Nye indlæg

Bliv medlem
Formanden skriver
 
Formanden for Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, skriver om...
 

Sundhedsvæsnet svigter de overvægtige.

18-08-2013 14:35

Mon sundhedsvæsnet har givet op?

Der findes i dag INGEN seriøse behandlingsforløb for overvægtige og svært overvægtige.

Når en overvægtige søger hjælp til vægttab hos lægen, er der ingen seriøs hjælp at hente. Lægen kan tilbyde nogle små indsatser som en samtale hos praksissygeplejersken, kontrolvejning, nogle samtaler på det lokale sundhedscenter eller nogle få timer hos en diætist eller fysioterapeut. Indsatserne er virkningsløse, fordi de er alt små. Det svarer lidt til at give en patient med en kraftig infektion et par penicillin-piller. Skal infektionen slås ned, skal der en fuld behandling til, - ellers vender infektionen tilbage med endnu større kraft.

Når en svært overvægtig henvender sig om hjælp til vægttab hos den praktiserende læge, har lægen i virkeligheden kun et eneste tilbud: fedmeoperation. Fedmeoperation er en kompliceret og dyr behandling, som kræver grundig forberedelse af både patient og kirurg og en lige så grundig opfølgning over lang tid. Der er rigtig mange alvorlige bivirkninger ved fedmeoperationen og mange må genopereres. Alle fedmeopererede skal resten af deres levetid spise korttilskud plus et stor antal piller hver eneste dag. Ydermere kender vi endnu ikke sen-følgerne af operationen, da metoden er relativ ny. Jeg frygter, hvad der sker med den fedmeopererede efter 25 år.

Lægerne anbefaler fedmeoperation som behandling af de svært overvægtige. Argumentet er, at operation er det eneste som virker. Realiteten er, at fedmeoperation er den eneste behandlingsmetode, som er blevet afprøvet. Alle andre metoder ligger uprøvede hen.

I Adipositasforeningen har vi det ønske, at den praktiserende læge, når han sidder med en overvægtig og en svært overvægtig patient i sin konsultation, har en række behandlingstilbud at trække på. Vi skal have oprettet en stribe adipositascentre med kompetente behandlere – læger, psykologer, diætister, fysioterapeuter – som kan sætte ind med relevant behandling. Behandlingen skal ikke i fuldt omfang foregå på centrene, men udgå fra centrene og i videst mulig omfang foregå i patientens eget hjem og egen arbejdsplads med tæt kontakt til behandlerne på adipositascentrene.

Fedmeproblemet har antaget epidemiske dimensioner. Det er et folkesundhedsproblem og et velfærdsproblem, som koster samfundet enorme summer. Sundhedsvæsnet bliver nødt til at tage fedmeproblemet alvorligt og behandle det med samme seriøsitet, som man behandler andre epidemiske angreb.

 

Adipositasforeningen den 18. august 2013.

Birgitte Hansen

Landsformand for Adipositasforeningen

Skrænten 4

7600 Struer

www.adipositasforeningen.dk

Tlf. 20 80 48 63

 


Kategori: Formandens blog

Kommentarer

  • #1
  • Abdelime
    01-09-2013 14:24
    Thanks for your tips about this blog. One particular thing I wish to say is aalwys that purchasing consumer electronics items through the Internet is nothing new. In reality, in the past decades alone, the marketplace for online gadgets has grown significantly. Today, you will find practically any kind of electronic gizmo and other gadgets on the Internet, ranging from cameras as well as camcorders to computer elements and video games consoles.


1 

Skriv en kommentar

Adipositasforeningen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | info@adipositasforeningen.dk