Nye indlæg

Bliv medlem
Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Velkommen til Adipositasforeningens nye hjemmeside

31-03-2011 14:38

Vi er meget glade og stolte over at vi nu kan byde velkommen til Adipositasforeningens sprit-nye hjemmeside.

Det er web-designer Helene Ingerslev der sammen med bestyrelsesmedlem Anders Gantzhorn har taget affærde og på meget kort tid fremstillet denne fine nye side, som er let at overskue og finde rundt i og samtidig smuk og indbydende i farveholdning og grafik.

Vi håber med den nye hjemmeside at kunne betjene foreningens medlemmer og andre interesserede med relevant oplysning og relevante nyheder på bedste måde. Hjemmeside er under stadig udvikling. I vil således komme til at opleve en levende hjemmeside med debat, nye indlæg og nye oplysninger om f.eks. kurser, behandlingstilbud, nye medicin og om nye politiske initiativer eller mangel på samme….

 

Nyt logo
Samtidig vil vi gerne lancere Adipositasforeningens nye logo. Det nye logo går som en grafisk tråd igennem alle sider på det nye site. Samtidig vil det være at finde på vores brevpapir, visitkort powerpoint-materiale m.v.

Vi håber det nye logo vil være med til at gøre Adipositasforeningen kendt og især genkendt.

Vi håber at Adipositasforeningens medlemmer og samarbejdspartnere hermed vil tage godt imod foreningens nye ansigt.

 

Struer den 1. april 2011

Birgitte Hansen
Landsformand for Adipositasforeningen


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk