AF ANNETTE ILFELDT, PSYKOLOG
STORE MENNESKER
Andelen af svært overvægtige danskere er fordoblet på 20 år, så cirka 600.000 voksne danskere nu lider af fedme.
Psykolog Annette Ilfeldt i Politiken:
Kære Bertel Haarder.
I stedet for at sætte alders- og BMI-kravene op på fedmeoperationer, således at de overvægtige spiser mere for at æde sig til en operation, skulle du hellere se en anden vej!
Som psykolog har jeg i mange år arbejdet med fedmeårsager.
Jeg har hørt på de mange skæbner både hos opererede og ikke-opererede overvægtige, der har været igennem pinsler, diverse kure, fordømmelser og flovhed over ikke at have gavn af strabadserende forsøg på at tabe sig.
Nogle har tværtimod taget endnu mere på. Disse personer er endt under kirurgernes velvillige knive.
På Psykologisk Institut på Aarhus Universitet undersøgte professor Ask Elklit og jeg i 2005 en gruppe overvægtiges overvægt, psykiske traumer og psykosociale forhold.
Vi påviste, at over 40 procent af de undersøgte havde været udsat for én eller flere traumatiske begivenheder, så som fysiske og psykiske overgreb, omsorgssvigt med videre, der havde ført til overspisning. Mange led af posttraumatisk stress - også kendt som PTSD.
På baggrund af undersøgelsen søgte jeg om økonomiske midler til at forske videre. Undersøgelsen skulle fokusere på, hvorvidt den forskning, man havde positiv effekt af i udlandet, også havde samme positive effekt i Danmark.
I undersøgelsen skulle indgå: psykoterapi (kognitiv terapi), kostændringer og motion. Jeg behøver vist ikke at nævne, at jeg fik afslag.
Mine spørgsmål til dig er derfor:
Hvorfor støtter du dig til dem, der mener, at de overvægtige blot skal tage sig sammen, spise mindre og bevæge sig mere? Al forskning siger, at det kun virker på de få. Hvad med de andre?
Hvorfor lytter du til kirurgerne, der eksperimenterer sig frem med dyre og for nogles vedkommende nyttesløse, invaliderende og skadelige operationer?
Indgrebene fører til yderligere vægtøgning, skadelige og livsfarlige forsøg på at ødelægge den opererede mave med blendet flæskesteg og risalamande, fordi operationen ikke har fjernet trangen til at spise sukker og fedt.
Hvorfor bliver du ved at acceptere den kirurgiske behandling gennem økonomisk støtte i stedet for at indse, at der må være noget galt, siden behandlingen ikke lykkes?
Det er mennesker der er tale om. Og de mennesker, der har brug for en anderledes behandling, bliver traumatiserede hver gang et indgreb mislykkes. Der er brug for en differentieret behandling, da ofrene bliver yderligere psykisk invaliderede.
Hvorfor støtter du dig til dem, der mener, at de overvægtige blot skal tage sig sammen, spise mindre og bevæge sig mere? Al forskning siger, at det kun virker på de få.
Det bliver kun til yderligere økonomiske udgifter, der ligger det i forvejen belastede sundhedssystem til last.
Jeg kunne tænke mig, at de psykologiske tests, der påviser sammenhængen mellem overspisning, psykiske traumer, stress og depression kunne benyttes til en differentieret behandlingsplan, således at overspisning blev en diagnose: den tredje spiseforstyrrelse på lige fod med bulimi og anoreksi.
Det er blot at afsætte midler til forsøg i Danmark. Forsøgene kan suppleres med hjernescanninger, der kan påvise, hvilke centre i hjernen der er ramt af depression, stress og misbrug.
Det er nødvendigt at se på det hele menneske og det hele menneskes arvelige og psykosociale situation.
Derfor ønsker jeg mig, at du etablerer et forskningscenter, hvor læger, psykologer, diætister og motionskyndige kunne arbejde sammen og nå frem til forskellige relevante behandlinger af de overvægtige.
Det kan da godt være, at det er dyrt, men de økonomiske midler, der er afsat gennem blandt andet SATS-puljen og lignende, har indtil nu vist sig ikke at virke efter hensigten.
Tænk på de mange mennesker, der bliver mere og mere traumatiserede på grund af fejlbehandling. Og på den sociale arv.
Antallet af de overvægtige er voksende. Og man kan ikke fjerne traumer, stress og depression med kirurgi.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg