- Mie Poulsen & Sindaquile C-S (LC2)
- Frederikke Kjær og Naomi (LB2)
- Line Stage og Ronald (LA1)
- Sanne Svendsen og Credo (LA4)
Sindaguile havde været sød på opvarmningen, trods en ujævn og hullet bund, red de på banen med godt mod. Desværre kom en solstribe ind gennem porten og lavede en lysstreg i det ene hjørne, hvilket resulterede i, at Sindaquile spændte lidt op - dog fik Mie godt fat i ham, og de havde en rigtig godt tur på banen. Det nye par opnåede flotte, flotte 71,36%!
Frederikke og Naomi havde også en rigtig fin, og utrolig stabil tur på banen, og Naomi klarede den hullede bane super fint - der var stortset ikke en finger at sætte på programmet, så alle fra holdet var rigtig glade da de red ud af banen! Dette afspejlede sig også i pointene da de opnåede 70,00%.
Line og Ronald som var holdets tredje equipage skulle ride LA1. Ronald viste storform på opvarmningen, så det var et sikkert hold der sendte Line og Ronald på banen. Line levede 100% op til vores forventninger efter den fine opvarmning, og leverede dagens nok bedste program - Ronald dansede igennem programmet, og Line var da også ét stort smil da hun red op af midten til sidst! De blev belønnet med hele 75,86%, men desværre havde Ronald bandager på under programmet - Dette er ikke tilladt i LA1 for ponyer, hvilket ikke er tilladt; det er kun for hest det er tilladt :( Derfor blev Line og Ronald diskvalificeret - super ærgerligt, da de red dagens højeste procent.
Heldigvis havde Team Dufour stadig en lovende equipage tilbage på holdet; nemlig Sanne og Credo som skulle ride LA4. Credo har længe manglet styrken til at holde bæringen i travprogrammet, men i dette program viste Credo super god form, ved at holde traven hele vejen rundt! Programmet flød super, super fint, og Sanne var super glad efter deres ridt som hun betegner som "vores bedste tur nogensinde"! De opnåede hele 72,06% :)
Holdet endte på en flot 2. plads, slået med kun 1 point!! Hvis ikke Line var blevet diskvalificeret, så havde holdet vundet stort, men sådan går det jo desværre nogengange! Alle havde en super hyggelig dag, og alle ryttere fra TEAM DUFOUR red over 70%, så træneren her er stolt ;)