Turen derned
En uge inden vi kørte til Weert, var jeg bestemt ikke positivt stemt, da jeg ikke rigtig havde en god følelse på nogen af hestene – jeg synes ikke de var 100% klar til deres internationale debut.
Træner Rune Willum, insisterede dog på, at det nok skulle blive godt så snart jeg lige fandt ’de rigtige knapper’ – ”Jaja, tænkte jeg; men hvornår bliver det?!”.
Tirsdag morgen kørte vi så mod Holland, og jeg må indrømme, at det var med blandede følelser; for selvfølgelig glædede jeg mig vildt til at debutere udenlands som juniorer, men jeg ville jo helst gerne kunne vise hestene fra deres bedste side, og det var jeg i tvivl om jeg kunne.
Turen derned gik fint for os alle, og folk landede tirsdag aften/onsdag morgen med alle hestene i god behold. Vi fik som sædvanligt pyntet stalden, så det var mere end synligt, hvor danskerne holdt til!
Brand, dyrlæge og første ridt
Brand og dyrlæge
Torsdag morgen var dagen, hvor alle skulle til dyrlægetjek og for ponyerne og juniorernes vedkommende var det den første konkurrencedag.
Dagen startede for mit vedkommende, på en mildt sagt dårlig måde. Vi havde lige slået øjnene op i campingvognen kl. 06.00 og få minutter efter, er der en dame der kommer løbende og skriger: ”FIRE FIRE!!!”.
I løbet af et halvt sekund, kommer vi i tøjet og løber ud af campingvognen. Det første jeg ser, er tårnhøje flammer, stående op fra strømgeneratoren, som stod knap 30 m. fra teltstalden hvor vi havde hestene stående! Jeg og min mor løb selvfølgelig i stalden, og fik flået hestene ud og i en fart. Alt imens vi får flået hestene ud af boksene, hører vi flere mindre eksplosioner udefra ilden. Ilden havde i løbet af ingen tid, fået fat i to trailere der stod klods op af generatoren, og det var disse, eller generatoren der udløste eksplosionerne.
Da jeg så ilden, forestillede jeg mig straks det værste, og var selvfølgelig bange for at ilden ville få fat i staldene – der farer tusinde tanker igennem hovedet på en!
Imens min mor og jeg stod et godt stykke fra staldene med mine to heste, var der selvfølgelig blevet ringet til brandvæsnet, og indsatslederen var straks på pladsen, og forsøgte at finde indgangen til stævnepladsen. Problemet med stævnepladsen er bare, at der ikke rigtigt var skildret nogen steder, så brandvæsenet kunne ikke finde ind til staldene og den brændende generator!
Min mor og jeg stod bare der med hestene, og anede ikke om ilden havde fået fat i nogle campingvogne med mennesker, stalden med hestene, eller om den var under kontrol – rigtig, rigtig ubehageligt!
Men efter 45 min. Fandt brandvæsenet endelig ind til staldene, og jeg ved ikke, hvordan de tilstedeværende havde holdt ilden under kontrol indtil da, men den havde åbenbart ikke spredt sig – heldigvis!
Da brandvæsenet først var ankommet, gik der blot 10 min. Før de havde det hele under kontrol, og vi trak tilbage med hestene. På dette tidspunkt vidste min mor og jeg ikke, hvor meget der var sket, så det var ikke ligefrem den sjoveste gåtur tilbage til staldene, for selvfølgelig er man rædselsslagen for at der er sket noget med nogle hestene.
Gudskelov var der intet sket med nogle mennesker eller heste. Den ’eneste’ skade der var sket, var de to trailere der eksploderede, og brændte ned til 4 hjul. Det er utroligt heldigt sluppet, når man tænker på, hvad der kunne være sket!
Da folk var faldet lidt ned på jorden, fandt vi ud af, at der i en lastbil, der stod få meter fra den brændende generator, lå der to mennesker og sov! De kom ud og så selvfølgelig forskrækkede ud, da de så resterne af generatoren og trailerne. De havde ligget og sovet, og havde intet hørt – der er vist nogen der har holdt hånden over dem! Fronten på deres lastbil var helt svedet, og det er rent held at ilden ikke har fået fat i bilen!
Det var jo noget af en dramatisk start på dagen, men alle var dog klar til dyrlægen senere på dagen, og alle gik igennem uden problemer.
Konkurrencerne, torsdag
Lidt senere på dagen, var stemningen lettet en del, og alle var fokuserede på dagens ridt.
For mit vedkommende var jeg lidt nervøs – Jeg tror det er fordi, det var første gang i 2 år jeg skulle ud og vise flaget, samt den hektiske morgen.
Da jeg først kom op på hestene, var alt nervøsitet væk, og jeg følte selv, at jeg havde to gode ture på Cadillac og Aithon, trods nogle dumme og dyre fejl. Begge heste blev taget godt imod, og alle dommerne virkede positivt stemte overfor alle danskerne. Jeg endte som nr. 5 (Aithon) og 8 (Cadillac) – en start udover al forventning.
Fredag
Fredag var dagen for den indledende klasse, dvs. den kvalificerende klasse til søndagens finaler.
Cadillac var i den grad flyvende på banen, og jeg følte virkelig, at jeg havde en suveræn tur på ham J
På Aithon havde jeg også en rigtig god tur, og han opførte sig bedre end jeg overhovedet havde turdet håbe hjemmefra! J
Jeg vandt denne klasse på Cadillac med 70 % og blev 6’erpå Aithon. – Dette betød to finale pladser, men da hver rytter kun måtte have en hest i finalen, valgte jeg Cadillac til A-finalen, og Aihton til B-finalen.
Under præmieoverrækkelsen på Cadillac blev Dannebrog hejst og nationalmelodien blev spillet; det var en rigtig stor oplevelse for mig og noget jeg sent vil glemme!
Henriette Boe Mortensen og Camilla Blicher røg akkurat lige udenfor finalen, trods to flotte ridt – det betød 3 i B- finalen og 1 i A-finalen.
Fredag aften spiste mange af os ryttere, forældre og trænere sammen, og vi havde en super hyggelig aften med virkelig god stemning! Det er noget af det bedste ved at være ude synes jeg – at mærke det gode sammenhold danskerne imellem J
Lørdag
I lørdagens B-finale var Aithon en ægte kammerat på banen – Jeg synes selv, at det var klart det bedste han har gået, jeg var helt høj da jeg red ud :D
Dommerne var enige i, at det var en ganske okay ridt, og jeg vandt B-finalen med 71%.
Vi (fam. Dufour og Rune Willum) var helt oppe og køre, og var selvfølgelig hammer glade for den store succes på Aithon min nyeste juniorhest – og endnu engang så vi Dannebrog gå til vejrs.
Søndag
Søndag var den store finale dag, og jeg var selvfølgelig rigtig spændt på, at se hvordan det skulle gå mig og Calle (Cadillac) i finalen.
Der var rigtig mange tilskuere på finaledagen, så det var en fed fornemmelse at ride på banen, og at vise Dannebrog. Küren gik dog ikke som ønsket for Cadillac og jeg – Cadillac var træt efter de mange dage, og jeg følte ikke rigtig, at jeg kunne få det bedste ud af ham!
Dommerne var dog ikke rigtig enige i min oplevelse af ridtet, for de belønnede os med 74,5% og en anden plads! Dette var fuldstændig vildt – endnu en placering blandt de stærke hollændere J
Det er et af de bedste stævner jeg nogensinde har været til, og jeg tror, det var fordi vi kom uden nogen form for forventninger, og så gik det bare rigtig godt! Set var min synsvinkel en fantastisk tur på alle punkter, lige på nær ildebranden!
