Nye indlæg

Bliv medlem
Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Gratis vaccination

05-10-2011 07:18

 

For de fleste er influenza en ubehagelig, men mild sygdom, der ikke medfører yderligere komplikationer – heller ikke, hvis du er overvægtig.

 

Men er du svært overvægtig med et BMI over 40, har du en øget risiko for at få mere alvorlige komplikationer, først og fremmest lungebetændelse. Det skyldes, at dine lunger og dit kredsløb i forvejen er på overarbejde. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, du bliver vaccineret, hvis dit BMI er over 40.

 

Nedsæt din risiko

En influenzavaccination nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.

 

Influenzavaccination er gratis, hvis du har BMI over 40

Tilbuddet om gratis vaccination varer fra 1. oktober 2011 til den 31. december 2011. Bestil tid hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i din lokalavis.

 

Vaccination i oktober og november

For at få den optimale effekt af vaccinationen er det vigtigt, at du bliver vaccineret, inden influenzasæsonen starter. Det er bedst at blive vaccineret fra starten af oktober måned til slutningen af november måned. Der går nemlig 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte. Beskyttelsen varer i cirka seks måneder.

 

Vaccinens effekt

Vaccinens effekt holder kun cirka seks måneder. Du er ikke beskyttet mod influenza, selvom du har haft sygdommen før, fordi influenzatyperne ændrer sig hele tiden. Derfor skal du vaccineres hvert år.


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk