Nyhedsarkiv / 2011 / CDI i Østrig

CDI i Østrig

CDI i Østrig
________________________________________________

D. 17 april tager hestene og jeg afsted til Østrig for at deltage i internationalt stævne i Stadl Paura, nærmere betegnet Østrig.

Det er jo mit første år som youngrider, og dermed også første gang, at vi skal prøve kræfter med de nye programmer, på internationalt niveau. 
Jeg er så heldig, at jeg har fået lov til at tage både Atterupgaards Cassidy og Aitho
med til dette stævne, så det bliver en travl uge i Østrig.

Stævnet starter d. 20 og den sidste klasse bliver afholdt d. 23. Det vil sige, at vi allerede kører søndag d. 17, for at være dernede i god tid inden dyrlæge tjekket.


Her er deltager listen til youngriderklasserne:

 
 
 
Jeg vil naturligvis opdatere hjemmesiden under stævnet, så vidt det er muligt mht. internetforbinelse :)

______________________________________________________________________________
 
D. 18/4 - 22.00: Ankomst og 'mellem-landing'. 
 
Lørdag eftermiddag landede vi i Hof, hvor vi skulle mellemlande. Begge heste ankom rigtig godt, og jeg synes de begge ankom rigtig fint, og virkede friske.

De tog sejre-turen rigtig fint, og har stået pænt hele vejen :)

De to drenge på færgen 
 

De blev begge trukket en tur, og de var begge utroligt friske, så det var jo meget positivt :) Vi tog afsted ved 9-tiden næste morgen, satte vi kursen mod Stadl Paura.
 
Cassidy under morgen-turen
 
 
Idag er vi så ankommet til Stadl Paura, hvor vejret bare er fantastisk :D Vi ankom ved 15-tiden, og vi fik pakket ud i en fart. Her til aften har jeg redet dem begge en lille tur, så de lige kunne blive løsgjort lidt. Det er et rigtig fedt sted hernede, og selve stævnebanen er bare super flot! Jeg glæder mig til imorgen, hvor vi tager lidt mere fat i dem begge :)

 
                          Cassidy & jeg                                                                Aithon & jeg
 
 
Jeg har netop puttet begge drengene, så nu vil jeg snart hoppe under dynen. 
 
 
___________________________________________________________________________
 
D. 19/4 - 20.00: Begge heste gode til træning
 
Idag var jeg her til morgen ude og trække en lille tur med begge hestene, og de nød
bare at få en gåtur i det fantastisk vejr, som målte over 20 grader :)
Derefter var vi nede i byen og handle lidt gulerødder osv. så hestene kunne blive forkælet lidt!
 
Her til aften har jeg så redet begge heste, og jeg synes at de virker til at være klar.
De er ikke blevet redet voldsomt hårdt, men de er begge blevet redet lidt igennem og har fået
lidt sved på panden :)
 
Det har været en rigtig skøn dag i dansker-lejren, hvor alle nu er ankommet til Stadl Paura.
Nu står aftensmaden på bordet i campingvogns-teltet, så jeg vil smutte ud og få lidt mad.

Hygge i vores lille lejr omkring campingvognen :)

 
Dansker-stalden her til aften
 
__________________________________________________________________________________________
 
D. 20/4 - 23.00: 

Dyrlægetjekket veloverstået

Idag har været en noget stresset dag! Træner Rune ankom kl. 15.00 på ridecentret, og så skulle den stå på ridning. Tidligere på dagen trak vi en tur med begge heste, så de lige kunne få bevæget benene lidt.

 

Første hest til træning på den flotte arena, var Aithon. Han virkede en smule spændt i dag, men han blev klart bedre da vi havde løsgjort ham lidt. Vi fik trænet lidt forskellige øvelser til programmet, og jeg er sikker på, at han når at blive klar inden morgendagens klasse.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
     

 

Cassidy var også til træning i ridehuset, og hold da op hvor er han bare i fantastisk form! Han var bare fuldstændig løs da jeg satte ham i gang, og det fortsatte da jeg begyndte af samle ham. Han var helt fantastisk at være på, og vi fik gennemgået en del øvelser til programmet, som bare flød perfekt :) - Så nu glæder jeg mig bare til i morgen, hvor konkurrencerne starter.


Efter ridningen havde vi vildt stress på, for at nå dyrlægetjekket kl. 17.30. Jeg nåede lige at kaste sadlen af Cassidy og vaske ham ganske hurtigt, før vi måtte løbe til dyrlægetjekket – vi nåede det heldigvis, og de gik begge igennem uden nogle problemer :)

Det danske ungrytter team.

Efter dyrlægetjekket fik vi taget lidt billeder med vores flotte sponsortøj, som vi har fået til dette stævne. Vi har fået polo (GM Malersalg), Softshell (Rytterhjørnet), underlag (Horse House) og ulddækken (Fryland Rideudstyr) – det er bare så fedt at de forskellige sponsorer har gjort så meget for at klæde os pænt på til træning, dyrlægetjek og under selve stævnet! Mange tak til alle sponsorerne.

Cassidy og jeg efter dyrlægetjekket

 

Konkurrencerne starter som sagt i morgen, og youngridernes klasse starter kl. 18.00, og er færdig 23.30 ca., så det bliver en midnatsforestilling for os youngridernes vedkommende.

Jeg har starttid 20.57 på Cassidy og 22.22 på Aithon, så kryds fingre for hestene og jeg – vi får brug for det :)

__________________________________________________________________________________________

D. 26/4 - Hjemme i Danmark igen.

Søndag . 24 april landede vi så i DK efter en hård tur i Stadl Paura, Østrig. Det var ikke alle dage jeg fik afgang til internet, og derfor har jeg ikke fået opdateret hjemmesiden mht. selve resultaterne fra stævnet - men det kommer nu! 

 

Første konkurrencedag  

Første klasse løb af stablen torsdag aften. Jeg skulle ride på banen på den sidste 22.22, så det var lidt lang tid at gå og vente, men heldigvis var vejret godt, og begge heste skulle morgen rides, så jeg fik da tiden til at gå.

Atterupgaards Cassidy var første hest i PSG'en. Han fungerede 130% optimalt på opvarmningen, og jeg synes virkelig vi formåede at ramme formen. Men da vi rider på banen bliver han desværre alt, alt for spændt, da han bliver bange for det ene dommertårn. Han er en meget tændt hest, så der skal ikke ret meget til, førend han bliver for tændt, og svær at holde inde i rammen på banen. 

Dette betød altså, at vi fik nogle voldsomt dyre fejl i serier og pirouetter. Super træls nu han var så fin på opvarmningen, men det kan man jo altid sige, for det er på banen det gælder! Vi endte på 65% hvilket var en fair procent da vi lavede alt for mange fejl. 

Aithon var noget mere afslappet på banen, og vi fik vist nogle rigtig flotte serier og pirouetter. Desværre bar travprogrammet lidt præg af, at han gik en smule på sned med hovedet, så dette blev vi straffet hårdt for i samtlige travøvelser - alligevel endte vi på 66,9% og en delt 7. plads med belgiske Mieke Mommen.
 
Smukke Aithon under konkurrencen.

 

Indledende runde

Også i dag var Atterupgaards Cassidy første hest på banen. I dag var han noget mindre spændt, og havde generelt en meget bedre form banen rundt. Vi fik dog stadig nogle dyre fejl, hvor det bliver afsløret at Cassidy ikke er så gammel og mangler rutine i de nye svære programmer. Dog synes vi at bedømmelsen var meget hård, idet i endte på lidt over 65%. Der er en dommer der har mig helt nede på 63%, hvilket vi bestemt ikke synes stemte overens med vores præstation.

Aithon var også meget bedre mht. at gå på sned med hovedet, og i dag blev det slet ikke kommenteret af nogle af dommerne – dejligt! Til gengæld sad der en italliensk dommer og dømte 3,5 og 4 i begge mine changementserier, imens de to andre dømte 7 og 8. Meget mærkeligt, men sådan er dressuren jo. I dag endte Aithon som nr. 9 og fik dermed en plads i finalen.

Atterupgaards Cassidy under konkurrencen.

 

Finalen

Finalen ved dette stævne skulle gå i FEI Youngrider Kür. Jeg rider til musik af Elvis Presley i hele min kür, så jeg glædede mig til at komme ind og vise min nye kür til de internationale dommere.

Vi fik en ganske fornuftig tur på banen, lige på nær af et lille uheld i den ene ende af banen, hvor Aithon fik trådt op i hegnet rundt om banen, og var ved at falde. Heldigvis skete der ikke noget, og jeg kunne fortsætte kür’en. Vi blev belønnet med 70% og en 6. plads i finalen i det stærke felt :)

Overordnet har det været en okaj tur synes jeg. Jeg havde dog forventet at kunne undgå lidt flere af de grove fejl, men sådan skulle det ikke blive. Vi må bare hjem og øve os til næste gang, så vi kan præstere fejlfrie ridt til Ecco Cup stævnet på Broholm d. 14-16 maj.

Mange tak til alle der har fulgt hestene og jeg, og til alle jer der har skrevet til mig under og efter stævnet. Det betyder rigtig meget med al den danske opbakning vi får fra jer alle sammen :D

Også tak til min træner Rune Willum som har hjulpet og støttet os hele ugen i Østrig, og naturligvis til mine forældre som hvem foruden det ikke var muligt at komme af sted :) 

Aithon med sine tre præmier fra i weekenden. 

 


Cathrine Dufour  | Tlf.: 20261169 | cathrine_dufour@hotmail.com