Efterfølgende blev der serveret pindemadder og lidt at drikke - super hyggeligt!
Idag skal de to første ryttere i ilden i holdkonkurrencen; nemlig Rikke og Simone. Simone har redet et super flot program til næsten 68% så det var en super start på Danmarks hold-konkurrence.
19/7: Vettjek og træning
Idag har den indtil videre stået på vettjek, træning og skridttur på hovedbanen.
Imorges kl 07.00 sad jeg på Cassidy for at nå at træne, inden Rune kørte afsted på job i Jylland. Herefter skulle der gøres klar til vettjek som vi skulle til kl. 11.30. Normalt er det meget stressende at være til vettjek, men her på Broholm har de simpelthen gjort det så godt! Hver nation bliver hentet ned til en seperat bane og så kører det ellers meget stille og roligt derfra - alle danske heste gik lige igennem, og er klar til konkurrencerne.
Det danske youngrider hold inden vettjekket, med vores nye tøj fra Kingsland, bukser fra Eurostar og dækkener fra Eurostar og Land & Fritid :-)
Efter vettjekket havde vi nationsvis træning på hovedbanen, og Cassidy og jeg var ude og skridte en lille tur - han virkede helt cool trods de store omgivelser, og lod sig slet ikke mærke af tribuner, pointtavle eller lign., så det var rigtig rart :-)
Her til aften skal vi træne vores show til nationsnight - det bliver super sjovt, og tror nok det skal få folk til at grine... Billeder følger ;-)
Jeg skal starte torsdag, så imorgen står den på normal træning og en sidste finpudsning inden vi for alvor tager fat på dette års Europamesterskab.
Cassidy og jeg gør klar til at løbe vettjek :-)
18/7: Ankomst
I dag er vi taget afsted til Broholm, hvor der bliver afholdt Europamesterskab for junior og youngriders. Vi kørte tidligt, tidligt her til morgen, og så ankom vi til Broholm Rideklub hvor vi fik installeret os i de fine faste stalde som vi har været heldige at blive tildelt.
Senere på dagen trænede vi for dommer Susanne Borup, landstræner Jon og min egen træner Rune. For Cassidys og mit vedkommende øvede vi idag galopprogrammet, som fungerede super godt, og han virker til at være lidt mere klar til opgaven end til Nordiskmesterskab.
Imorgen skal vi til vettjek kl 11.00, og inden da skal vi træne med Rune inden han kører til Blue Hors. Så jeg skal være klar på banen 07.20 og så skal der ellers bare trænes :-) Her til aften har vi hygget i teltet på campingvognspladsen og har fået spist lidt god mad. Efter aftensmaden red jeg en lille aftentur på Cassidy som nød at komme ud og gå i de skønne omgivelser!
Glæder mig rigtig meget til at komme igang med vettjek imorgen, og håber at alle danske ryttere går igennem!
Billeder og opdateringer følger imorgen. :-)