Bliv medlem

Madmisbrug

Madmisbrug, overspisning eller tvangsspisning ? Alle begreb dækker over den spiseforstyrrelse som ca. 8-10% af svært overvægtige lider af. I daglig tale omtales det også som BED (Binge Eating Disorder).

Spiseforstyrrelsen dækker over en tilstand, hvor den overvægtige er ude af stand til at kontrollere hvad og hvor meget som man spiser. En madmisbruger vil i perioder spise langt mere, end man har brug for. og meget mere end andre mennesker overhovedet kan drømme om at man kan spise. Det er f.eks. 5 hindbærroulader, 2 poser chips og 2 liter cola om aftenen.

En madmisbruger har en psykisk afhængighed at spise - og fortsætte med det langt ud over mæthedsgrænsen. Selvom madmisbrugeren ikke altid skjuler sin voldsomme spisning ved at holde sig slank, føler personen sig skamfuld over sin tilstand. Madmisbrugere har ligesom både anorektikere og bulimikere meget lavt selvværd og tro på at man dur til noget.

Når madmisbrugeren f.eks. har fået en fedmeoperation og måske tabt 30-40 kg tager man al den tabte vægt på igen meget hurtigt fordi madmisbrugeren ikke har arbejdet med sin spiseforstyrrelse i behandlingen.

Hverdagen for en madmisbruger er tit præget af at hverdag er en lang kamp af planlægning af hvornår man kan spise. En madmisbruger isolerer sig både på arbejdet og privat fordi skyld og skam fylder så meget.

Madmisbrug skal behandles som andre spiseforestyrrelse af en tværfaglig professionelt team. Desværre er der meget få steder i Danmark hvor det er muligt og der er ikke kapacitet nok.

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk