Én ud af 10 fede er overspisere

Over 40.000 danskere lider af 'overspisning', men mange ved slet ikke, at de er syge. Og uden diagnose kan de ikke behandles.

Selvom der ofte har været meget fokus på anoreksi og bulimi, så er 'overspisning' den mest hyppige form for spiseforstyrrelse.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) anslår, at mindst 40.000 danskere lider af overspisning. Og dette tal er formentlig meget højere, da mange går rundt med lidelsen uden at være diagnosticeret.

Ved ikke de er syge

- Mange er ikke klar over, at de lider af overspisning. De ved blot, at de er overvægtige, siger Steen Andersen, sekretariatschef i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser.

Her anslår man, at cirka en ud af ti overvægtige danskere lider af overspisning. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er uvidenhed om sund kost, der gør dem overvægtige. Derimod bærer de på psykiske problemer, der får dem til at spise i ekstrem grad for at dulme smerten.

Diæter og operationer nytter ikke

- Hvis man overspiser på grund af psykiske problemer, hjælper hverken operationer eller diæter mod ens problem. Det er derfor ekstremt vigtigt, at få sat fokus på lidelsen, så man også i højere grad kan diagnosticere og behandle dem, der lider af overspisning, forklarer Steen Andersen.

Behandlingen skal nemlig tage udgangspunkt i den psykiske lidelse i stedet for overvægten i sig selv.

Overspisning, også kaldet 'Binge Eating Disorders' (BED ), er en af de mest udbredte spiseforstyrrelser, og den rammer stadig flere.

Har du mistanke om overspisning hos en i din omgangskreds? Her er nogle af faresignalerne du skal holde øje med:

Spiser alene

Når et menneske begynder at undgå spisesituationerne eller ønsker at spise alene - på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.

Fokus på mad

Når personen bliver ekstremt optaget af mad. Det kan give sig udslag i, at hun eller han studerer madopskrifter indgående, taler meget om mad, vægt og udseende.

Isolation

Når personen ikke trives i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, men derimod trækker sig tilbage og isolerer sig i sin egen verden.

Lavt selvværd

Når personen har et meget ringe selvværd og ikke rigtig synes, at hun eller han er vigtig eller har nogen værdi som menneske. Omvendt vil hun eller han ofte søge at gøre andre mennesker tilpas - også ved at overse sine egne behov.

Dårlig koncentration og humørsvingninger

Når personen har svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet. Hyppige og store humørsvingninger fra det helt depressive til glæde kan også være et faresignal.

Rastløshed

Når personen f.eks. har svært ved at blive i en situation i længere tid ad gangen. Dette kan også betyde, at personen har svært ved at falde i søvn eller sove i længere tid.

Fysiske signaler

Blandt de mange fysiske tegn på, at et menneske er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, er forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed. Når disse tegn er mere reglen end undtagelsen, kan det betyde spiseforstyrrelse.

Du kan også læse mere om spiseforstyrrelser og selvskade på LMS' hjemmeside.

------

Overstående tekst er hentet fra Ekstrabladet, sept 2009. Desværre er den stadig aktuel. Se ny hjemmeside om behandling af overspisning: http://www.adipositascenter.dk

------