Fredag d. 27.6.2014
Afrejse dag fra dette fantastiske sted – tror, som vist allerede nævnt, aldrig jeg har været på et mere eksotisk sted! Kan ikke beskrives eller fotograferes til sin fulde ret – skal opleves!
Turen til lufthavnen gik over stok og sten endnu engang i en minivan uden affjedring og på elendige veje men frem nåede vi. Vi nåede også frokost (i den ene ende af lufthavnen) hvorefter vi blev kaldt til boarding i den anden ende af lufthavnen. Efter at være kommet ind i boarding området opstod nu et MEGA problem: Lones taske manglede (den med alle pas, billetter, diverse dokumenter, …). Hurtig reaktion: Lone spurter – og ja, tro det eller ej – jeg kan faktisk i krisesituationer spurte! Med hjerte og lunger hængende uden på tøjet nåede jeg restauranten og fandt tasken – og så var det ellers spurt tilbage igen!! Tror jeg vakte en del opsigt i lufthavnen – for det første var der ikke mange turister udover os og for det andet var der ingen med den ansigtskulør som jeg efterhånden havde fået. Nå, men jeg nåede tilbage og vi boardede som nogen af de allersidste! Men, men nu kommer den vigtigste oplysning; et kig ned i den genfunde taske viste at det ikke var Lones men Sebastians! Skurken var altså Sebastian men den der spurtede var Lone – ergo skylder Sebastian BIG TIME!!
Herefter gik alt smertefrit til vi nåede Novotel lige nord for Kota Kinabalu. Hotellet var udsolgt og de havde ikke de værelser vi havde booket – træls. Men, men efter et par timer (hvor vi shoppede i Bornes største shopping mall, som ligger sammen med hotellet) blev der fundet en løsning; vi blev opgraderet til en suite og et connecting twin-bedroom. Helt OK med os – vi klager bestemt ikke – vi bor på 17 etage med gulv til loft vinduer og fantastisk udsigt.
Onsdag d. 25.6.2014
Vækkeuret ringede 6.00 – føj for den da. Busafgang kl. 7.00 mod naturreservatet med orangutanger – vildt spændende. Det er et reservat som i mere end 40 år har taget sig at syge og sårede orangutanger – de første år var det lokale som bragte de syge dyr ind, ligesom de tog sig af dyr der tidligere havde levet i fangenskab. De fodrede dyrene, afhjalp sygdomme og lærte dem at leve frit i naturen igen. I de godt 40 år har de fået 11 orangutanger bragt ind og den bestand har siden født 16 nye orangutanger – de lever alle frit i reservatet. Der er fordringstid to gange dagligt – og som de fortalte er personalet glade når ingen dyr kommer til fodringen, da det betyder at dyrene klarer sig selv – men turisterne som kommer for at se gorillaerne er selvfølgelig ikke så glade. Hele stedet havde en fantastisk dejlig positiv atmosfære og det skinnede meget klart igennem hvor godt alle på stedet havde det.
Vi var så heldige at møde den 8 år gamle orangutang Anaku – han kom ned for at få noget mælk og hoppede rundt i træerne over vores hoveder i ca. ½ time. Orangutangerne får en gang imellem mælk i en flaske blandet op med medicin – medicinen for at sikre mod sygdomme og mælk for at få dem til at tage medicinen. Anaku er barnebarn af den første Orangutang Seduku og faderen er enten Richi, den nuværende Alfa-han eller George den tidligere – nu afdøde – Alfa-han.
Super spændende tur – men også her var det regnskov og derfor UTROLIG varmt og fugtigt, så vi sov alle tungt på vej hjem i bussen.
Til aften gik vi over på The Jungle Resort – stedet med hytter oppe i træerne – hvor vi spiste en lækker aftensmad. Stedet er super hyggeligt og man føler virkelig man er midt i regnskoven.
På vej hjem havde vi en pudsig oplevelse: et australsk par gættede at vi var danskere – da vi spurgte hvordan de fandt ud af det, var svaret ”The Bridge”. Hmmm, den tænkte vi lidt over – men den danske TV serie ”Broen” er åbenbart en kæmpe succes i Australien, hvor den sendes på original sprog med undertekster! J
Tirsdag d. 24.6.2014
Store jungle tur dag. Tæt ved os ligger Jungle Resort – herligt sted hvor hytterne er placeret højt oppe i træerne. Ved resortet er etableret en Jungle Trek – en 2 km. gåtur gennem regnskoven – og det vel og mærke ikke på nogen ”etableret vej”, der var kun en række farvemarkeringer på træerne som viste vejen. Efter ca. 200 m. lykkedes det os at gå forkert og vi fortsatte ca. 500 m. hvorefter vi måtte vende om. På det tidspunkt var de to næsten-pensionister totalt gennemblødte af sved og den ældste gav op! Arne og tvillingerne besluttede at forsøge ad den rette vej én gang til. Men, men efter 500 m. ad den rette vej måtte også den yngste næsten-pensionist give op! Som Louise meget malende beskrev: ”han var ved at kaste lungerne op”. Ergo vendte også de om. Regnskov er vist bare ikke noget for os!!
Jungle resortet havde en lille restaurant hvor ejeren fortalte at der dagen inden var to turister som også var faret vild – de havde ikke efterladt noget mobil nummer, så det var ikke let at lokalisere dem. To lokale blev sendt ud og fandt efter nogen tids søgning to temmelig skræmte turister. Så kan de lære det kan de!!
Mandag d. 23.6.2014
Busafgang kl. 9.15 til Kuching, hovedstaden i delstaten Sarawak. Afstanden er kun ca. 40 km - det gik over stok og sten og alligevel tog det næsten 1 time – bestemt ikke dansk standard på vejene.
Kuching er en rigtig fin by- en skøn blanding af nyt og gammelt, indisk, kinesisk, malaysisk,…. Vi startede med McDonald og endte med lokal – gæt hvem der var til hvad.
Vi fandt en herlig park med en sø – og så var vi ude at sejle på floden. Kuching er hovedstaden i delstaten Sarawak, så her var både rådhus og parlamentsbygning.
Lørdag d. 21.6.2014
Vi sendte en lille ekspedition afsted for at forsøge at finde noget morgenmad – ikke så let, men til sidst fandt vi en 7-eleven! Efter havresuppe på brev, Kellogs med cacaomælk, bløde boller med blåbær- og jordbærcreme var der afgang til poolen! Super hyggeligt med indvielse af snorkeludstyr, solbadning, svømning – se billeder her.
Det viser sig at der i denne weekend er en stor ”Rainforest World Muscial Festival” i Sarawak Culture Village der ligger fem minutters gang fra os. Vores resort er fuld af pressefolk fra stort set hele verden – det er åbenbart en meget stor event – billetter er totalt udsolgt, så vi må opleve det udefra.
Lige udenfor Culture Village er der arrangeret en alternativ festival – scene med (lokale) orkestre – mest tecno musik. Måske ikke lige os, men fed stemning.
Vi fandt et cool food-court sted – lækker mad til alle, til meget overkommelige priser. Vej hjem foregik langs stranden og da det er lavvande kom vi tørskoede tilbage.
En skøn første dag på en lang og spændende ferie.
Fredag d. 20.6.2014
Efter et to lange men fredelige flyture, en kort togtur, endnu en flytur samt en biltur på en time ankom vi til det mest eksotiske sted nogen af os nogensinde har boet. Vi bor op på en bjergskråning med en fabelagtig udsigt. Begrebet ”Sea view” har fået en ny betydning.
Der er små biler som kører folk op og ned af bjergskråningen – men trykker på en lille klokke og så kommer der en bil for at hente en. Det er dog OK at gå nedad – men opad, hold da op det er hårdt. Arne og jeg mener dog bestemt børnene er nødt til at træne! J
Vi sprang alle i Hill top poolen og sikke en udsigt! Fantastisk.
Aftensmad på resortet og så var det på hovedet i seng! Lyset var slukket i 15 timer indtil vi blev vækket af house-keeping kl. 11.35! Nogen af os havde sovet i ca. 15 timer, andre langt mindre!!