Opskrifter / Tilbehør / Hvidløgsknuder

Hvidløgsknuder

Dej :

½ pakke gær

2 del lunkent vand

1 tsk honning

1 spsk olivenolie

ca. 1½ del durummel

ca. 4 dl. mel

 

Hvidløgs-/urteblanding :

50 gr. smør

2 fed hvidløg

groft salt

Én god håndfuld frisk basilikum

1 dl. friskrevet parmesanost

 
Bland gær og vand og lad gæren opløse sig.

Tilsæt honning og olivenolie. Rør det sammen og lad det stå til det begynder at skumme.

(ca. 10.min)

Tilsæt salt, durummel og halvdelen af hvedemelet. Herefter tilsættes resten af melet lidt efter lidt indtil dejen er glat men stadig klistret uden at hænge i bordet.

Dejen ældes i ca. 5 min. (jo længere des bedre for det endelige resultat)

Læg dejen i en skål med en smule olivenolie.

Vend dejen så olien bliver fordelt på dejen.

Lad dejen stå tildækket i 1½ time.

Herefter rulles dejen ud til en stor rektankel, pensles med olivenolie og deles på midten på den lange led.

Del dejstykkerne yderligere i strimler på den korte led i bredder af 2-3 cm og bind en knude. Drys med groft salt og lad hæve i 30 min. på bageplade med bagepapir.

Bag i ovn med varmluft i 15 min ved 200 grader.

 

Smelt smøret i en gryde. Riv hvidløget fint og kom det i det smeltede smør. Lad det stå over svag varme så det kan afgive  smag. Smøret må ikke brune og hvidløget må ikke tage farve.

 Hold det varmt indtil brødne er færdigbagt.

Hak basilikum fin.

 

Når brødne er færdige kommes de direkte  i en stor skål. Smørret tages af varmen. Tilsæt besilikum, parmesan og hvidløg og rør det sammen. Kom blandingen over brødne og vend det forsiktigt rundt, til det er jævnt fordelt.

Gourmet Menu, siden med de gode opskrifter.