Jeg er årgang 1942, er uddannet grovsmed og her får du min ravhistorie.

Jeg har været med fra starten af ravklubben, som nu snart fylder 20 år.

 

 

 

Det kan være svært, at huske helt præcist hvordan min interesse for rav startede. Mit første stykke rav, som var på størrelse med en wallnød, fik jeg som 10 årig foræret af min onkel. Jeg fik at vide, at sådan et stykke rav var meget kostbart, så jeg måtte en tur til guldsmeden, så han kunne sætte en øsken i. Fra den dag af, havde jeg den altid hængende om halsen. Men en dag kom uheldet mig i møde! Den dag jeg sprang i vandet fra 3 meter vippen, gik stykket selvfølgeligt af kæden - jeg var meget ulykkelig. Jeg fortalte ikke min onkel, at jeg havde tabt ravet, for så havde jeg nok gået rundt med krykker i dag. 

Siden jeg var helt lille har jeg altid samlet på et eller andet, eller når der var tid, har jeg kastet mig over et restaurerings projekt af en gammel antikvitet. Denne interesse medførte, at jeg mange år efter episoden med 3 meter vippen, blev meldt ind i en stenklub, som arbejde i det man kalder halv ædelsten.

 

Muren væltede jo i 1989 og Jurassic Park (den første af filmene) udkom i 1993, dette medførte at rav blev mere tilgængeligt, og interessen i befolkningen steg.

En dag nævnede jeg for et andet medlem, at det da kunne være sjovt, at arbejde i rav og særligt hvis der viste sig at være en myg inden i. Et andet medlem nævnte, at det med insekter i rav kunne være svært, da han viste, at de som regel var meget små, ja så små, at man ikke med det blotte øje kunne se, at det var et insekt. Men på en messe havde han snakket med en som fortalte, at man kunne købe et mikroskop, og så kunne man både se og fotografere insekterne. 

 

Jeg var meget interesseret, men vi kune ikke finde flere informationer den dag, så samtalen stoppede der. Her skal det lige nævnes, at det jo var før internettet, så vores muligheder for at søge svar og eksperter beroede mere på bøger og overleveringer. Der var noget spændende ved den tid, hvor svarene blev diskuteret og ikke bare fundet på nettet. På samme måde som informationer var guld værd, så var det også svært, at finde folk med samme interesse - man måtte have et netværk. Viden havde en helt anden værdi dengang...

 

Nogle måneder efter vores lille snak i stenklubben, var jeg og min kone Lissi på stenmesse i Esbjerg (tror jeg det var). Her havde medlemmet fra stenklubbenen stand, hvor han solgte sine stensmykker - vi faldt som altid i en god snak. 

Han spurgte om jeg stadig var interesseret i insekter i rav, for ham rav-samleren, som han tidligere havde fortalt om i klubben, havde en stand på netop denne messe. Han fortalte deruover også, at 'rav-samleren' og hans kone ville forsøge at starte en ravklub for folk, som havde interesse i insekter i rav. Det var lige noget for Lissi og jeg! 

 

Jeg fandt til alt held standen, fik en ordenlig snak med både Erik og Olga, og vi blev hurtigt skrevet op som 'mulige' medlemmer. Ægteparet ville sende brev, hvis det lykkes at finde nok 'mulige' medlemmer til at kunne starte en klub. Medlemmerne kom og klubben blev startet som sin første i norden!
Dette var i 1997, og jeg sidder, nu næsten 20 år senere og kan med stor fornøjelse tænke tilbage på mange gode timer med medlemmerne og min passion for rav.

Blandt de helt store oplevelser var bla. da Erik og Olga i 1998 arangerede en klubtur til verdens største ravmine i Kalinengrad - Jantarny minen. Det var en tur der var rig på oplevelser - både sjove og halv farlige. Ak ja, den tur var bare alletiders. En oplevelse for livet!

Året forinden havde Lissi og jeg været en tur i Rusland, og vi ville også så frygtelig gerne se denne berømte mine, men ved indgangen blev vi stoppet af en kalashnikov - 'uvedkommende adgang forbudt'. Så det var med en helt særlig følelse, at vi året efter kunne gå ned i denne mine med klubben. Nedenunder kan i se nogle billeder fra minen - i drømmer ikke om hvor stor en fornøjelse det også var at fremkalde disse billeder efter, at vi var kommet hjem. Denne rejse har jeg i tankerne vendt tilbage til mange gange.

Den rejse satte et ekstra skub i Lissi og jeg's store fælles interesse, men nu, efter at jeg er blevet alene, har jeg miste noget af denne interesse for inklusioner i rav.
 
Jeg har stadig min samling og tager den frem fra tid til anden. Den består udelukket af stykker, som jeg har købt forskellige steder i europa - med hvert af de gode stykker i min samling, kan jeg fortælle dig en god historie. Mange minder og mange stykker. Men tidens tand har nu sat sig, og jeg har desværre ikke selv mulighed for at gå ud og finde ravet, som jeg gjorde dengang.
Nu har jeg solgt nogle af mine dubletter, men min interesse for store insekter er stadig lige så stor som for 20 år siden - så hvis du har nogle i gemmerne, vil jeg være meget interesseret ;)

 

De varmeste hilsner, 

Arly