Nyhedsarkiv / 2009 / A-trup samling

A-trup samling

D. 14-15 februar dannede Middelfart Ridecenter rammerne, for en meget vellykket samling for Junior og Young A-trupperne.
 
Middelfart Ridecenter har gennem de seneste år været igennem en total forvandling, og fremstår nu som et af Danmarks flotteste ridecentre.
 
Denne første samling for A-truppen i 2009, bestod af programridning lørdag, og undervisning af Jon Pedersen /  egen træner.
 
Alle ryttere Juniorer red et af de nye FEI programmer, nemlig TCJ. Dette program skal rides ved alle individuelle mesterskaber, så det var super god træning for os alle, at få lov til at ride programmet igennem, ved noget der minder om en stævnesituation.
 
Lørdag aften havde vores holdleder H.C, arrangeret teambuilding for både Junior- og Young holdene. Teambuildingen var bygget op omkring Stump.
Stump er en form for musik, som bliver skabt ved at benytte hverdagsting som plastikposer, skraldespande, aviser, flasker osv. Ved hjælp af disse 'instrumenter' kan man skabe en form for musik, ved at slå rytmisk på/med 'instrumenterne'. Vi lærte flere forskellige rytmer, og lærte at bruge de forskellige redskaber, så efter et par timer, skulle vi lave vores eget stumpshow - Det var faktisk rigtig underholdende, og jeg synes bestemt at Junior og Youngryttere blev rystet godt sammen :)
 
Efter vores teambuilding stod den på aftensmad og gennemgang af programridtene fra tidligere på dagen.
Hver rytter fik gennemgået sit program trin for trin, alt imens Jon (landstræner) og H.C (holdleder) gav konstruktiv kritik, og gode råd med på vejen - Meget lærerigt!
Søndag stod på undervisning hos Rune Willum (egen træner) og Jon.
 
Rune underviste mig imens Jon så på, kommenterede og kom med små 'fif'.
Samspillet mellem Rune og Jon var super godt, og det er rart at blive bekræftet i vores arbejdsmetode :)
Cathrine Dufour  | Tlf.: 20261169 | cathrine_dufour@hotmail.com