Nyhedsarkiv / 2011 / Eleverne sejrer x5

Eleverne sejrer x5

Eleverne sejrer x5
__________________________________________
 
I weekenden d. 19-20 har tre elever været afsted til stævne; Frederikke Kjær, Julie Østergaard og Maiken B. Hansen. Som overskriften siger, har de alle tre klaret sig aldeles godt, idet de har høstet 5 ud af 5 mulige sejre!
 
 
Første ponyequipage, Julie Østergaard på 11-årige Græsmarkens Major, skulle starte deres blot anden LA1 på Faxe Rideklub. De lagde stærkt ud, og leverede et sikkert program. Parret scorede rigtig mange 8-taller, hvilket resulterede i flotte, flotte 71% og en placering som nr. 1.

 
Julie og Major efter præmieoverrækkelsen, hvor de vandt deres blot 2. LA1.  (Foto: Privat)
 
 
Anden ponyequipage, Frederikke Kjær på Naomi, var til start i LA2 og LA4.
I LA2'en havde parret en rigtig god tur på banen, og Naomi var fin i formen hele vejen rundt - dette var dommeren enig i, og belønnede dem med 67,5% og en flot 1. plads. I LA4'en viste Naomi og Frederikke endnu engang flot figur, og kunne endnu engang kalde sig for vindere af klassen med fine 65,3%. 

 
Arkivfoto af smukke Naomi og Frederikke
(Foto: Privat) 
 
 
Tredje equipage som har vist storform denne weekend, er Maiken B. Hansen på hendes 6-årige hoppe Kvistgaardens Little Nini. De skulle debutere i et af de højeste LA-programmer, nemlig LA4. Men først gjalt det LA2 - i denne klasse formåede Maiken at holde Nini i rammen hele vejen rundt, hvilket resulterede i flotte 69% og en førsteplads med hele 11 point ned til nr. 2! 
 
Søndag gjalt det så LA4 debuten for parret. På opvarmningen var der desværre lidt uro, idet der var en hest der sprang rundt, og uheldigvis sprang ind i Nini.
Trods dette holdt Maiken hovedet koldt, og holdte fokus på banen. Specielt versader og galopøgninger fungerede rigtig godt for parret, og det var med et smil på læben at Maiken kunne hilse af. De opnåede 68% og en sejr i deres allerførste LA4. 
 
Arkiv foto af Maiken og Nini, der er igang med udførelsen af en af deres
specialiteter; galopøgninger. (Foto: Privat)
 
 
 
 
 
Kæmpe tillykke til alle tre!
5 sejre ud af 5 mulige - Sejt gået!

Cathrine Dufour  | Tlf.: 20261169 | cathrine_dufour@hotmail.com