Det mest fantastiske rav-arbejde, der nogensinde er udført i hele verden, blev påbegyndt i Preussen i 1701 af Kong Friedrich Wilhelm 1. Ravværelset, et helt værelse hvor alle vægge var beklædt med rav-plader med udskåret relieffer. Alle møbler var ligeledes beklædt med rav-plader, og lysestager, vaser m.m. blev lavet helt i rav. I de første 7 år blev arbejdet især udført af en kunstner fra det danske hof, Gotfred Lacquei, men han blev uvenner med kongen og rejste hjem til København. Arbejdet blev overtaget af Thurau og Schacht fra Danzig og blev færdigt i 1711. Det var det største arbejde af sin art udført i rav, med en vægt på næsten seks tons. Ravværelset skulle være et helt fantastisk syn når sollyset kom ind i rummet. Besøgende beskrev det som at stå midt i et gyldent skattekammer, og det var uden tvivl kongens livsværk og stolthed.

 

I 1713 kom den russiske zar Peter den Store på besøg og så Ravværelset, han blev meget imponeret, og begyndte at rose værelset voldsomt. Den preussiske konge kunne nok fornemme at han ikke havde andet valg end at tilbyde zaren ravværelset som gave, og zaren sagde jo selvfølgelig mange tak. Det har uden tvivl været meget hårdt for den preussiske konge at skille sig af med ravværelset, og der gik også et par år inden det blev pakket ned og sendt til Rusland. Zaren sendte selvfølgelig også en gave til den preussiske konge. For at gnide lidt mere "salt i såret", bestod gaven af 55 russiske soldater, alle over 2 meter høje, "til højnelse af standarden i den preussiske garde". Dengang var der ingen tvivl om styrkeforholdet imellem de 2 stater.

Imellem 1740 og 1760 blev Ravværelset opsat i sommerpaladset uden for Sct. Petersborg. Her var det frem til 1941, hvor tyskerne erobrede området.  Gennem krigen røvede Russerne og Tyskerne flere hundrede tusinde kunstarbejder fra hinanden, og Ravværelset var tyskernes mest værdifulde og præstigefulde bytte. Da tyskerne kom frem til Pushkin i sommeren 1941, forsøgte russerne at skjule Ravværelset ved at klistre tapet over ravpanelerne, men det narrrede ikke tyskerne ret længe.

 

Den tyske greve Sommes Laubach, den tyske ”Art Protection Officer” der ofte pralede med sin rang i kunsthistorie, kiggede en gang på Ravværelset og besluttede at det måtte transporteres tilbage til tyskland for dets ”sikkerhed”. Det tog seks mænd 36 timer at demontere det, og pakke det i 28 kasser. Kasserne blev sendt vestpå med tog. Fra 1941 til 1945 var Ravværelset opbevaret i Königsberg Slot som dengang var en del af Øst Preusien. Königsberg var dengang et opbevaringssted for store depoter af rav, og var samtidig det sted, hvor Ravværelset første gang var opsat. Efter et britisk angreb på Kønigsberg i august 1944 blev det pakket ned i kælderen under slottet. I slutningen af krigen udslettede russerne slottet, og Ravværelset blev meldt savnet.

 

Smeltede det i branden efter RAF´s bombetogter? Er det begravet under slottet? Forsvandt det om bord på det tyske skib Wilhelm Gustloff, der blev torpederet i Østersøen af en russisk ubåd? Eller forsvandt det med tog til Weimar, for derefter at blive begravet under Weimar County Hall? Ingen ved det, selvom mange har sagt at de gjorde. I 1991, sagde President Yeltzin under et besøg i Tyskland, at han havde bevis for, at Ravværelset var gemt i en bestemt Nazi bunker, men da historikere kiggede efter, fandt de ingenting.

Hitler havde planer om at gøre Ravværelset til en af rariteterne i Museum of World Culture in Berlin, som han havde planlagt at opføre, hvis han havde vundet krigen. Men det forlyder at andre også havde planer med Ravværelset. Eric Koch, som under krigen var en fremtrædende Nazist i Königsberg siges selv at ville have Ravværelset og mange andre kunstværker. På sit dødsleje i 1986 skulle han have sagt, ”hvor mine rigdomme ligger, ligger også Ravværelset – men spørgsmålet er stadig - hvor er det”

Mange mennesker har brugt de sidste 50 år til at lede efter Ravværelset, hvor de samlede omkostninger overstiger mindst 100 millioner USD. Der er svenskere der har trawlet i Østersøen, der er tyske private investorer, der har gennemgravet store skovområder, men mysteriet består stadig. I 2009 og 2013 har delvise arkæologiske undersøgelser ikke fundet noget under slottet i Kønigsberg, i stedet forlyder det, at mindre dele af kunstværket er blevet fundet på det sorte marked - om de stammer fra det oprindelige værelse, eller er kopierer efter det originale vides dog ikke.

I 1979 begyndte russerne at genskabe ravværelset ud fra mange tegninger, og et enkelt fotografi. Det blev bekostet af den Russiske stat. Men efter murens fald i november 1989 og de politiske omveltninger der herefter skete også i Rusland, var der ikke længere råd til at betale for de enorme mængder rav der gik til restaureringen. Arbejderne arbejdede gratis så længe der var rav til rådighed - for hvad skulle de ellers lave. I 1999 gik det tyske selskab E-On Ruhrgas AG ind og donerede 3,5 mill USD, så arbejdet kunne fortsætte. Reproduktionen af Ravværelset i Catharinas Palace blev færdig i 2003 til St. Petersborgs 300 års byjubilæum.

 

Her kan man måske med rette sige, at det i 1. omgang var tyskerne der ødelagde det originale Ravværelse, men også tyskerne der senere gjorde det muligt, at færdiggøre dette verdens ottende vidunder. Men det forlyder dog, at E-On Ruhrgas AG også kunne have andre interesser end at udvise deres store generøsitet. Det tyske selvskab har en meget tæt forbindelse med Ruslands president Vladimir Putin. Dette kom bl.a. også til udtryk, da de d. 8. september 2005 underskrev en aftale med Gerhard Schröder og Vladimir Putin om at fører et gasrør igennem Østersøen fra Vyborg til Greifswald udenom de østeuropæiske lande, og hermed er de europæiske gaspriser nu blevet afhængige af de russiske.

 

Ravværelset har i de sidste 300 år været genstand for menneskets misundelse, fascination, spekulation, intriger og storpolitik, men i lige så høj grad så repræsentere værelset også sublim skønhed og kunsthåndværk. Det afspejler menneskets store kærlighed til rav som materiale, drømme, lysten til at skabe og behov for at eje det største og smukkeste. Ravværelset er og vil altid være omgæret med mystik, og i sig selv står det frem som verdens ottende vidunder.