En flaskepost fra fortiden

 

 

_________________________________________________________ 

 

 

Som du måske ved, så har rav en næsten magisk egenskab - det er et af de eneste materialer naturen har skabt, som kan fastfryse et øjeblik i 3D, frigøre det fra tidens nedbrydende kraft, udødeliggøre indslutningerne og konservere dem for al evighed. Som et vindue til fortiden kan du via ravet se tilbage i tiden og takket være ravet, kan man i mikroskopiske detaljer studere livets udvikling frigjort fra tidens begrænsende faktor. Dette magiske materiale er, hvad der bringer mennesket tættest på at kunne rejse i tiden - at arbejde med rav er som at modtage en flaskepost fra fortiden. Takket være ravet kan mennesket opnå en bredere og mere nuanceret forståelse af livets taksonomiske kompleksitet, jordens udvikling og de evolutionære love.

 

Der findes mange forskellige typer af rav i verdenen - mere end 170 forskellige typer. Hver type er karaktiseret ud fra forskellige parametre. Først og fremmest skal det understreges, at hver type af rav er fra en bestemt periode i jordens historie. Dette giver dig mulighed for at studere det liv, som eksisterede i den givende periode, hvor den pågældende type var flydende harpiks. I kraft af de forskellige typer af rav, så er de sidste 140 millioner år af jordens historie i mere eller mindre grad bevaret, og det fantastiske er, at du kan sidde ved et skrivebord og studere og sammenholde alle tiderne samtidig.

I dette afsnit vil jeg dog ikke komme ind på alle forskellene mellem typerne, men nogle af de centrale forskelle er f.eks. harpiksens type og derved dens kemiske sammensætning, ravets hårdhed og den pågældende types farveskala. Alt efter hvilken træsort, som på det givende tidspunkt har været kilden til harpiksen, så har det været styrende for ravets kemiske sammensætning. Ravets hårdhed bliver bestemt af flere faktorer, men jo ældre typen er, jo mere vil man kunne forvente, at harpiksen er hærdet op. Ligeledes er farven styret af flere faktorer, men dette er en videnskab for sig. (snarest vil jeg få skrevet et afsnit om dette og lagt på klubbens side)

 

Inklusionerne i ravet giver videnskaben et unikt vindue tilbage til en forlængst glemt tid, et vindue ind i fortiden. Forskere kan studere livet fra den pågældende periode og hermed få et afgørende indblik i evolutionens vidundere og hvordan planeten har udviklet sig. Alle typer af rav er værdifulde for videnskaben, men jo mindre en bestemt type er studeret, jo mere interessant er den.

En type, der er særlig interessant i øjeblikket, er burmesisk rav. Den særlige interesse omkring denne type skyldes typens høje alder (99-112 millioner år gammel), at typen først er blevet tilgængelig for nylig og derfor meget lidt studeret og at den i modsætning til andre typer fra denne periode forekommer i meget store mængder. På grund af Burmas politiske uroligheder, så er det først i løbet af de sidste 10 år, at typen er blevet tilgængelig på markedet. Hvis du vil studere, investere og arbejde med en meget interessant type, så skal blikket helt bestemt rettes mod rav fra Burma.

 

Første gang du ser en inklusion, kan du ud fra nogle enkle parametre vurdere og identificere den. Du bør starte med at stille morfologiske spørgsmål så som: Hvor mange ben har den?, Har den vinger? Og hvis ja, Hvor mange vinger har den? For at lave en præcis identifikation kræver det mange års erfaring, og fordi inklusionerne sjældent er perfekt bevarede og synlige fra alle sider, skal du ofte ud fra få parametre kunne bestemme inklusionen og dens sjældenhed. Afgørende for sådan en bestemmelse vil være detaljer så som vingestruktur, antal led i antennerne og længden af bestemte kropsdele. Få detaljer, som kun bemærkes, hvis man længe har studeret inklusioner. På samme måde som når man dykker og tæller antal dyk, så bør man i denne kontekst ikke se på antal år, man har arbejdet med rav, men hvor mange stykker man gennem årene har haft gennem hænderne.

Inklusioner så som hele eller dele af fugle, pattedyr, firben eller større insekter er yderst sjældne, da de pga. deres størrelse og styrke til at trække sig fri fra harpiksen sjældent når at blive indkapslet. De større dyr, som så er fundet i rav har med største sandsynlighed enten været syge eller muligvis været et andet dyrs byttedyr. For eksempel viser firben i rav oftest tegn på at have været døde allerede, da de ramte harpiksen. Via CT-skannere har man kunnet konstatere, at de firben, man finder i rav, oftest har knækket rygraden. Herved konkluderes det, at de kunne have været f.eks. en fugls bytte, som så efterfølgende er blevet tabt i harpiksen. Inklusioner så som snegle, svampe og andre former for insekter og planter, der ikke lever naturligt tæt på træerne, hvor harpiksen flyder, er også blandt de meget sjældne indslutninger. Det skal her understreges, at vandlevende organismer også tilhører de meget sjældne indslutninger. Blandt de mere hyppigt forekommende inklusioner vil være de organismer, som levede i, på eller umiddelbart nærhed af træerne. Det vil sige, at blandt de hyppigt forekommende inklusioner er midges og andre fluer, myrer, bladlus, mider, biller, barkrester m.fl.

 

Takket være min gamle biologilærer, en nær ven og en eminent entomolog, Ole Mehl, fik jeg gennem utallige samtaler og nørde-dage en stor nok entomologisk indsigt og forståelse til at kunne igangsætte mit eget studie af inklusioner i rav. Et fundament, som er næsten umuligt at skabe uden at have en mentor. Siden 2008, hvor jeg påbegyndte mit arbejde, er samlingens omfang blevet kraftigt forøget og tæller nu mere end 1000 forskellige biller i rav, og et utal af andre inklusioner, som endnu ikke er registreret. Samlingen indeholder flere unikums, inklusioner som på verdensplan kun eksisterer i det ene eksemplar, og gennem årene har jeg fundet og navngivet adskillige nye arter.

Jeg er en del af internationale forskningsprojekter, jeg har specialiseret mig i makrofotografering og ved siden af studiet af min egen samling, arbejder jeg med national samlingen af rav inde på Zoologisk Museum. Derudover har jeg været med i adskillige museums projekter, her kan bl.a. nævnes arbejdet med det nye Tirpitz museum's nye ravudstilling.

At tilegne mig ny viden og formidling af viden har altid stået mig særligt centralt - hvad er viden, hvis man ikke deler den. Jeg har altid været facineret af tid. Denne facination og min ustoppelige nysgerrighed må være kernen i min drivkraft, og det konstant at stille spørgsmål til verdenen omkring mig medfører, at det er en evig jagt efter ny viden og at gøre opdagelser, som kan flytte menneskets forståelse af livet.

Gennem min hjemmeside (www.amber-inclusions.dk) er drømmen at oprette et omfattende online bibliotek af viden og billeder af den verden, der findes inde i ravet. Således vil skoler, universiteter, forskere, samlere og alle andre i alle aldre kunne studere og tilgå samlingen online og finde svar på deres spørgsmål 24:7. Materiale, som normalt er forbeholdt forskeren, vil derved blive tilgængeligt for hvermand og kan igangsætte eller pire folks nysgerrighed til at søge mere viden. Smukt når arbejde kan inspirere eller bidrage til andres arbejde. 

 

For at appellere til det bredest mulige publikum, så lægger jeg stor vægt på den visuelle del af mit arbejde, at fotografere mine inklusioner og i kraft af vinkler og lys at give billederne en kunstnerisk dimension. Videnskab kan formidles gennem det litterære men i lige så høj grad, så bør det formidles og være kilde til facination gennem den visuelle dimension. I kraft af at viden ikke er noget værd, hvis den ikke formidles, så spiller det en afgørende rolle, at man tilstræber på så mange tænkelige måder at formidle sin viden og åbne folks øjne for de fantastiske aspekter og historier, som findes i naturvidenskaben. Jeg ønsker med mine billeder at igangsætte folks fantasi og inspirere bredt til at dykke ned i naturvidenskaben og forstå vores verden på et dybere plan. 

Det tager mig mange timer at lave et perfekt billede. Hvert billede er sammensat af cirka 50 billeder, som er lagt ovenpå hinanden for at opnå en optimal dybdeskarphed. Gennem billederne kan jeg tilstræbe at vise andre den verden, som udskiller sig, når jeg ser dem i min stereolup. Men ved at se dem med egne øjne i stereoluppen, så ser jeg ravets indre i 3D, og jeg vil derfor unde alle at få lov til med egne øjne at studere verdenen i rav - forbløffende så levende et øjeblik for millioner år siden bliver. På denne side kan du se nogle flere af mine billeder.

 

Jeg facineres af ravstykkernes rejse - også den vi mennesker skaber for dem. Som nogen af jer ved, så har jeg undersøgt, udvalgt og fotograferet alle stykkerne, som er i udstillingen om dyrene i ravskoven på det nye Tirpitz Museum i Blåvand. Når man ser disse stykker på museet, så tænker man bestemt ikke, hvorledes de har ligget på et spisebord i et privat hjem og blevet undersøgt. Hvorledes de næsten har deltaget i aftensmåltider og daglige gøremål. På samme måde med det stykke din morfar eller oldefar måske fandt for 50 år siden, eller din mormors gamle ravhalskæde og alt det, som disse stykker har været vidne til. Eller de stykker rav, som ligger på nationalmusset, som blev skåret til amuletter, dyr eller smykker af mennesker for 5.000 år siden. Det er næsten lige så urealistisk, at insekterne er så gamle og har fløjet rundt i en verden så mange millioner år før alt, hvad vi kender. Tid er til stadighed noget, som styrer menneskets tilværelse, men ravet giver os en næsten magisk mulighed for at bryde denne barriere og se livets udvikling og verdenen i tidsløshed. I dette tilfælde bliver den aller største historie fortalt af selv det mindste insekt.