Foto: N. Hansen
Oksbølbilledet (1996). Et lille udsnit af Otto Frello maleri af den Baltiske skov, som den så ud for ca. 40-50 millioner år siden. Billedet tilhører Museet for Varde By og Omegn og hænger på Ravmuseet. Gengivet med skriftelig tilladelse.
  
Rav - et vindue til fortiden
Rav har en bemærkelsesværdig og næsten eventyrlig egenskab. Som en af de eneste naturlige materialer i verdenen, kan det fastfryse et øjeblik i tid og sted. Disse tidskapsler mulligør, at vi som mennesker i bogstavligste forstand kan se ind i fortiden og kortlægge, hvordan livet og jorden så ud for flere millioner år siden.
Begynder man at studere og læse nærmere om rav, så opdager man hurtigt, at der er mange indfaldsvinkler. Studiet af rav kan dække over både biologi, geologi, palæontologi/palæentomologi, kemi, medicin, teknik, mytologi og kunst.
 
Rav findes over hele jorden. I skrivende stund har man kendskab til lidt over 200 typer - i blandt andet de koldeste egne så som Sibirien, Canade og Grøndland til den tropiske regnskov i Brasilien, Columbia, Indonesia og Madagascar. Næsten hvert år opdages der nye typer (blandt de nyeste kan nævnes etiopisk rav eller tyrkisk rav, som blev fundet i 2010). Typerne adskiller sig fra hinanden i kraft af deres alder og lokation.
 
Processen fra harpiks til rav forløber over 3 stadier - harpiks > copal > rav. Ca. 80 % af det rav, som vi kender i dag, er Baltisk og blev produceret for 40-50 millioner år siden af bl.a. nåletræer (Pinus succinifera) i en stor nu forsvundet skov, som dækkede hele det baltiske område. I modsætning til herhjemme bliver rav rundt om i verdenen typisk gravet op af jorden i miner - de eneste typer, som skyller op på stranden, er Australsk Capeyork rav og ravet i den baltiske region. 
 
billedet viser et nulevende grantræ som har udskildt en dråbe harpiks. I dråben skimtes dele af en fanget myg. Foto: N. HansenDa rav fanger alt, hvad det kommer i berøring med, vil det indeholde et bredt udsnit af skovens flora og fauna. Det, man oftest finder i rav, er debris (botanisk affald), myg og fluer - men af og til er man heldig at finde stykker med myrer, biller, edderkopper, blade, blomster og hvad der ellers findes i skoven. Blandt de helt sjældne inklusioner er vandlevende insekter, firben, fuglefjer, skorpioner, snegle osv. I modsætning til f.eks. fossiler bevaret i sten, så har ravet en enestående evne til at konsevere dets inklusioner. Dette giver os et unikt indblik i det pågældende økosystem og klima i den givne periode, men ligeledes kan vi også ved hjælp af ravet studere de evolutionære mekanismer, som former livet på jorden. Uden ravet vil vi have mange huller i vores forståelse for, hvordan jordens fortid har set ud.
 
Vil man vide mere om det baltiske rav, kan vi henvise dig til en rigtig fin dansk artikel. Den kan downloades gratis sammen med andre spændende artikler om fossiler og rav på denne hjemmeside: www.geolsba.dk
Du skal ned i bunden af siden og finde stedet, hvor du kan klikke på "artikler til download" . Her finder du artiklen Nordens Guld.
 
Stort stykke fjer i Baltisk rav. Stykket indeholder en 3 cm lang rest af en fjer, hvilket gør dette til en af de største stykker fjer der nogensinde er fundet i Baltisk rav. Stykket er udstilt på det nye Tirpitz museum.
 
Siden beskyttes af Creative Comment/ CC BY-NC-ND 4.0. Indhold må under ingen omstændigheder kopieres, ændres eller bruges uden at kontakte klubben.