindstyrke 12 eller hvad den nu hedder.

 

Vi må på jagt efter en ny karry pasta, der smager af Karry - gode råd modtages

Dorte:

Jeg har hele mit voksne liv vejet for meget, men haft det ok med det. Selvom jeg selvfølgelig har prøvet diverse kure (uden større held). Nu har jeg fået konstateret slidgigt i begge knæ og skal have 2 nye knæ i løbet af 2016. Det har gjort at jeg er blevet mere bevidst om min vægt.

 

Men jeg skal bestemt ikke på kur igen!

1. november begyndte vi på en kostomlægning, hvilket har været rigtig sjovt for vi får en masse spændende mad (og rigeligt af den). Det er ikke en officiel omlægning vi følger, men bare vores egen ideer ud fra vores basale viden.

 

Fra 1. november til i dag (den 3. januar) har jeg tabt 4,6kg selvom vi ikke har snydt os selv for fed mad og godter hen over julen.

 

Jeg har altid levet temmelig usundt når Bent er ude at sejle, for jeg gider ikke lave mad til mig selv, men det mønster har vi brudt nu, fordi vi har gjort det supernemt for mig at spise sundt.

 

Det vi gør når vi laver mad er at lave en masse småting og putte i fryseren. F.eks. grønsags gratiner, timbaler, små tærter, mini frikadeller osv. og når jeg så står op om morenen tager jeg lidt af det og lidt af det ud af fryseren og når jeg kommer hjem fra arbejde ryger det i ovnen i ca. 20 minutter og så er der sund aftensmad.

 

Jeg skal nok skrive lidt mere om det i følgend