Igår red Cadillac og jeg den første runde ved JBK stævnet i Odense. Første runde gik i TCJ og vi havde en rigtig fin tur på banen trods en masse pynt som spøgede i hallen ;)
Vi blev bedømt af et enigt dommerpanel til 71% og til en klar førsteplads med over 4% ned til andenpladsen !
På lørdag gælder det Kür finalen!
_______________________________
Så er Cadillac og jeg hjemvendt fra et super JBK stævne. Lørdagen stod på som nævnt på finaler, som skulle afholdes i den store hal. Jeg var lidt spændt på at se hvordan han ville tage de noget overvældende omgivelser! Küren forløb rigtig godt, og Cadillac tog al pynten og larmen super flot! Vi opnåede 75,5% og vandt med en distance på 5% til 2.pladsen.
Det har været et super godt JBK og jeg synes det har været en god oplevelse at ride på de flotte baner, og i det hele taget deltage i et sådan arrangement.
______________________________
JBK er eksperter i at finde sponsorer og derfor er der ekstremt flotte ærespræmier ved dette stævne. Dette fik jeg bestemt at mærke, da jeg begge dage vandt et super flot tæppe og æresbånd. Men hovedpræmien blev i år sponsoreret af SEC Datacom. De sponsorerede en Iphone 3Gs 32GB!! Det er den flotteste præmie jeg nogensinde har vundet, og jeg synes det er helt vildt flot af sponsorerne, at der bliver sat så meget fokus på juniorerne og ikke blot seniorerne! Mange tak til SEC datacom for den flotte ærespræmie (: