Sanne har endnu engang været afsted til stævne, denne gang på Kongelundens rideklub. De fik en lidt hektisk start da Credo fik øje på en risk i barrieren, men heldigvis blev han klar inden de red op ad midten. Med en fin stabil tur opnåede de 66,5% og en overlegen sejr i deres blot tredje LA4.
I søndagens klasse gjaldt det også LA4, og igen havde de en fin tur på banen, trods det at Credo var lidt træt efter gårsdagens ridt. Sanne fik ham dog redet super præcist og stabilt rundt på banen, og det sås tydeligt på pointene. De opnåede 70 % og en super flot 2. plads med blot 3 point til første pladsen.
Stort Tillykke herfra!
Credo efter stævnet
Foto: Sanne Svendsen