Om overvægt / For sundhedspersonale / Respekt - men hvordan?
Bliv medlem

Respekt - men hvordan?

”Jeg havde været indlagt for nogle bylder. Næste dag skulle forbindingen skiftes og det gør afsindigt ondt. Derfor skulle jeg i narkose. Så kommer sygeplejersken ind. Jeg siger så: ’Jeg skal jo i narkose fordi jeg skal skiftes’. Så kigger hun op og ned ad mig, og så siger hun: ’Du skal ikke i narkose. Men du kan bare fortsætte med at faste, for du trænger til det’. Jeg var fuldstændig rystet. (…) Så jeg tudede. Det var så hårdt og nedværdigende”. (kvinde 51 år)

Når bariatriske personer kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, oplever de nogle gange at blive behandlet med manglende respekt af det personale, som skal behandle og pleje dem. Faktisk mente 80 % af de adspurgte i et amerikansk studie af bariatriske personers oplevelse i forbindelse med kontakt til sundhedsvæsenet, at de var blevet behandlet med manglende respekt.

Et besøg hos lægen, et indlæggelsesforløb eller et forløb med pleje og genoptræning fra kommunen indeholder som regel mange gode og positive oplevelser i kontakten mellem sundhedssystemet og den bariatriske person. Men én enkelt uheldig bemærkning eller dårlig oplevelse kan fuldstændig overskygge alt det positive.

Den bariatriske person har ofte haft en langt liv med mobning og drillerier, og er derfor ekstra sårbar og opmærksom på bemærkninger, kropssprog eller hentydninger fra det personale, som skal pleje og behandle dem. For personalet kan det være en overvældende oplevelse, når de første gang konfronteres med en bariatrisk person, som de skal tage sig af.

De udfordringer, der er forbundet med at yde pleje og behandling af bariatriske personer, kan være meget overvældende, og de kan fremkalde følelser af utilstrækkelighed, magtesløshed, irritation og frygt hos personalet. Måske har personalet aldrig set så stort et menneske før eller har aldrig stået i en lignende situation. Måske synes personalet, at den bariatriske person har bragt sig selv – og nu også dem – i en vanskelig og belastende situation.

”Også sundhedspersonale har fordomme over for den svært overvægtige person, som bliver anskuet som karaktersvag og ude af stand til at gennemføre en evt. behandling”

(Folkesundhedsrapporten 2007)

Hvis den bariatriske person mødes med modvilje og fordomme af personalet i sundhedsvæsenet, er der risiko for, at der udvikles et ’negativt forløb’.

Det negative forløb

Det negative forløb (Plambech & Bøgedal 2009)

Her kan fordommene risikere at få den bariatriske person til at isolere sig og forsøge at undgå behandling og kontakt til sundhedsvæsenet.

”Jeg kan mærke hos mig selv, at jeg går længere med en smerte eller skavank, inden jeg går til læge. Fordi jeg ved det jo godt (…). Man bliver lidt degraderet i anseelse. Så er du en af de der – ’hun er vist lidt overvægt’. Så er du ligesom sat i bås, ikk’? Det handler om at tage mig som person alvorligt, og ikke bare se mig som en overvægtig kødklump.” (kvinde 55 år)

For at bryde det negative forløb, hvor den bariatriske person har risiko for fortsat usund livsstil og helbredsproblemer på grund af de fordomme, som vedkommende bliver mødt med i sundhedsvæsenet, er det afgørende, at personen mødes med respekt og forståelse i sundhedsvæsenet.

Som hjælp til at skabe en respektfuld omgang med den bariatriske person, kan der søges inspiration i ’Respekt-modellen’. Modellen er udviklet af Plambech & Bøgedal med inspiration fra Bejcity-Spring.

RESPEKT modellen

Respektmodellen (Plambech & Bøgedal 2009)

R (Rammer / omgivelser): Hav de nødvendige hjælpemidler, og andet relevant udstyr. Undgå at afbryde kontakten / plejen / forflytningen for at hente passende udstyr. Planlæg situationen før du står i den.

E (Empati): Empati er evnen til at sætte sig i den andes sted og forstå den andens følelser. Undersøg dine egne personlige overbevisninger om svær overvægt, og vær på vagt over for myter og misforståelser om bariatriske personer. Undgå beskyldninger mod den bariatriske person om, at hans situation er selvforskyldt.

Inddrag den bariatriske person i plejen. Find ud af, hvad personen selv kan gøre, og hvad personen har brug for hjælp til. Giv den bariatriske person valgmuligheder.

S (Sikkerhed): Tænk på din egen og den bariatriske persons sikkerhed. Sørg derfor for, at det nødvendige personale er til rådighed. Brug de nødvendige hjælpemidler, og kend udstyret og vægtgrænserne.

P (Privathed): Sørg for, at den bariatriske person kan være privat. Det vil sige at tøjet skal passe, så kroppen kan dækkes, at vejning kan foregå i afskærmet rum, at vægten kan klare personens vægt osv.

E (Empowerment): Mange bariatriske personer føler sig ofte modløse og frustrerede i forhold til fremgang. Hjælp personen til at sætte realistiske mål og til at handle selv. Vær tålmodig og giv positiv feedback på den bariatriske persons fremskridt. Anerkend og fejr selv små succeser.

K (Kontakt): Kontakt drejer sig om forholdet mellem den bariatriske person og personalet. Personalet er ansvarligt for at etablere tillid og samarbejde. Se personen – ikke vægten. Giv ikke urealistiske løfter. Hvis du skal tale vægt med den bariatriske person, brug da ord som ’vægt’, ’BMI’ eller ’overvægt’. Oplys om fordelene ved en lavere vægt i stedet for at ’lamme’ den bariatriske person med alle helbredskonsekvenserne ved svær overvægt.

T (Takt): Kom ikke med vittigheder eller godmodigt drilleri om vægt. Vær opmærksom på dit kropssprog, dit toneleje og dit ansigtsudtryk. Undgå at udvise frustration eller utålmodighed under f.eks. vanskelige forflytninger og ved pleje af den bariatriske person.

Ved at følge rådene i Respekt-modellen – ved at behandle den bariatriske person ligeværdigt og med respekt – kan du bidrage til at bryde det negative forløb, som kan opstå, hvis den bariatriske person mødes med fordomme i sundhedsvæsnet.

Hvis den bariatriske person i stedet mødes med respekt i kontakten med sundhedsvæsnet, bliver mødet til en god oplevelse for den bariatriske person, der vil føle sig behandlet som et ligeværdigt menneske. Og den bariatriske person modtager pleje og behandling på en måde, hvor der skabes mulighed for at forebygge sygdom og forbedre livskvaliteten. Der er derved skabt et positivt forløb.

Det positive forløb

Det positive forløb (Plambech & Bøgedal 2009)


Links pil Af Lene Plambech og Gitte Bøgedal.

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk