Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Beskatning af fedmebehandling

23-11-2011 08:01

I går blev den nye finanslov fremlagt, som bl.a. indeholder udelukkelse af skattefritagelse for mennesker i fedmebehandling.

Som landsformand for Adipositasforeningen må jeg protestere på det skarpeste.

I Adipositasforeningen arbejder vi på at løse en af vort tids største sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske problemer: fedmeepidemien!

Sundhedsvæsnet har meget svært ved at stille noget op.

De har forsøgt at løse problemet med fedmeoperationer, men det er en alt for uigennemtænkt, dyr og risikabel løsning.

Adipositasforeningen har været medvirkende til at få etableret et Adipositascenter i Struer, hvor indsatsen er helhedsorienteret med kognitiv adfærdsterapi som omdrejningspunkt. Behandlingskonceptet er udviklet i samarbejde med alkoholbehandlingscenter Ringgaarden i Middelfart.

Se www.adipositascenter.dk

 

Vi har med stor velvilje fra Struer Kommune købt det tidl. plejehjem Ålkjærsminde, som har super gode faciliteter såsom store værelser med tilhørende badeværelse m.v. Særdeles velegnet til behandlingsinstitution.

Vi har behandlingskonceptet på plads.

Vi har højt kvalificeret personale klar: Lægekonsulent, psykologer, klinisk diætist og fysioterapeut.

Vi har klienter på vej: en stor kommune vil tilbyde fedmebehandling til ansatte, fortrinsvis fra plejesektoren. En stor statslig virksomhed vil købe fedmebehandling til svært overvægtige ansatte.

Vi har ansøgt om bindende svar fra SKAT, således at disse medarbejdere kan modtage behandlingen uden efterfølgende at få en skatteregning.

Vi har fået et positivt svar fra SKAT, som indstiller til Skatterådet, at de på mødet den 13. december 2012 godkender at lægeordineret fedmebehandling på Adipositas Center Limfjorden på visse betingelser er skattefritaget.

 

I går kom finansloven, som fundamentalt ændrer på dette.

Mon politikerne havde tænkt på det?

 

 

Venlig hilsen

Birgitte Hansen

Landsformand for Adipositasforeningen

www.adipositasforeningen.dk

 

 

Adipositas Center Limfjorden ApS

Skrænten 4, 7600 Struer

Tlf. 20 80 48 63

www.adipositascenter.dk

 

 

 


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk