Familiens blog

D. 9.7.2009 – HCMC og farvel til Vietnam

Så er vi tilbage i Ho Chi Minh City for tredje og sidste gang. Denne gang bor vi på et hotel med swimming-pool – en glimrende beslutning, da det er fantastisk varmt! Det er skønt at kunne hoppe i poolen efter en lang og varm dag med shopping og/eller sightseeing.

Den sjoveste oplevelse var nok en fodboldkamp som Arne, Louise, og Sebastian overværede ca. 30 km fra Saigons centrum. Det havde været lidt svært at finde ud af præcist hvor og hvornår man spiller i den bedste vietnamesiske liga (de sider der er på internettet er på vietnamesisk og man kan jo godt - efter at have læst dem - komme i tvivl om man egentligt har forstået det hele – eller noget som helst for den sags skyld), men en kvik bell-mann (dem der åbner og lukker døre på hoteller, slæber kufferter, og også typisk er dem der ved hvordan ting foregår på den mest praktiske måde lokalt!) kunne hurtigt finde de praktiske detaljer, og han kendte da også en kammerat, der kunne sørge for transport. Vi tog derfor med kammeraten og havde en rigtig hyggelig eftermiddag på hjemmebanen for Binh Duong (udtales ”djung). Da det åbenbart er gratis at gå til fodbold i Vietnam var stadion fuldsat (ca. 15000 tilskuere) på et gammelt og noget nedslidt stadion med cementtribuner. Kampen endte 1-1, men da hjemmeholdet udlignede 5 minutter før tid, var der en god stemning alligevel – hvilket der også var under kampen som helhed. Det virkede som om vietnameserne først og fremmest var kommet for at have det sjovt – den unødvendigt fjendtlige og hadske tone der tit er i Europa (herunder Danmark) i forhold til modstanderne oplevede vi i hvert fald ikke, så det var en rigtig positiv oplevelse. Og det er ikke fordi de ikke går op i kampen - for det gør de!

Tiden er ellers denne gang mest blevet brugt til shopping – det er utroligt alt det der kan friste her. Vi har købt to store tasker som nu er fyldt med vietnamesiske ting og sager. Det bliver spændenden at komme hjem og se det hele – ikke mindst alle de ting vi allerede har sendt hjem og som vi egentlig har glemt hvad er.

Vi har fået gået en utrolig masse, det mest spændende i denne – og vel egentlig i de fleste – storbyer er faktisk at gå rundt og opleve hele stemningen og atmosfæren. Der er et fantastisk leben og liv alle vegne – som i de fleste byer, vi har oplevet, leves en stor del af vietnamesernes liv nærmest på gaden. Byen er ”gennemhullet” af et vrimmel af små gyder hvor det meste af livet foregår udenfor husene, man føler nærmest man går midt i folks private hjem når man er her. I alle husene kører et fjernsyn i baggrunden, hvilket specielt børnene er meget optaget af. Der er masse af små butikker og lignende i gyderne, hvor alt kan købes til billige penge. Vi har fået vasket tøj flere gange i området og har også købt en masse fjerfodbolde – priserne var langt under hvad vi har givet andre steder. Et fantastisk miljø at opleve.

Kontrasterne i byen er fantastisk store når man som i dag starter med en tur gennem de mange små gyder for at ende dagen med en drink i tagbaren på hotel Sheraton (et stort ønske fra børnene). Udover drinks delte vi en portion nachos i baren og vi havde en lang snak om det groteske i at den ene portion nachos kostede det samme som et tre retters måltid, inkl. drikkevarer (øl, vin og sodavand) for fire personer i Dalat for tre uger siden!

Vores store eventyr er nu slut – om mindre end 24 timer går det med fly mod Danmark. Vi er alle fire enige om, at det har været en fantastisk tur – vi har set og oplevet en masse, som det vil tage meget lang tid helt at ”fordøje”. Det har været skønt at have så forholdsvis god tid alle de steder vi har besøgt. Det giver en helt anden oplevelse at være i en by i f.eks. fire dage frem for at skulle halse igennem alle sights på en enkelt dag. Det har også været rigtig godt for hele familien at opleve at have så god tid til hinanden og ikke hele tiden at være nødt til at skynde sig – hvilket vi i perioder har været meget slemme til der hjemme. På den anden side bliver det altså heller ikke nemt at skulle til at klare selv at handle, lave mad, vaske op og vaske tøj – vi overvejer meget at ansætte en ”maid”!

Nej spøg til side, vi glæder os rigtig meget til at komme hjem til familie, venner og kolleger – børnene savner efterhånden også nogle flere at lege med. Men det er også helt sikkert at når moster Lise, onkel Lars og kusine Emma og Sine tager afsted til Vietnam om 2½ måned, så er der ingen tvivl om at vi rigtig, rigtig, rigtig gerne vil med!!! Vi er vilde med denne vel af verden og har talt meget om at begynde at spare sammen til en tur til Laos og Cambodia – måske allerede til næste år?

Til slut en stor tak til alle som har fulgt os på vores store rejse, det har været skønt at få hilsner og beskeder hjemmefra.

Så er det ved at være slut på andet besøg i Can Tho – hovedbyen i Mekong deltaet. I modsætning til første gang, hvor vi kun tilbragte en enkelt nat og ½ dag her (på vores 4 dages Mekong tur), har vi denne gang været her 3 nætter og 2½ dag. Den helt store attraktion i byen er det store floating-market, som vi så på vores første besøg, så denne gang var det mere bylivet generelt vi oplevede. Der er en del turister i Can Tho, men de fylder alligevel ikke meget i gadebilledet, måske fordi vi er ved at komme ind i regntiden og derved lavsæson for udenlandske turister.

Byen har et meget stort spændende marked, som vi selvfølgelig måtte besøge. Det er altså utroligt så indbydende mad kan se ud – tænk hvis varerne så lige sådan ud når vi handler i DK! Udover mad kunne der – som på alle vietnamesiske markeder - købes stof, tøj, køkkenredskaber, hårpynt, ...! Vi købte kun et par småting, de store indkøb venter til Ho Chi Minh, så vi ikke skal slæbe for meget i rygsækkene.

D. 29.6.2009 – Rach Gia

Fra Phu Quoc havde vi en uforglemmelig sejltur til Rach Gia. Båden var ikke specielt stor men med sædvanlig vietnamesisk snilde lykkedes det at mosle en masse passagerer og gods ind. Vi startede bag i båden i et meget lille rum, hvor vi sad fem personer på fire smalle sæder – overfor os sad der seks på tilsvarende fire smalle sæder. Larmen var ubeskrivelig og pladsen MEGET trang! Turen skulle tage ca. 2½ time men efter 15 min. blev vi gennet ud af det lille rum og længere frem i båden – på vejen skulle vi gennem maskin rummet – totalt surrealistisk oplevelse og helt og aldeles ubeskrivelig meget støj. Vi kom derefter gennem det forreste rum på båden som også var totalt proppet med folk. Turen op gennem rummet var ret besværlig da stort set alle skulle knipse og/eller røre ved de to ”sjove hvide børn” – det var faktisk ret vildt. Vel igennem dette rum blev vi gennet op gennem en meget lille luge og op gennem styrhuset – vi havde stadig ingen pejling på hvor vi skulle hen eller hvad det handlede om, ingen talte engelsk! Heldigvis skulle vi dog ikke”gå planken ud” det viste sig at de bare ville have os op i luften – her var et par bænke hvor vi kunne sidde på. Skønt med luft – det var en noget ”bumpy” tur!

Rach Gia er en super hyggelig og meget vietnamesisk havneby. Med ”meget vietnamesisk” menes stort set ingen turister – de eneste vi så var de få på vej til/fra Phu Quoc med båden. Byen har et kæmpe marked, men til vores store overraskelse var der priser på alt ting på markedet, så her ”pruttes” ikke – det er jo efterhånden helt uvant for os at betale en angiven pris. Vi har talt en del om hvordan vi skal klare at komme hjem, det er ikke sikkert de bliver imponerede i Føtex, når vi begynder at ville have discount på alle varerne.

D. 27.6.2009 –Phu Quoc

Vi har nu været 6 dage på denne skønne ø syd-vest for Vietnam og skal tilbage til fastlandet i morgen søndag.  Øen har nogle fantastiske strande – meget bounty aftige – og en masse skov og bjerge i midten. Øens hovederhverv er fiskeri og turisme og der produceres blandt andet en af verdens bedste fiske saucer. Der er også en del perle fiskeri så der kan købes perler i alle størrelser og prisklasser. ¨

Vi bor på et lækkert beach resort, med pool, strand, bordtennis, golf udslagsbane, massage, tennis samt poolbar og flere restauranter. Der er tale om ren forkælelse, hvilket vi mente at have fortjent efter 10 uger fyldt med intense oplevelser.

Der har dog også været tid til lidt sightseeing blandt andet en rundtur på den sydlige del af øen, hvor vi gik en tur i skoven og så et imponerende lille vandfald, så en ”pearl farm”, en fiske landsby samt badede ved en af de fantastiske og totalt isolerede bounty strande.

Lidt oppe ad stranden fra resortet ligger en super idyllisk lille beach restaurant med små borde og plastik stole direkte i sandet. Vi har spist frokost der flere gange – rigtig lækker traditionel vietnamesisk mad, som smager glimrende midt i sandet. Navnet på stedet er ”Sunset Bar” med undertitlen ”Hash House”, så vi er enige om at vi nok ikke skal spise deres kager!!

En dag gik vi rundt i øens hovedby Duong Dong og så blandt andet markedet, hvor alt kan købes og det endda UDEN at blive ”overfaldet” af over –ivrige sælgere. Herefter blev Arne klippet af en meget lokal frisør – det var en særpræget oplevelse og tog over en time, da både lærlingen og mesteren skulle i gang med saksen! De var vist meget imponerede over alt det hår Arne har! De flinke mennesker forsøgte også at fjerne håret i nakken og på det øverste af ryggen, men da de så hvilken opgave de havde givet sig i kast med opgav de – vietnamesere er nok ikke så behårede som visse danskere!

Ungerne er blevet fantastisk gode til at svømme, så de bader alene også i det dybe vand, som her er 2½ m. De er næsten mere under end over vandet, så de udvikler nok snart svømmehud!

D. 22.6.2009 – HCMC -2

HCMC var lige så varm som ved første besøg men denne gange fandt vi et langt bedre hotel, med en velfungerende air-con (faktisk så velfungerende at vi måtte slå den fra i løbet af natten).

Vi var i byen i 4 dage og fik denne gang set et vandland, en zoo, en botanisk have, china-town og et KÆMPE marked. I Dam Sen waterpark havde vi den meget mærkelige oplevelse at udlændinge skulle klæde om et andet sted end Vietnameserne. Det stod os ikke klart om det var for at beskytte vietnameserne fra at skulle se på os eller om det for at beskytte os fra vietnamesernes nysgerrige blikke. Men under alle omstændigheder blev vi først opmærksomme på det da vi ville indlevere vores tøj og tasker – så enden på det hele blev at vi badede og klædte om med de lokale – både før og efter badning - men måtte aflevere vores ting et andet sted. Alt i alt en meget underlig og egentlig ikke særlig rar oplevelse.  

Udover alle disse aktiviteter fik vi besøgt en del restauranter og is-cafeer. Arne havde fødselsdag, mens vi var der, og det blev blandt andet fejret med en lækker middag på en meget ekslusiv italiensk restaurant. Maden var fantastisk lækker, og betjeningen var helt fantastisk – børnene var noget benovede over det fine sted. Det var klart feriens dyreste middag, som dog alligevel kun kostede ca. det halve af hvad en middag på Jensens Bøfhus i DK ville have!

Udover alt det vi så og oplevede fik vi også startet en liste med alle de ting vi skal have købt med hjem inden vi forlader Vietnam. Det er vores plan at købe et par store tasker og så ellers bruge de sidste dage i HCMC inden vi rejser hjem til at SHOPPE! Listen er laaaaaaaaang!

Efter en del søgen rundt hos forskellige rejsearangører fik vi bestilt flybilletter til en ferieø – Phu Quoc – hvor vi skal bo på et lækkert beach resort. I øvrigt oplevede vi ved bestilling af resortet at det værelse vi gerne ville have var billigere at bestille via en rejseagent end direkte gennem hotellet, så det gjorde vi selvfølgelig.

D. 17.6.2009 – Siem Rep

Siem Rep – ca. 300 km. nord øst for Phnom Phen - er byen hvor det fantastiske Angkor Wat kan besøges. Der er gjort et stort arbejde de seneste år, for at ”shine” byen op og det er virkelig lykkedes. Siem Rep er en rigtig dejlig by, masser af liv, glade mennesker og skønne restauranter og parker. Byen har et stort marked, hvor vi fik handlet en del. Vi har ellers gjort meget for at begrænse købelysten, det hele skal trods alt slæbes i rygsækkene og de vejer allerede godt til. Når det er sagt må vi dog indrømme at vi undervejs har sendt to MEGET store pakker hjem til DK.

Hotellet vi havde fået arrangeret var et rigtig dejligt sted med en helt fantastisk pool og i det hele taget nogle meget skønne omgivelser – masser af palmer, flettede liggestole og andre eksotiske detaljer.

I modsætning til Phnom Phen er fattigdomen ikke nær så synlig i Siem Rep, men der er ingen tvivl om at den er her. Vi mødte stort set ingen der tiggede ligesom der heller ikke var specielt mange børn der solgte ting.

Nå men den store atraktion; Angkor Wat – var den så fantastisk? Ja, det levede klart op til forventningerne! Der kunne let bruges mange dage på hele området som er utrolig stort, men da der samtidig er utrolig varmt (35 – 40 grader) og stort set ingen vind, blev vi enige om at nøjes med en enkelt dag og så blot se nogle af de største templer.

Angkor dækker et meget stort område og indeholder en masse templer og andre bygninger, hvoraf det mest kendte Angkor Wat blot er et enkelt. Angkors storhedstid var i perioden  år 800-1400. Da området var på sit højeste boede der omkring 1 mio. mennesker i Angkor – til sammenligning boede der på samme tid kun omkring 50.000 i London.

Vi så tre af de største templer; Angkor Wat, Bayon i Angkor Thom, og Ta Prohm. Alle steder er helt fantastiske, men også meget forskellige. Angkor Wat er ubeskrivelig stort og indeholder en masse interessante detaljer. Bayon i Angkor Thom  er et meget kompakt tempel med masser af muligheder for at lege og gemme sig – Louise og Sebastian vil meget gerne holde deres næste fødselsdag her! Ta Prohm er ret specielt blandt andet som følge af en masse kæmpetræer, hvis rødder vokser ind over bygninger og mure – vildt mærkeligt sted, hvor man virkelig får et indtryk af naturens kræfter. Alle tre steder er som taget direkte fra enten Junglebogen eller  en Indiana Jones film – vi forventede faktisk flere gange at nu måtte han da dukke op.

Der er meget varmt i Siem Rep, så bortset fra besøget i Angkor, et par besøg på markedet, et par gåture i byen og adskillige restaurantbesøg blev meget af tiden tilbragt ved og i den fantastiske pool. Som en del af ”velkomstpakken” fra hotellet var der 15 minutters gratis fodmassage til de voksne – Lone nød det meget, mens Arne (på trods af at han bagefter indrømmede at det var forholdsvist behageligt) synes det er underligt at folk giver penge for at blive kildet, trukket i tæerne samt slået over fødderne!

Fra Siem Rep tog vi bussen via Phnom Phen direkte til Ho Chi Minh – en lang dag  med 11 timer i bus. I Phnom Phen oplevede vi en heftig torden- og regnbyge, det regnede i ca. ½ time, hvorefter store dele af byen var oversvømmet! Der stod rigtig meget vand i flere af gaderne – faktisk så meget, at bussen tog vand ind i bunden og vores rygsække blev våde!

D. 15.6.2009 – Phnom Phen

Efter megen søgen fandt vi endelig et hotel i Phnom Phen. For første gang på turen oplevede vi at flere hoteller ikke havde plads til os – vi havde faktisk tre forgæves forsøg. Hotellet vi endelig fandt var dejligt – OK størrelse værelse, en lækker pool (næsten det vigtigste) samt en fin placering ved floden.

Vi oplevede at der er langt flere fattige som tigger på gaden og børn som sælger alverdens ting. Vi har læst meget om denne brug af børn – og har også talt meget med vores børn om det. Det er vigtigt at vores børn forstår at det ikke er af ond vilje at vi ikke hjælper børnene ved at købe noget af dem. Hvis turister bliver ved at købe af børnene vil udnyttelsen af børn fortsætte – det alle hjælpeorganisationer råder til er: ”køb ikke af børnene forsøg i stedet at hjælpe på andre måder”. Udnyttelse af netop børn er et meget stort problem i Cambodia – mange familier er så fattige at de føler sig nødsaget til at ”sælge” deres børn.

Ellers er Phnom Phen en dejlig by, som dog er en del dyrere end Vietnam. Byen virker på den ene side som en international storby – med alt hvad dertil hører – og på den anden side som en meget tilbagestående og primitiv by.  De eneste taxi’er der er i byen er tuk-tuk’er og der er ingen former for kollektiv trafik. I det hele taget kører der ingen passagertog i Cambodia og der er heller ingen lokale busser i nogen af byerne. Elektricitet er meget dyr i Cambodia – ifølge bøgerne 10 gange prisen i London – hvilket betyder at f.eks. gadebelysning er meget dunkel.

En af byens største seværdigheder er det Royale Palads og Sølv Pagoden. Det er nogle helt fantastiske bygninger, hvis ”storhed” står i stærk kontrast til alle de fattige i byen. Når det er sagt er det dog en helt fantastisk oplevelse at se stedet.

D. 10.6.2009 – Mekong Deltaet

Lørdag (d.6.6) tog vi afsted på en 4 dages tur fra HCMC gennem Mekong deltaet til Phnom Phen i Cambodia. En kort beskrivelse af turen kunne være VILDT SPÆNDENDE OG FACINERENDE!

Turen startede med en 3 timers bustur men derefter foregik resten stort set per båd – og det vel og mærke både i alle former og størrelser. Lørdag eftermiddag sejlede vi rundt til nogle af de små spændende øer, hvor vi blandt andet besøgte en slangefarm og en biavler. Der var en kæmpe cobra slange – cobra slange anvendes til en del alternative mediciner og til skønhedsprodukter. Arne prøvede at få slangen om halsen, og en af de andre spurgte,  om det var som at få et kram af svigermor. Egentlig synes Arne at det er en noget uretfærdig sammenligning, men efter at have prøvet det, ser han anderledes på det – i modsætning til hvad man måske skulle tro er slangen nemlig (også) både blød og varm!

Herudover brygges en særlig slange-whiskey, som skulle være god for mænds potens. Arne måtte selvfølgelig smage!!! I den forbindelse vil vi da gerne høre om nogle af læserne af hjemmesiden ønsker at vi tager noget med hjem – der vil naturligvis være fuld diskretion om, hvem der har bestilt (under forudsætning af at de betaler  – selvfølgelig)!

Efter frokost var der mulighed for at cykle rundt i det lokale område – ungerne var selvfølgelig friske, på trods af temperaturen som var en del over 30 grader, så Arne tog en tur med dem. Midt under turen blev det regnvvejr (en kort tropisk byge), men vi søgte ly under et halvtag, hvor der sad nogle ældre damer. De var meget interesserede i Sebastians kinder, men ikke på en anmasende måde, så det var ok. Herefter sejlede vi i mindre robåde på nogle af de rigtig små sidefloder. Fantastisk tur, specielt fordi vi ikke selv skulle ro – der var to lokale roeere pr. båd.

Sidst på eftermiddagen blev vi 4 sejlet et godt stykke ind i deltaet til et meget lokalt område, hvor vi skulle tilbringe natten hos en lokal familie. Der var absolut ingen der talte engelsk, så det var frem med fingrene! Vi sov i en slags hængekøjer/feltsenge med myggenet omkring – meget primitivt men super spændende. Der var en krokodille farm lige i nærheden, så vi var lidt bekymrede!!! Aftensmaden skulle vi hjælpe med at lave (cooking class) – så det var i gang med at snitte og stege. Der blev lavet forårsruller, lynstegte grøntsager med pork, græskarsuppe, lokal fisk og ris. Madlavningen foregik over åbent ildsted, der var ingen elektriske hjælpemidler her! Alt i alt en super spændende oplevelse – børnene var rigtig aktive og gode til at smage på dethele. Efter maden spillede vi lidt terninger under myggenettene og så var det ellers tidligt i seng. Der var ikke noget med at sove længe – hanen begyndte at gale omkring kl. 02.30.

Næste morgen kom en ny lokal guide og hentede os – vi havde guiden (som talte fint engelsk) for os selv hele formiddagen, så det var ren luksus. Vi besøgte en village hvor vi så en masse af deres lokale produktion. Al produktion foregik ved håndkraft – lønningerne er så utroligt lave at det er billigere at producere manuelt end maskinelt. Vi så hvordan de lavede riskarameller, rice-pops, ”komfurer” (en cement holder til to gryder med plads til åben ild nedenunder), dekorationer til huse, rispapir og rispapir til forårsruller. De piger der laver rispapir til forårsruller sidder i 8 timer i kvælende hede og steger, hvilket de kan tjene knap 20 kr. pr. dag på. I det hele taget er folk i Mekong deltaet meget fattige, men i modsætning til mange andre fattige har de her masser af sund og lækker mad at spise! Mekong deltaet er så god jord at der kan høstes stort set alle slags frugter, grøntsager og ris 3 gange om året! Vandet er så godt at der kan fanges masser af sunde fisk. Der er således masser af mad, hvilket betyder at folk generelt er utroligt glade og tilfredse. Vi mødte børn alle vegne og alle smilede, vinkede og grinede. Og her kan den skeptiske så tro at ”JA, det er jo nok fordi de til gengæld får penge af turisterne”, men det er ikke tilfældet vi mødte ikke en eneste på turen som tiggede eller bad om penge.

Noget af det andet spændende vi oplevede på denne tur er vietnamesernes helt utrolige evne til at bruge og genbruge alt – intet går til spilde. Et eksempel: skaller fra ris (affaldsprodukt fra ris produktion) anvendes som brændsel til f.eks. produktion af rispapir - asken fra brændslet anvendes igen til gødning. Sådan er det med stort set alt, hver eneste affaldsprodukt fra én produktion indgår som led i en anden produktion. Vietnameserne har en utrolig evne til at se muligheder i alt og til at skabe fremdrift. Det er lidt tankevækkende at Vietnam først begyndte at eksportere ris i 1998 og at de nu er verdens næststørste risproducent.

Eftermiddagen var en 3½ timers sejltur i en mindre båd på nogle af de små side-floder. Det var en ubeskriveligt dejlig tur hvor vi virkelig fik set livet i Mekong deltaet på tæt hold. Der er et utrolig liv alle vegne; folk vasker hår, vasker tøj, vasker op, går i bad, fisker, reparerer både og leger! Der var legende, svømmende børn hele tiden. En fantastisk tur, som alle burde have mulighed for at opleve. Det er ren afslapning for sjælen og giver stof til en masse eftertanke. Som børnene meget klogt konkluderede; de børn har jo hverken Nintendo, MP3 eller lignende men hold da op hvor de ser ud til at have det dejligt!

Nå men tilbage til turen. Anden nat blev tilbragt på et lille guest house i Can Tho og næste morgen var det tidligt op igen – afgang til det lokale floating marked pr. båd. Floating marked i Vietnam er bestemt ikke arrangeret for turister – det er her de lokale handler. Hver båd har en form for ”flagstang”, hvor de viser hvilke varer de sælger, hvilket er frugt og grøntsager - og det i enorme mængder.

Eftermiddagen var en 3½ time sejltur i en såkaldt fast-boat. En meget speciel oplevelse – den sejlede hurtigt det er der ingen tvivl om, men motoren havde altså også problemer, så den skulle ”nurses” hele vejen, hvilket blandt andet betød, at der var åbent ned til motoren på stort set hele turen, for at den løbende kunne blive afkølet. Det igen betød at der var en infernalsk larm under hele turen, hvilket kombineret med utroligt dårlige sæder og overfyldt båd betød at oplevelsen var mere speciel end god.

Tredje nat blev tilbragt på et flydende hotel i Chau Doc – ret interessant at prøve at bo på vandet. Næste morgen (igen meget tidligt) var vi ude at besøge en lokal fiskefarm og en Cham village. Cham folkene på stedet var Muslimer, så der også en moske i byen som vi så. Ellers er der ikke mange muslimer i Vietnam – de fleste der bekender sig til en religion er buddhister. Igen masser af intense oplevelser.    

Og så var det afsted mod Cambodia. Der skulle arrangeres visa, hvilket var en meget omstændig proces – alt i alt tog det omkring 1 time og ca. 8 formularer (pr. person) at få lov til at skifte båd til en cambodiansk båd. Hvis vi syntes at båden fra dagen før var slem, var det ikke noget i forhold til denne - hold da op! Beskrivelse er umulig, prøv evt. at se billederne.

Den sidste del af turen til Phnom Phen foregik i minibus. Vi var 13 turister, 3 lokale folk, 13 rygsække og 1 kørestol  i en bus uden bagagerum til 14 personer. Igen en ubeskrivelig oplevelse, men man må imponeres over de lokales evne til at få alt til at lykkes trods alt (med lykkes mener jeg her at vi alle inkl. bagagen faktisk nåede frem til Phom Phen)!

Vi er nu i Phnom Phen og får slappet lidt af oven på nogle meget intensive og fantastiske dage.

D. 5.6.2009 – Ho Chi Minh City

Så er vi ankommet til Vietnams største by – 6,3 mio. indbyggere. Vi bor i rygsæk-området i den centrale del af byen – i daglig tale Saigon. Saigon er på mange måder en international by med alt hvad der til hører – dog tilsyneladende ingen Mac Donald (til ærgrelse for nogen og glæde for andre).

 Byen er spækket med gamle flotte fransk inspirerede bygninger – blandt andet byens hovedpostkontor er en helt utrolig flot bygning.

Der er masser af trafik i HCMC men den er af en anden karakter end i Hanoi – her er langt flere biler og der køres på mange måder mere civiliseret. De fleste bilister overholder faktisk de lys signaler som der er en hel del af. Der en stort set ingen cyclo’er i den centrale del af HCMC – bystyret har gjort en del for at fjerne cyclo’er, da de er en stor trafikal fare. Det er fortsat halsbrækkende at færdes i trafikken men dog lidt mindre halsbrækkende end i Hanoi.

Vi har været på et af de store markeder i byen – super spændende men også lidt af en udfordring. Da vi kom til markedet var der masser som hilste og ville give hånd – men det viste sig at være en stor fejl at give hånd – vi blev bogstaveligt forsøgt trukket ved hånden i borderne. En lidt specielt oplevelse som faktisk betød at man var noget øm i armen bagefter. Der er dog ufattelig mange spændende ting at købe og det er helt sikkert at vi skal omkring markedet inden tilbageturen til DK.

Dagens rundtur sluttede med drinks på toppen af hotel Sheraton, hvor der er en tagterrasse bar på 23. etage. Der var en helt utrolig flot udsigt over byen ikke mindst da mørket kom og alle lysene blev tændt.

I morgen tidlig tager vi afsted mod Mekong deltaet. Vi har købt en tur, hvor vi starter med et home-stay (overnatning hos en privat familie) og derefter har to øvrige nætter i to byer i Mekong deltaet. På fjerde dagen sejler vi til Phnom Phen i Cambodia og så er det ellers i gang med at udforske Cambodia på de ti dage vi har malaria medicin til. Vi når desværre ikke til Laos i denne omgang – det har vist sig noget sværere end vi troede at komme der til og det er dyrt at flyve fra HCMC.

D. 2.6.2009 – Mui Ne

Vi tog fra Dalat til Mui Ne en lørdag. Første del  af turen var lang og meget ”hals brækkende”  - det var faktisk lige før bønnerne skulle i brug. Men vi overlevede heldigvis alle stejle skrænter og huller i vejen.

At vi kom en lørdag betød, at det var lidt vanskeligere at finde et hotel end det ellers har været. Vi oplevede endda at blive afvist et sted, hvor de ikke ville forhandle pris med os! Til sidst fandt vi dog et rigtig dejligt sted Hoang Kim Golden Resort – stedet er ikke så stort som nabo resorterne men rigtig hyggeligt med pool helt op ad stranden. Der er dog kun strand to gange om dagen resten af tiden går vandet helt op.

Mui Ne beach er egentlig bare en 10 km. strækning mellem Mui Ne fishing village og den større by Phan Thiet – bestående af en vej og en strand. På den ene side af vejen er der resorter, hoteller og guests houses og på den anden side er der barer og restauranter. Der var rigtig mange mennesker i weekenden – folk fra Ho Chi Minh på weekend – men nu er der næsten kun de få vestlige turister tilbage.

Der er ikke de helt store attraktioner i området, så tiden er mest brugt på badning og hygge i og omkring den hyggelige pool.

Området er dog kendt for sine ”sand dunes”, hvoraf der er både røde og gule. Vi lejede en jeep med chauffør en eftermiddag og fik set en masse sand!!!!!!!! Ved de gule sand dunes lejede vi nogle ”slides” som man rutchede på ned af sandskrænterne. Ungerne syntes det var vildt sjovt – de fik brændt en masse energi af på den tur. Hvis vi omsætter til idrætstimer vil jeg tro de klarede 2 uger på nogle timer. Vi så også et fint lille vandfald – det interessante var dog ikke så meget vandfaldet som måden man kom til vandfaldet på! For at komme til vandfaldet måtte vi gå små 2 km. i en lille flod – dvs. det meste af tiden i vand til midt på skinnebenet! Ret interessant – ikke mindst da vi mødte en del køer og krabber!

Ellers har vi tænkt en del på DK her i pinsen – min lille niece Olivia er blevet døbt og vi ville rigtig gerne være med til festen – men man kan jo ikke nå det hele. På fredag bliver Susannah 20 år og det kan vi heller ikke være med til at fejre – det er vi UTROLIG kede af!!! Heldigvis kommer hun til DK på ferie ikke længe efter at vi kommer hjem og umiddelbart derefter tager vi til Dublin og besøger hende – det glæder vi os rigtig meget til!

D. 30.5.2009 – Dalat

Vi har nu tilbragt 4 skønne dage i denne hyggelige bjergby. Byen ligger ca. 1.500 m. over havet og har et noget mere humant klima end resten af Vietnam. Gennemsnitstemperaturen er ca. 24 grader uden den store variation henover året. Tilgengæld er der en tør og en våd periode – det er nu starten af den våde periode. Vi var dog rigtig heldige – vi oplevede et par meget voldsomme byger, men ingen heldagsregn.

Byen er kun omkring 100 år gammel – den blev etableret af franskmændene som havde brug for et sted hvor de kunne få et ”puste-rum” fra Vietnams varme. Som følge heraf er byen meget fransk inspireret – man kunne i visse områder af byen faktisk godt tro at man befandt sig i en fransk bjergby. Byen er netop blev klassificeret som en ”klasse 1 by” – så vidt vi kunne forstå har det noget med befolkningstæthed, arealudnyttelse og beskæftigelse at gøre. Byen virker – vurderet i forhold til mange andre vietnamesiske byer – forholdsvis rig, men vi læste at den gennemsnitlige indtægt i byen er ca. 75 USD pr. måned! Det er et tal der giver stof til eftertanke, når man samtidig tænker på at vi gav 60USD pr. nat for vores hotelværelse.

Dalat var en utrolig dejlig by, afslappet, behagelig og yderst venlige mennesker. Som mange af de øvrige steder vi har været, virkede det dog også her som om turisterne har svigtet i forhold til forventede. Der var således masser af ledige pladser på hoteller og restauranter. Vi var på en rigtig dejlig lille lokal restaurant, hvor værten faktisk tilbød os 10 pct. rabat på maden hvis vi ville komme igen og spise.  Det var dog nærmest pinligt idet prisen i forvejen var yderst rimelig (læs: meget billig).

Dalat har masser af flot natur – inkl. en hel del imponerende vandfald. Vi så to forskellige vandfald – og de var MEGET forskellige. Det ene var ren natur – et kæmpe imponerende vandfald, hvor man skulle klatre/kravle ad en meget ufremkommelig vej for at komme til at se faldet nedefra. Det andet var rent tivoli – der var en slags rutchebane med små vogne som kørte ned i bunden af faldet, hvor der også var masser af små forlystelser mm. Første tanke var at tivoli’et var etableret for turister som os – men det tror jeg faktisk ikke var tilfældet! Der var fyldt med mennesker, men som oplevet mange gange var vi de eneste hvide mennesker. Så begge vandfald var rigtig gode oplevelser, bare meget forskellige.

Vi havde også den store ære at hilse på en af de øverste budistiske munke i Vietnam! Han var på besøg i en af de pagoder vi besøgte – og der skulle som sædvanlig lige tages et billede med de ”sjove” hvide børn! Børnene blev af den lokale munk instrueret i at hilse meget ærbødigt på over-munken inden billedtagning. Arne – som jo ikke altid har en super situationsfornemmelse – troede først, at det var en af delokale der havde klædt sig ud. Da han efter billedtagningen derfor ville give en mindre donation til den ”udklædte” (20.000 dong svarende til 7 kr er da også en slags penge) kiggede over-munken lettere forundret på Arne før han kravlede ind i sin limosineagtige jeep for at køre videre. Ja, selv i den bedste mening kan man komme galt afsted!

D. 25.5.2009 – Nha Trang

Nha Trang er nærmest den diamentrale modsætning til Quy Nohn. Hvor Quy Nohn ingen turister har – har Nha Trang masser – hvor der i Quy Nohn ikke var nogen der forsøgte at sælge os noget – forsøger alle tilsynelande i Nha Trang at sælge os noget! Nu skal det dog ikke lyde alt for negativt – det er bare meget anerledes!

Nha Trang har en skøn strand, hvor man i modsætning til i Quy Nohn godt kan bade. Der er egentlig ikke så mange på stranden og om eftermiddagen er der klart flest vietnamere, så selvom der er mange turister er det alligevel somom man også her kan mærke krisen. Antallet af turister i Vietnam i april måned faldt faktisk med 20 pct. I forhold til sidste år.

Vi havde to skønne ture til standen, hvor vi fik badet en masse. Det er lige før børnene bliver forvandlede til fisk. Hotellet vi bor på er et lille lokalt hotel uden pool, det mente vi ikke var nødvendigt med 2 minutters gang til stranden.

Nha Trang er en meget stor by men turistområderne er koncentret nede omkring stranden - vi fik heldigvis også set en del af byen udenfor disse områder. Vi så en flot pagoda og et tempel, hvor vi fik en rigtig interessant rundvisning af en ung fyr, som var opvokset i templet. Han var supe god til at fortælle og talte faktisk et OK engelsk. Herudover besøgte vi et fantastisk spændende galleri med sort/hvide billeder af daglig livet i Vietnam. Det er en meget kendt vietnamesisk fotograf som tager alle sine billeder med gammeldags kamera (ingen digital) og derudover selv fremkalder alle billeder. Desværre er det ikke til at transportere billeder i rygsæk, havde det været havde jeg nok brugt resten af feriebudgettet på billeder.

Den største oplevelse i Nha Trang var dog nok Vinpearl – en slags sommerland med forlystelser, vandland, akvarier og meget andet. Og det vildeste af det hele – en 3,3 km. lang svævebane over havet for at komme fra Nha Trang og over til den ø, hvor Vinpearl ligger på.  Det er verdens længeste svævebane over vand og den ”flyver” mellem 40 og 60 m. over havet ret vildt!

Her til morgen forlod vi Nha Trang og er nu taget til Dalat. Dalat er en en bjergby, hvilket betyder at vi for første gang i 6 uger minus 1 dag har prøvet at FRYSE!!!!!!! Det er altså vildt.  

D. 21.5.2009 – Quy Nohn

Vi har nu været 4 dage i Quy Nohn – en meget vietnamesisk by – forstået på den måde at der bestemt ikke er mange turister her. Vi mødte omkring 6 ”hvide mennesker” på vores hotel, men vi mødte faktisk ikke en eneste på vores ture rundt i byen, som er en kæmpe by med omkring ¼ mio. mennesker.

Det meste interessante ved byen var faktisk netop de manglende turister. På hele turen i Vietnam har vi oplevet at rigtig mange mennesker har været utroligt interesserede i os – men en meget stor del af interessen handlede altså også om at de gerne ville sælge os noget. Her i Quy Nohn har vi ikke stødt på nogen som ønskede at sælge noget (bortset fra et par enkelte motorcyklister) folk har været nysgerrige fordi vi er anderledes. Der er utrolig få som taler engelsk og det handler altså også om selv helt enkelte ord/sætninger – så meget af kommunikationen er foregået med tegnsprog. Børnene er efterhånden utrolig gode til at smile og se uforstående ud uanset hvem der henvender sig til dem og/eller rører ved dem. Der er faktisk rigtig mange som ”bare lige må røre” – det var i starten ret grænseoverskridende men børnene er efterhånden helt vant til det og tackler det utrolig flot.

Vi boede på et meget fint 4-stjernet hotel med stor pool – til stort set ingen penge. På toppen af hotellet var en tag-bar med en helt fantastisk udsigt over hele byen, som vi nød flere gange. Vi var også til et par glo-bryllupper – der var bryllup to gange på vores hotel og også på en restaurant vi var på oppe i bjergene. Vietnameserne gør utrolig meget ud af bryllupper – der er inviteret en masse gæster og festen er utrolig flot iscenesat. Men i modsætning til hjemme varer festen meget kort tid, efter 2-3 timer er det tilsyneladende overstået. Det virker som en utrolig stor udgift, men der er rigtig meget prestige i det, så familier sparer sammen i mange år og næsten uanset hvor fattige de er holdes der kæmpe bryllupper.

 Den sidste aften var vi oppe i bjergene og spise på et rigtig hyggeligt sted med en terrasse ud over havet. Den aften blev det et utroligt uvejr – det lynede, tordnede og regnede som vi aldrig tidligere har oplevet det. På et tidspunkt kom et kæmpe lyn, som oplyste hele himlen – herefter lød et brag og lyset gik i hele byen – derefter kom et kæmpe skrald, det var faktisk så alt klirrede og rystede. Det var underligt at sidde med udsigt over hele byen og så opleve at strømmen pludselig går overalt! Efter 5-10 min kom der gang i et par nød- generatorer og efter ca. ½ time var strømmen tilbage. Det var faktisk en ret vild oplevelse!

D. 16.5.2009 – Hoi An

Vi har nu allerede været 5 dage i denne skønne by - det er ikke helt skævt at den kaldes Vietnams Skagen! Byen består at en meget gammel bykerne,  som der gøres en masse arbejde for at bevare i den oprindelige stand, blandt andet er en del store internationale organisationer involveret. Den helt centrale del er spærret for biltrafik – det gør dog ikke den helt store forskel, der er stadig masser af motorcykler, cykler og knallerter.

Den gamle by er fyldt med restauranter og butikker, hvor af en stor del ligger ned til floden. Byen er blandt andet kendt for deres silke og der menes at være omkring 500 skræddere i byen. Det måtte selvfølgelig prøves, så vi har fået syet en hel del tøj til børnene. Jeg har ikke turdet begive mig ud i tøj i Arnes og min størrelse endnu – men måske det kommer senere!

Eneste lille problem er at byen er FYLDT med turister, de har dog tilsyneladende ikke betydet at charmen og det lokale  miljø er ødelagt. Vietnameserne er også her helt utrolig søde, hjælpsomme og imødekommende. Vi er allerede så kendt i området omkring vores hotel at vi hilser både i cafeen (som vi faktisk aldrig har besøgt), i skrædderiet (hvor vi har købt tøj), i flere af de øvrige butikker (hvor vi ikke har været inde) og endelig hos isdamen! Det sidste undrer nok ikke så meget – vi er så gode kunder at de ved hvad vi skal have så snart vi kommer og i dag forærede de os også en del frugter, som de syntes vi skulle smage. Det er rigtig hyggeligt og giver en tilhørs-fornemmelse, som det ellers er lidt svært at få når man er væk så lang tid hos tilfældet er.

Vi har været ude at sejle på floden med en fyr, som forsøgte 4 dag i træk at sælge os turen – tilsidst overgav vi os. Det var en fin lille tur! Herudover har vi været på en meget tidlig morgentur til en tempelruin – Vietnams Angor Wat. Vi tog afsted allerede kl. 6.00 – da der bliver utrolig varmt og overfyldt midt på dagen. Det var en fin tur og vi var tilbage på hotellet allerede kl. 9.45 – så vi nåede den store morgenmadsbuffet.

Det er nu mere end 1 måned siden vi rejste – på én måde føles det som om vi næsten lige er kommet men på den anden side føles det også som meget lang tid siden vi er rejste fra familie, venner og kolleger. Heldigvis for Skype, gmail og facebook!!! Det er vildt skønt at lukke PC’en op og se at der er nogen der hjemme som tænker på os. Skype er en fantastisk opfindelse – tænk at man kan sidde så langt væk og tale gratis med dem derhjemme samtidig med at man med det indbyggede web-cam kan vinke og vise hvordan man bor!

Det er også rigtig dejligt at få beskeder i gæstebogen på bricksite – skønt at I gider følge os på turen!

I morgen drager vi længere sydpå til Qui Nohn – en by som skulle være udenfor den store turistrute! Flere nyheder derfra følger.  

D 11.5.2009 - Lang Co Beach

Efter 4 skønne dage i Hue, hvor vi sluttede af med en heldagstur rundt til en masse pagoder og templer, tog vi bussen til Lang Co Beach. Lango Co Beach ligger ca. 1½ times kørsel fra Hue og består af en smal landtange mellem det sydkinesiske hav og en lagoone. Der er ikke meget andet en række små lokale hoteller og et par større resorts samt en lille fisker landsby på den smalle landtange.

Vi chekede efter en længere forhandling om prisen ind på Lang Co Beach Resort, hvor vi fik et dejligt trippel værelse i en villa med ”sea view”. Vores terasse vendte direkte mod poolen og gennem palmerne var der view til havet. Helt fantastisk sted – ret ”bounty agtigt”. Det var meget gammelt og havde en atmosfære af ”fordoms storhedstid” over sig. Poolen var kæmpe stor og vandet dejlig varmt – rundt om poolen var skønne liggestole under palmerne. Stranden var ubekrivelig – lækkert sand og fantastisk vand – helt klart, masser af bølger og en skøn temperatur.

Det må i et eller andet omfang være lavsæson, for vi havde stort set det hele for os selv! Stedet betød total afslapning, både fordi det indbød til det men også fordi der faktisk ikke var andet at lave. Vi gik en lang tur langs stranden den ene dag og nåede ned til indgangen til lagoonen – skøn tur, men så havde vi også set hvad der var at se.

Det var dog også skønt at der ikke var så meget at foretage sig, det betød at vi med endnu bedre samvittighed kunne dase og slappe af fra morgen til aften.

Havet var meget voldsomt og heldigvis er jeg godt opdraget hjemmefra, hvilket betyder at jeg har respekt for havet! Derfor var der kun badning til lidt over knæene og kun ”i hånd” med en voksen. På 3. dagen viste det sig desværre hvor relevant en sådan forsigtighed er – der var en drukneulykke, hvor en vietnamesisk læge fra vores resort mistede livet. Han var taget ud på en morgen badetur men kom ikke ind igen – da vi forlod stedet var hans lig fortsat ikke dukket op. En sådan ulykke giver godt nok stof til eftertanke – og selv børnene var klart mere afdæmpede i deres badeiver!

På trods af ulykken havde vi dog 4 skønne og afslappede dage.

D. 5.5.2009 - Hue

Hue er en super spændende by - masser af seværdigheder,  masser af byliv og som sædvanlig masser af venlige mennesker.

Cyclo'erne er dog noget mere insisterende her end i Hanoi, hvilket er lidt træls - her skal siges "No thank you" i hvert fald 10 gange inden det accepteres.

I går gik vi en tur på 5 timer, gennem citadellet, den forbudte kejser by, en sampan-village (husbåde) og et stort marked med alverdens lækre frugt, grøntsager og krydderier.

D. 3.5.2009 - Hue

D. 29.4.2009

D. 24.4.2009

I dag tager vi afsted på en fem dages tur til Sa Pa, så vi forventer ikke at være on-line før midt i næste uge.

D. 22.4.2009 - tilbage i Hanoi

Det var skønt at kunne sove længe idag. I det hele taget trængte alle til en fredelig dag, så vi startede med et par timers skolearbejde - dansk og matematik.

D. 19 - 21.4.2009 - Halong Bay

De seneste tre dage har vi været på en helt fantastisk tur til Halong Bay. Halong Bay er i det nord-vestlige Vietnam ud til det Kinesiske Hav og består af en mængde klippeøer. Legenden fortæller at en drage skulle hjælpe Vietnam mod et angreb fra Kina - dragen spyede diamanter på de angribende kinesiske skibe. Efter at have smadret alle de angribende skibe blev diamanterne forvandlet til fantastiske klippeformationer.

Vi kørte med minibus de 120 km. fra Hanoi - det tog 3½ time på de ringe veje. Herefter blev vi indlogeret på en super skøn båd - vi var kun otte, udover os fire var der to yngre par fra USA og Tyskland.

Vi brugte hele eftermiddagen på at sejle i det fantastiske område. Vi stoppede for at se nogle fantastiske grotter og for at sejle i kajakker - det var ret vildt. Vi var to i hver kajak og sejlede under de kæmpe klipper og ind til små indsøer. På kajakturen så vi vilde aber - utroligt. Der var også tid til badning fra en super eksotisk strand.

Vi sik serveret fantastiske måltider ombord på båden og tilbragte natten i en skøn lille kahyt.

Næste dag fortsatte sejladsen og der var endnu engang tid til svømning og kajak roning. Vi var nu så langt væk fra de store turistområder at vi nærmest følte vi var helt alene, bortset fra de lokale fiskere som bor på en form for tømmerflåder.  

Sidst på eftermiddagen lagde vi til ved en lille ø Cat Ba, hvor vi blev indlogeret på et hotel. Om aftenen spiste vi på en lille (lidt kedelig) turist restaurant - hvor vi havde en ret surrealistisk oplevelse; musikken der blev spillet under hele måltidet var danske 80'er hits! Børnene var ret flove over deres forældre som lystigt sang med!

D. 18.4.2009 - Ho Chi Minh's Mausoleum

I dag var det tid til at besøge onkel Ho - Vietnams landsfader. Ho Chi Minh's balsamerede lig ligger i en åben kiste i hans Mausoleum, der årligt besøges af millioner af vietnamesere. Det var ret fantastisk at opleve den disciplin og orden der hersker et sådant sted. Køen var mange hundrede meter lang - men lige fra starten blev alle bedt om at stille sig to og to og holde en snorlige række, hvilket alle selvfølgelig gjorde. Efter et stykke tid blev man bedt om at aflevere alle tasker, men man fik lov at beholde kameraer. Efter endnu lidt tid i køen kom man til et sted hvor alle kameraer skulle registreres og puttes i særlige tasker. Med de særlige tasker gik der endnu et stykke vej, hvorefter de også skulle afleveres. Hele tre omgange for at aflevere alle dine ting - imponerende! Kø kulturen var fantastisk - ingen pjat eller uro i gelederne, til trods for at der var ca. 500 små skolebørn i køen. Da vi nærmede os selve Mausoleet blev andægtigheden større og kravene til disciplin endnu større! Sebastian blev således venligt men meget bestemt bedt om at tage hænderne op af lommerne! Forbi selve kisten skulle alle være i konstant bevægelse - hvis der blev gået for langsomt fik du et fast skub i ryggen.

Alt i alt en fantastisk oplevelse som gav stof til eftertanke og mange spørgsmål fra børnene.

Se billede af mausoleet (taget efter besøget) og af nogle af de nye venner her.

D. 16.4.2009 - anden dag i Hanoi

D. 15.4.2009 - netop ankommet til Hanoi

D. 7.4.2009 - 7 dage til take-off

Så har vi også pakket Arnes rygsæk - han ligner lidt af et æsel, men pyt æsler kan jo også være søde (og også "lidt" stædige).

Louise og  Sebastian har fået seje hatte, så nu er de klar til bjergvandringer samt masser af sol og varme!

Se billede af Louise og Arne med deres rygsække her.