Nye indlæg

Bliv medlem
Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Målrettet forebyggelse af fedme

13-04-2011 09:20

- mere effekt for pengene, et handlingsoplæg

Teknologirådet har gennem de seneste godt 2 år arbejdet med fedme som samfundsproblem. Mandag den 11. april blev resultatet fremlagt ved en eftermiddagsseance på PH Caféen i København.

Sundhedsministeren åbnede ballet med en ikke særlig gennemarbejdet tale. Jeg havde ventet mig meget mere af ministeren, som er meget vidende på området og normalt har ordet i sin magt.

Handlingsoplægget sætter fokus på 5 højrisikogrupper:
1. Ufødte børn af overvægtige gravide
2. Småbørn med overvægtige forældre og søskende
3. Børn med overvægt og fedme
4. Unge med kort uddannelse
5. Voksne i brancher med høj forekomst af fedme. ( transport, hotel- og restauration, industrien)

På Adipositasforeningens vegne kan jeg kun udtrykke tilfredshed med at der kommer konkrete handlingsplaner på bordet.

Det er tydeligt at overvægtsbekæmpelsen følger to spor:
1. Sundhed for den enkelte borger, lang levetid med høj livskvalitet
2. Et samfundsøkonomisk spor, hvor de økonomiske omkostninger er i fokus.

Både i ministerens tale og i de debatindlæg, som senere fremkom, er det tydeligt, at det er det samfundsøkonomiske spor der udløser handling. Som formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg udtrykte det: Vi har blikket stift rettet mod overvægtige børn og unge fra risikogrupperne. Vi ved, at det er dem, der bliver fremtidens patienter. De vil falde ud af arbejdsmarkedet og fylde hospitalssengene og det bliver dyrt.

Politikerne kan ikke blive enige om vi har tilstrækkelig viden til at kunne handle. Flemming Møller Mortensen fra S og Karl Bornhøf fra SF er ved at miste tålmodigheden og vil se handling nu mens konservative Vivi Kjær ikke ved, hvad der skal gøres.

Lad os fra Adipostasforeningens side presse på for at få handling. Vi skal komme med konstruktive forslag til handling og vi skal have vores økonomiske argumenter i orden.

Struer den 12. april 2011.

Birgitte Hansen

PS! Handlingsplanen kan rekvireres fra: Teknologirådet, Toldbodgade 12, 1263 København K.


Kategori: Formandens blog

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk