Nye indlæg

 

Krydderi skabet

11-01-2016 18:14
Et krydderiskab er et helvede! Som regel er det et af overskabene i køkkenet, dybt og smalt - umuligt at holde styr på hvad man har. 
 
Når man som mig har fødselsdag i december, så er det svært at finde på ønsker nok til både jul og fødselsdag. Så da min datter spurgte hvad jeg ønskede mig blev en af ønskerne ”nogle sjove krydderier eller smagsgivere”, så juleaften fik jeg en stor kurv med krydderier i poser. Dejligt, men ikke så nem at arbejde med, og slet ikke i et højtsiddende, smalt og dybt skab. Så jeg søgte på nettet efter krydderiglas og fandt en blog fra en person (kan desværre ikke huske hvem), der lige havde bestilt krydderiglas på en tysk hjemmeside, så den side tjekkede jeg ud
 Glas og Flasker

Jeg fandt også hvad jeg søgte, nogle gode store FIRKANTEDE glas og så var det at mit krejlergen overtog den handel. Styk prisen på 10 styk var faktisk okay og lidt bedre hvis man købte 50, man rigtig billige hvis man købte 100 glas – så det gjorde jeg.
 
Da jeg havde bestilt dem fik vi tømt den nederste hylde i vores glasskab og fik alle krydderier smidt derind.
 
Glassene kom i dag og jeg har brugt eftermiddagen på at få styr på mit krydderiskab og hvor er det bare en lettelse at kunne overse hvad man har af krydderier, uden at skulle flytte 30 bøtter og poser først
 
og der er stadig plads til flere glas og dem er der stadig 66 af tilbage :-)

Kategori: Dortes blog