Nyhedsarkiv / 2010 / Eleverne - flere mesterskaber

Eleverne - flere mesterskaber

Eleverne - flere mesterskaber
___________________________________________
 
Jeg har i de sidste 14 dage ikke fået opdateret elevenes resultater, så nu kommer der lige en opsamling for de sidste 2 ugers resultater fra de dygtige elever.
 
 
Lørdad d. 21 august deltog Maiken B. Hansen og Nini i Land & Fritid Par Cup, på Møns Rideklub. Maiken og Nini dannede par med hendes veninde Pernille, som red vallakken Lupus. Man kunne vælge at starte fra LC1-LA2, og Maiken havde valgt at starte en LA2. Dette var blot Maiken og Ninis anden LA2, men de fik en flot tur på banen og opnåede 69,31%. Pernille red sammen med Lupus LA2 til 73%. Dermed blev Maiken og Pernille vindere af Land og Fritid Cuppen, og fik tildelt flotte æresdækkener. 
 
 
 
 
D. 28-29 august var Line Stage og Ponyhingsten Ronald, taget afsted for at gøre deres debut i P-klasserne. Stævnet blev afholdt på Bellingegård, og første klasse som var PRI gik ikke så godt for Line, da Ronald var træt og derfor ikke var så nem at have med at gøre med på banen. Næste dag forsøgte de sig igen, og denne gang var Ronald meget mere energisk, og parret fik en fin tur på banen. De opnåede 64% og en flot anden plads.
 
 
 
 
En anden equipage der også var af sted denne weekend, var Pernille Lyngemark og ponyen Altenahr Hovgård. Denne gang gjaldt det Sjællandsmesterskabet for kat. I. Klassen gik i PRI og Pernille fik Altenahr super flot rundt på banen. Dette resulterede i en ret uenig bedømmelse; plascifrene blev 2, 8. Procenten blev 65,13% hvilket gjorde at parret endte på en flot 3. plads i dette Sjællandsmesterskab for kat. I ponyer. 
 
 
 
 
Mie PoulsenDarupgaards Venus Aurigae var også afsted denne weekend. De var til klubstævne på Hjortespring Rideklub. Her skulle de starte LB1, samt debutere i LB3. Parret gjorde det rigtig fint på banen, hvor specielt galopøgningerne er værd at fremhæve. Aurigae var rigtig fin i formen, og dommeren var enig i dette - I LB1 endte de med 66,7% og i LB3 med 66%, hvilket førte dem til 2 flotte sejre. 
 

 
 
 
Sidst men ikke mindst var Sanne Svendsen afsted til Distriktsmesterskaberne i D4. Hun var på Odsherreds hold, som bestod af Dennis Holst og Nadja Sloth. Dennis red LA4, Nadja LA1 og Sanne MB1. Nadja var første rytter på banen, og blev bedømt til 65,5%. Dennis var anden rytter, og endte på 69,5%. Efter disse flotte ridt, var det nu op til Sanne at følge op, så holdet kunne beholde deres placering i front. For blot 2 uger siden debuterede Sanne og Credo i MB, og i dag skulle de så debutere i MB1. Desværre havde Sanne og Credo ikke den bedste tur på banen, men trods dette endte de som bedste MB-equipage med 62,5%. Dette betød at holdet endte på en flot 1. plads ved dette Distriktsmesterskab i D4. 
 
 

 
 
Kæmpestort tillykke til alle de dygtige elever!

 

Cathrine Dufour  | Tlf.: 20261169 | cathrine_dufour@hotmail.com