I weekenden d. 24-25 / 1, dannede Ecco Centret i Tønder, for tredje gang rammerne om en træningssamling for de 40 bedste dressur pony-, junior- og ungryttere.
I løbet af de to dage, skulle vi blandt andet opleve:
-
Mentaltræning ( Coach Bagger)
-
Mentaltræning samt Rasmusstævneforberedelser (Andreas Helgstrand)
-
Doping, skader og transport (HC Matthiesen)
Den første dag, startede med foredrag med Rasmus Bagger.
Han ville hjælpe os med at få nogle værktøjer til mentaltræning. Foredraget varede 4 timer, og indimellem alt det teoretiske, blev vi stillet en udfordring. Han valgte to til udfordringen, Camilla Orloff og jeg.
Der var en udfordring til os hver; jeg skulle sluge en fakel med ild, og Camilla skulle hoppe fra en stol ned på en hel bunke glasskår. Det var noget grænseoverskridende, men super fedt bagefter - det gav virkelig et kick :)
Senere på aftenen blev det Andreas Helgstrand tur til at holde foredrag. Han fortalt om hvordan han selv personligt forbereder sig til konkurrencer, og hvor vigtigt teamet omkring rytteren er.
Efter det sidste foredrag løårdag aften, med Andreas Helgstrand, stod den på hygge blandt vi mange ryttere, inden vi skulle op Søndag morgen til endnu et foredrag.
Søndagens første foredrag bød på gennemgang af flere forskellige ridt fra Junior og Youngrider EM 2008, meget lærerigt!
Det sidste punkt på søndagens dagsorden, var holdleder og dyrlæge Hans Christian Matthiesens indslag med informationer og gode råd om, hvordan man undgår transportsyge, doping og skader.
Det var en rigtig dejlig weekend, med en masse lærerige foredrag og skøn hygge med de andre ryttere.
Mange tak til Hanni Toosbuy Kasprzak og Toosby Fonden fordi de endnu engang dannede rammerne for en fantastisk samling.