DSA mellemrunde

DSA mellemrunde
______________________________________________
 
 
20/9: DSA mellemrunde
 
Lørdagens MB-debut gik jo helt fantastisk for Kvistgaardens Little Nini, og vi følte os 100% klar til søndagens DSA mellenrunde. 
Igen var hun super fin på opvarmningen, og endda med en smule mere energi. Changementerne var som de skulle være - ja, vi var klar til at gå på banen!
 
Jeg følte at hun næsten var endnu bedre med mig i dagens klasse, end i lørdagens klasse. Fin travtur uden nogen egentlige fejl, og det samme gjalt skridt- og travprogrammet. Nini skal holdes fremme på banen, men hun går bestemt ikke imod - der skal bare knokles lidt for at holde hende til ilden :-) Vi kunne hilse af efter endnu 4 rene changementer, og et vellykket MB0 program! 

Desværre var dommerne som vi havde forudsagt meget hårde. Det er jo også en DSA mellemrunde, så bissen bliver skruet på, hvilket er helt fair. Dog blev hun trukket lidt rigeligt i galoppen, taget hendes gode op-ad-bakke tendens og flotte store changementer. Karaktererne blev:

Skridt: 7.500
Trav: 7.00
Galop: 7.300
Ridelighed: 7.800
Kapacitet: 7.300

Dette betød at hun desværre ikke gik videre til finalen - men det er nu ikke noget vi er kede af, for selvfølgelig kunne det have været rigtig sjovt, men hun har gået over al forventning de sidste par uger, og har vist at hun allerede i en alder af 6 år, kan høste over 70% i en MB - endda sin første, og så med en fremmed rytter som ikke kender hende så godt som hendes ejer og faste rytter Maiken Bjørch Hansen :-)

Det var været en fornøjelse at have Nini i ridning den sidste månedstid, og jeg har virkelig nydt at få lov til at arbejde med hende og se sig udvikle uge for uge, ja dag for dag! Stor tak til Maiken fordi hun har hjulpet mig med hende hver dag, og har givet mig mulighed for at ride mit første DSA nogensinde - det har været fantastisk sjovt og hyggeligt, og nu glæder jeg mig bare til at Maiken og jeg nu skal til at arbejde sammen i undervisningen, om at få changementerne til at blive endnu sikrere, og forhåbentlig i løbet af det nye får, få dem ud og starte nogle MB-klasser. 

BILLEDER KOMMER! 
 

 
17/9: Fantastisk debut for Kvistgaardens Little Nini 

Idag har jeg sammen med Kvistgaardens Little Nini debuteret i MB. 
Vi red på Holte Rideklub en MB0, som opvarmning til morgendagens mellemrunde for 6-års.

Inden vi tog afsted var forventningerne fra min side af, at jeg bare skulle snige mig op i nærheden af de 65%, da changementerne jo ikke er 100% sikre, og fordi hun kun har været i seriøst træning hos mig i lidt over 3 uger.
Disse forventninger skulle vise sig at blive indfriet; ja mere end indfriet!

Hun virkede til at være rigtig fin på opvarmningen, dog en smule træt mod slutningen af de 45 min., så der skulle bruges lidt ben idag for at holde hende til ilden, men heldigvis fik jeg vækket hende lidt inden jeg red ind. Banen i Holte er berygtet for at være meget 'farlig', men Nini tog det i stiv arm og gloede ikke én eneste gang da jeg red banen rundt!

Vi startede fint ud med et flydende travprogram, hvor vi bl.a. har fået et 8-tal for en travers, samt en masse 7-taller. Dernæst kom skridten, som ikke var så god som den kunne have været, men hun fik alligevel strukket sig fint i den fri. Pirouetterne smider jeg 100%, idet hun skruer i dem begge - pokkers, sikke en amatørfejl fra min side! Dette skulle så hentes i galoppen - og det blev det så sandeligt også! 

Vi hentede 8-taller i øgning og changementer :D Men det bedste af det hele var, at ALLE 4 changementer kom - de var langt fra perfekte, men de kom og var alle 100% rene. Dette betød altså, at jeg kunne hilse af med et stort smil på læben, glad over at målet var nået mht. at alle changementer skulle være der idag!

Pointene overraskede os dog helt vildt: 70,5%!!! Vildt, vildt vildt. Det var godt nok langt fra vores forventninger - Nini har bare gjort det fantastisk, og viser endnu engang at hun har dommertække og viser sig flot frem på banen. Vi endte på en fantastisk 3. plads efter en VM-deltager, samt Maria Falkner som fører 6-års championatet på landsplan!
 
Imorgen gælder det DSA mellemrunden, hvor vi har starttid 14.51 - kryds fingre for os!
 


KÆMPE KÆMPE TILLYKKE til Kvistgaardens Little Ninis ejer, Maiken Bjørch Hansen, og tak fordi jeg får muligheden for at ride på sådan en dejlig hest.

 
Cathrine Dufour  | Tlf.: 20261169 | cathrine_dufour@hotmail.com