Nyhedsarkiv / 2010 / Landsstævne Solrød

Landsstævne Solrød

Solrød Landsstævne
_______________________________

D. 16-19 april tog Don Dino og jeg afsted til vores første landsstævne, som blev afholdt på Solrød Rideklub - dejligt tæt på Kumlegården!

Fredagen startede lidt hektisk, da jeg var på venteliste dagen før, da starttiderne blev offentliggjort - men fredag morgen kl 8.30 ringede solrød rideklub til mig og spurgte om jeg kunne ride 12.50! Så jeg fik pludseligt fart på, da jeg hverken havde pakket, ordnet hest eller øvet program, da jeg jo troede jeg forblev på venteliste, og derfor var på vej i skole. 
Men vi nåede det altså!
Don Dino var rigtig god på banen, og trods det megen pynt der hang på barrieren, så klarede han det super, og ikke en eneste gang kiggede han på den flotte oppyntning. 
Vores program blev belønnet med 70,85% og en første plads - så det var en super debut for Dino og jeg :)

Lørdagens klasse skulle rides 10.56, og gik i MB2. 
Don Dino var endnu engang en rigtig kammerat på banen, og vi fik vist nogle super fine øvelser, og blev belønnet med flere 9-taller i travprogrammet :)
Vi endte med 71,8% og en suveræn 1. plads.

Det har været en super landsstævne-debut på Don Dino, og jeg føler, at jeg kommer bedre og bedre ind på ham, den lille stjerne :)
Jeg skulle også have startet søndagens MB3, men da vi om blot en uge skal køre til Frankrig til internationalt stævne, valgte jeg at melde ham fra i søndagens klasse, fordi han har været så fin på banen, og derfor ønsker at give ham en let dag mere inden vi drager afsted til det franske.


You need to install or upgrade your Flash Player
Billeder af: © Mie Poulsen. 
(Mange tak for lån!)
Cathrine Dufour  | Tlf.: 20261169 | cathrine_dufour@hotmail.com