Susannah - Irland / Praktisk info om flytning til Irland

Praktisk info om flytning til Irland

Meld din ankomst:
Når man flytter til Irland opfordres du til at melde din ankomst til den danske ambassade i Dublin
 
Embassy of Denmark
Harcourt Road
7th Floor, Block E
Iveagh Court
Dublin 2
 
- og man opfordres ligeledes til at melde sin fraflytning inden man forlader landet.
 
PPS nummer:
For at arbejde eller få nogle former for social støtte i Irland skal du have et PPS nummer (Personal Public Service number) hvilket svarer til et dansk person nummer - du kan ikke søge om at få et PPS nummer før du er i Irland!
Når du ankommer til Irland skal du tage op på dit lokale "Social Welfare Office" og medbringe følgende:
 
1. Pas eller anden billede- identifikation (internationalt kørekort etc)
2. Bevis på adresse
 
Det tager ca. 10 dage at fra du tilmelder dig på dit lokale kontor til du får et brev med PPS-nummeret.
Du kan finde dit lokale PPS kontor på følgende adresse: http://www.welfare.ie/EN/Topics/PPSN/Pages/ppsncontact.aspx
 
Skat:
I Irland betaler du "emergency tax" (som er 42% i mod de 20% normalt) indtil du er blevet registreret i systemet.
For at blive registret skal man bruge sit PPS nummer og udfylde en 12A Form som kan findes på www.revenue.ie .
Fra skemaet bliver indsendt til skatteprocenten er rettet går der ca. 4 uger, så sørg for at blive registreret lige så snart PPS nummeret er modtaget!
 
Irsk konto:
Hvis man ønsker at oprette en irsk konto skal man ringe til den pågældende bank et par dage inden og aftale et møde!
Til mødet skal følgende medbringes:
 
1. Pas eller anden identifikation
2. Bevis på adresse
3. Bank oplysninger (hvis du har en konto i DK)
4. Arbejdsgiver information
 
Vær opmærksom på, at hvis du ikke har bevis på adresse i Ireland skal du have bevis på en dansk adresse og dette betyder så at alle dine breve, kort etc. vil blive sendt til den pågældende danske adresse.
 
Lånerkort til biblioteket:
For at få et lånerkort der kan bruges til alle biblioteker i Dublin skal du vise billede-ID og bevis på adresse - I dette tilfælde er det dog ikke lige så strikt som i banken.
Hvis du bor hos familie, er det nok at tage et familiemedlem der har bevis på adresse med (og så selvfølgelig deres bevis på adresse) og hvis du bor i house-share er det nok med et brev fra udlejeren/ejeren!
 
Bolig:
Leder du efter bolig i Irland er det nemmeste at bruge www.daft.ie som har både house-share, lettings og køb!
Vær opmærksom på, at mange af de der leder efter lejere til house share ikke oploader billeder af stedet, men det betyder ikke nødvendigvis at stederne ikke er pæne.
Det er en god idé at tage ud og se stedet om aftenen inden man lejer/køber for der kan (især i indre Dublin) være steder der ikke er rare at færdes om natten.
 
Job:
De store jobportaler i Irland er:
 
Send så mange ansøgninger som muligt, men vær opmærksom på, at mange steder søger kontraktansatte så man binder sig i ca. 11-12 måneder!
Susannah Keller Finn | Dublin 2 - Ireland | Tlf.: +353877918605 | susannah.kellerfinn@gmail.com