Guld til Atterupgaard
_______________________________________________________________________________
Søndag d. 15 august var Cassidy og jeg blevet inviteret til afkomstsamling, som skulle afholdes på Vallensbæk Ridecenter i forbindelse med følskuet.
Allerede inden afkomstsamlingen havde Atterupgaards vist super flotte takter, idet Atterupgaards Minaia (e. Stedinger/Lord Sinclair) blev skuets bedste 2-års hoppe med et flot 9-tal i helhed, samt en udtagelse til eliteskuet.
Manaias lillesøster Atterupgaards Mifune (e. Sir Donnerhall), Atterupgaards Seebach (e. Sandro Hit/Caprimond) samt Atterupgaards Foxtrot (e. For Compliment/Gribaldi) blev alle tre udtaget til finalen, hvor Foxtrot trak fra resten af feltet, og løb af med titlen som skuets bedste hingsteføl.
© Horsephoto.dk
Afkomstsamlingen
Atterupgaard stillede afkomstsamling med hoppen Doreen (e. Donnerhall/Pik Bube).
Ved Doreens side stod hendes føl Atterupgaards Dolores (e. Sandro Hit), Atterupgaards Dido (e. Royal Hit), Atterupgaards Wellington (e. Welt Hit II), Atterupgaards Dicte og Atterupgaards Cassidy (begge e. Caprimond).
En fantastisk samling!
Maria, Michael og jeg red hhv. Dido, Dicte og Cassidy til bedømmelse. Alle tre heste var super godt tilpas på banen, og viste alle deres stærkeste sider frem.
© Horsephoto.dk © Horsephoto.dk
Efter fremvisningen under rytter, blev samtlige heste mønstret, inden dommernes afgørelse skulle falde.
Samlingen blev rost til skyerne, og blev tildelt max. point, nemlig 24 point.
Dette betød at Atterupgaard blev tildelt en guldmedalje for denne fantastiske afkomstsamling. Sikke et Imponerende arbejde Atterupgaard har lagt i avlen!
© Sannesvendsen.dk
Stort tillykke til Atterupgaard!