20.06: Danmarksmestre for klubhold
Alle billeder taget af dygtige ©Sanne Svendsen.
Så kommer opdateringen fra hold DM i Parken - med massere af billeder! Anden dagen i parken var nærmere et svømmestævne end et ridestævne. HOLD nu op hvor banerne bare slet ikke kunne tage vandet. Det var ikke engang fordi det regnede så meget, men det var helt forfærdeligt med banerne :(
Her ses noget af alt det mudder vi skøjtede rundt i...
Jeg havde mere end alt lyst til at melde fra, men vi måtte kæmpe som et hold, og det gjorde vi så! Vi havde et forspring på 9%, så vi kunne alle ride et gear lavere i forhold til lørdagens klasser. Dette betød at vi blev indhentet med en del point, og at mit program blev redet igennem på absolut minimum, hvilket betød en 2. plads - fuldt fortjent, da jeg red på mindre end halvt blus :-)
Vi endte efter 4 ok ture på 1. pladsen, dog kun med et forspring på 2,5%. Vi var alle glade, og fik et glas efter præmieoverrækkelsen! Tillykke til mine søde holdkammerater Rune, Joachim og Maria. Også tillykke til VAL's andet hold, som røg i finalen! Godt gået :D
Også tak til VAL som betalte vores startindskud og boks under stævnet - rigtig sødt af klubben!!
16.06: 1. runde med komfortabelt forspring.
Idag blev første runde af DM for klubhold afholdt. Vi har hjemmefra lidt spændte på at se, hvordan vi kunne klare os i det stærke felt, da både Rune/Credit og Joachim/Twister er nye makkerpar.
Det skulle dog vise sig at være nogle gode nye makkerpar! Med hhv. 70% og 71% vandt de begge deres klasser, imens Maria blev 2'er med 69%. Vi havde derved et par procenters forspring til nærmeste hold RKVS da jeg skulle på banen. Aithon var simpelthen så fin på opvarmningen - det er virkelig længe siden han har været så tilpas under et stævne.
Dette fik vi fint med ind på banen, og vi scorede således flere 9-taller i bl.a. skridt- og galop piroutter samt 9, 9, 8 i rytter :-) Vi endte på en utrolig fornem procent i dagens PSG klasse på hele 75,5%! Derved fik Aithon og jeg dagens og klassens suverænt højeste procent, og øgede holdets forspring så vi er foran med 9% til morgendagens finale.
Også Louise var til start på VAL's hold 1 idag. De klarede det super fint, og var derved med til at sikre holdet en fornem plads i finalen.
Smukke Aithon og jeg fra dagens klasse..
____________________________________
I weekenden d. 16-17 bliver der afholdt Danmarksmesterskabet for DRF-hold. Igen i år er det Bernstoffsparken der afholdet stævnet. Der er netop blevet lagt splinternye baner, som virkelig skulle være tiptop!
Jeg var ikke med til Hold DM sidste år, men i 2009 (der var intet hold DM 2010) var jeg på det vindende hold med Cadillac. I år består vores hold af:
- Rune Willum (LA5)
- Joachim Thomsen (MB2)
- Maria Falkner (MB1)
- Cathrine Dufour (PSG)
Det er endnu lidt uvist hvem der rider på hvilke heste, da alle ryttere har lige og tage af. Men klassernes fordeling burde ikke blive rykket rundt. Jeg planlægger at tage Aithon til dette stævne, da Cassidy lige har været gearet lidt op til DM, og skal nå at komme lidt ned, inden han så igen for alvor skal sættes op til Europamesterskabet mit i juli.
Hold DM plejer altid at være et super hyggeligt stævne, så nu må vi se om vi kan leve op til forventningerne og få Valløs hold til at lave hattrick. Mulighederne er der, men alt kan jo ske når man er et hold - der skal ikke mange fejltrin til før opgaven bliver svær :-) Så vi går i øvelokalet, og begynder så småt at indstille formen på Aithon til dette års Hold DM.

Vindere af Hold DM 2009 - Rent Dufours hestehold næsten; Aithon/Joachim, Cadillac/Cathrine, Don Dino/Rune og eneste hest som ikke var vores; Marchell/Patricia :-)