Nye indlæg

Bliv medlem
Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Slank dig med fedmesprøjte.

14-09-2011 11:25

Læs denne nyhed og den nye fedmesprøjte, som ved daglig brug giver en mæthedsfornemmelse, som efter forskernes skøn vil bevirke, at den overvægtige taber nogle kilo! Måske kan dette stof hjælpe den, som ikke selv orker at regulere mængden af mad. Men hvis vi taler om løsninger for de svært overvægtige og de, der overspiser, er det vigtigt at skelne mellem den fysiske sult og den psykiske sult. Fedmesprøjten virker kun på den fysiske sult og så er vi lige vidt, eller.....??? hvad mener du??! /vh Birgitte

Nyhed fra Politiken:

13. sep. 2011 KL. 11.39

INDSPRØJTNING. Nyt slankemiddel, der skal sprøjtes ind i kroppen, ser ud til at have god virkning. - Foto: THOMAS BORBERG

Slank dig med fedmesprøjte

Novo Nordisk-forskning i slankeindsprøjtninger ser lovende ud.

En daglig indsprøjtning er måske løsningen på at bekæmpe fedme og overvæg

Det viser forsøg med et nyt dansk slankemiddel ved navn Liraglutide, som skal sprøjtes ind i kroppen. Det skriver videnskab.dk.

Det er Novo Nordisk som står bag midlet. Forsøg offentliggjort af europæiske forskere i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Obesity viser, at vægttabet holder efter to år med meget få bivirkninger, skriver videnskab.dk.

Stort set ingen bivirkninger

Blandt forskerne bag undersøgelsen er professor Arne Astrup, der er institutleder på Institut for Human Ernæring.

»Resultaterne efter de såkaldte Fase 2-forsøg viser, at en daglig indsprøjtning af Liraglutide giver et varigt vægttab stort set uden bivirkninger«, siger han.

Lægemidlet, der stimulerer mæthedsfornemmelsen, har desuden givet et fald i forhøjet blodtryk, kolesterol og nedsat risikoen for diabetes.

Holder vægttab på 7,8 kg

I forsøget blev 564 fede eller svært overvægtige forsøgspersoner udvalgt til test af forskellige slankemidler. Resultaterne viser blandt andet, at deltagere på Liraglutide opretholdt et vægttab på 7,8 kg efter to år.

Videnskab.dk har bedt professor i farmakologi, Thue W. Schwartz, om at vurdere studiet.

Han er professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet og tidligere forskningschef på biotekselskabet 7TM Pharma, der er meget aktiv i opdagelse og udvikling af lægemidler mod fedme.

»Det er et godt forsøg og et meget spændende potentielt nyt middel mod fedme med en ret god påvist effekt i forhold til vægttab«, vurderer han.

Novo Nordisk er for nylig gået i gang med at teste Liraglutide i nogle store Fase 3-forsøg. Hvis forsøgene går efter planen, vil Liraglutide være på markedet omkring år 2015.


Kategori: Formandens blog

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk