Atterupgaards Cassidy er min fantastiske vallak e. Caprimond og med Donnerhall til morfar. Han er født i 2003, og er opvokset på Atterupgaard, hvor han tilbragte de første 4 år af sit liv. Da han var 4 år blev han købt af Klaus Munkedal, hvorefter Sanne Henningsen har stået for hans videre uddannelse. Sanne vandt 4 års championatet på ham i 2007, og derefter blev Cassidy solgt til BFC Horses, og hans nye rytter blev Sabine Natalia Petersen. Sabine deltog i UVM for 5 års, og red Cassidy til en super flot placering i finalen.
I juni 2010 fik jeg så Cassidy hjem på Kumlegaarden hvor vi stod opstaldet.
Allerede efter én måned sammen, deltog Cassidy og jeg ved Nordiskmesterskab, og vandt det individuelle mesterskab, og fik bronze i kür mesterskabet.
Efter NM blev vi udtaget til Europamesterskaberne, hvor vi opnåede de bedste resultater for junior ryttere nogensinde, nemlig 2x individuelt sølv hhv. i ICJ og Kür - vel og mærke efter blot to måneders samarbejde!
Også i år 2011 har Cassidy vist sig fantastisk på de internationale konkurrencebaner, da vi vandt guldt for hold ved NM og sølv invidivuelt, i år vel og mærke for youngriders. En lille måned herefter deltog vi ved EM på Broholm, hvor vi høstede hele 3 medaljer; 2 af sølv og en af bronze. Så vores EM-status er 6 mulige medaljer, og 6 vundne medaljer - ret vildt :)
Atterupgaards Cassidy er en ovenud fantastisk hest, og jeg glæder mig til mange år sammen med ham. Jeg håber naturligvis også at vi sammen kan komme til at ride U25, da han allerede nu viser stort potientiale for Grand Prix øvelserne.
Videoer: