Nye indlæg

Bliv medlem
Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Den manglende registrering

24-03-2011 14:40

Den manglende registrering af fedmeopererede betyder, at man i realiteten ikke ved, hvordan det går de opererede hverken på kort eller lang sigt.

Forleden genså jeg TV-programmet "Fede Tider".

I Adipositasforeningen har vi drøftet de udsagn der fremkom i TV-udsendelsen fra bl.a. Torben Mogensen om, at den registrering, som blev besluttet i 2005 i forbindelse i fedmeoperationerne, ikke er blevet udført.

Dette forhold er dybt betænkeligt. Det betyder, at der ikke er overblik over hvordan det er gået de patienter, der er blevet fedmeoperede, hverken hvad angår komplikationer lige efter operation eller hvad angår patientens situation på længere sigt.

Det er rigtig vigtigt at denne ubehagelige viden kommer frem i lyset MEN især, at der bliver taget initativer til at der rettes op på forsømmelserne.

I dette efterår blev det besluttet, at antallet af fedmeoperationer skal reduceres - måske ikke på grund af de kritisable forhold som vi blev bekendt med i Tv-udsendelse - men snarere på grund af klemt økonomi i Regionerne.

I Adipositasforeningen har vi genenm længere tid arbejdet på at komme igennem med det synspunkt, at overvægt som en meget sammensat lidelse, som kræver et nuanceret behandlingstilbud.

Vi har sat fokus på de svært overvægtige, som lider af overspisning og som er særdeles dårligt stillede hvis de fedmeopereres.

Psykolog Martin Helfer har i samarbejde med psykolog Per Nielsen på alkoholbehandlingscenter Ringgården udviklet et behandlings-koncept, som hviler på individuel psykologbehandling, kognitiv adfærdsterapi kombineret med diætetisk og fysiologisk behandling.

Behandlingen udføres af psykolog, fysioterapeut, klinisk diætist og kok.

Vi er meget opmærksomme på, at vi må gennemføre en evidens-fase for at kunne "bevise", at behandlingen har den ønskede effekt,- også på lang sigt.

Lige nu afventer vi svar på ansøgning fra Fornyelsesfonden.

Mon du kan rådgive os om, hvordan vi vinder gehør for dette nye behandlingstilbud, som du allerede tidligere er blevet præsenteret for af Martin Helfer og mig.


Kategori: Formandens blog

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk