Surprice fra eleverne

Surprice fra eleverne
_________________________________________

Alle de dejlige eleverne der fuppede ridelæren ;)

Lørdag d. 9/10 havde jeg og min veninde (og elev) Sanne, arrangeret at vi skulle have en hygge aften på restaurant  i Roskilde, og ja, bare ren afslapning.

Men da jeg havde været hos min træner Rune Willum hele dagen for at vise heste frem, var jeg hamrende træt og var derfor tæt på at aflyse vores aftale senere på aftenen. Af en eller anden grund, ville Sanne bestemt ikke have at vi skulle udsætte vores hyggeaften, til en anden dag - men dette tænkte jeg ikke nærmere over, men gjorde mig blot klar til at tage ud og spise :) 

Sanne hentede mig, og så skulle vi ud til Merethe som er mor til Michaela (elev), for at hente et dækken, inden vi skulle spise. I første omgang tænkte jeg, at det ikke var nødvendigt at gå med Sanne ind for at hente dækkenet, men Sanne bildte mig ind, at hun bestemt ikke kunne gå alene ind - så jeg gik altså med ;) 

Da vi kommer ind har jeg stadig ikke den fjerneste anelse om, at Sanne og alle de andre elever, er ved at tage fusen godt og grundigt på mig.. Jeg går bare ud i gangen for at hente dækkenet, og lige i det jeg åbner døren bliver der bare råbt: "SURPRICE!!!". Og der stod næsten alle eleverne, med tillykke-banner, gaver og blomster! Jeg var bare ét stort spørgsmålstegn!

Helt fantastisk overraskelse! :D Merete serverede super lækker mad, og samtlige elever stod for hygge. Det var bare en fantastisk aften i selskab med skønne, skønne mennesker. Det betyder utroligt meget for mig, at i allesammen støttede op om sådan et fint arrangement - tak!


Tusinde, tusinde, tusinde tak til jer allesammen! I må være DK's sødeste elever :D

 

Cathrine Dufour  | Tlf.: 20261169 | cathrine_dufour@hotmail.com